Pc'ens talegenkendelse matcher vores om syv år

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Ifølge Microsoft-forsker vil systemerne lære at "forstå" sproget på samme måde, som babyer gør.

Taleteknologi
Hvert år forbedres computerens "evne" til at forstå et naturligt talt sprog med 10 til 15 procent, og i løbet af de næste syv år vil computeren nå eller overgå det menneskelige niveau.
Det hævder datalogen Kai-Fu Lee, som Microsoft fik overtalt til at forlade jobbet på Carnegie Mellon universitetet for at lede softwaregigantens forskning i taleteknologi.
Men hans sammenligning gælder en bestemt situation. Over for nyhedtjenesten Cnet bruger han scenariet, at et menneske - med en pc og et andet menneske foran sig - dikterer. Bagefter tager man et tjek af, hvad pc'en har "forstået" og hvad mennesket har forstået.
- Vi forventer, at maskinen vil være bedre til at forstå, hvad der bliver sagt. Det hele er en funktion af Moores lov. Der vil være mere hukommelse, mere kapacitet og mere computerkraft til rådighed, siger Kai-Fu Lee.
Dagens talegenkendelse er ifølge ham kun til rigtig nytte for mennesker, der lider af skader som følge af brug af mus og tastatur.
Når han skal forklare teknologien, der gør det muligt for forskerne at få lært computeren bedre talegenkendelse, taler han om opbygning af en statistisk model af enhver mulig lyd, på ethvert muligt sprog i verden og baseret på mængder af indsamlet tale.
Ifølge ham vil indlæringen ske meget lig en babys.
- Forskellen er blot, at maskiner skal vejledes mere. Babyer behøver for eksempel ikke at få fortalt, om det er en mand eller en kvinde, der taler, siger Kai-Fu Lee.
Men mennesket skal lære at tale til computeren, og det vil ske, mener forskeren. Der er behov for lidt mere adskilte beskeder, end vi normalt bruger. For eksempel vil man - hvis man vil aflyse et møde i sin Outlook-kalender - ikke blot kunne sige, "Aflys næste møde i dag med Charlie". I stedet bliver det til: Åbn Outlook, Åbn kalender, Find Charlie, Slet."
Men ingen skal forvente at få et fuldt konverserende system. Ifølge Kai-Fu Lee skal man blot forvente, at systemet arbejder lige så godt som en menneskelig assistent. Det er menneskeligt at fejle, og man kan ikke forvente, at computeren begår færre fejl, siger Microsoft-forskeren.
It-rådgivningsfirmaet Gartner er i øvrigt uenig med Lee i, at talegenkendelsen foreløbig kun batter for de museskadede. Ifølge Gartner foreligger der beviser for, at løsninger med talegenkendelse bidrager til forretningen via besparelser og forbedret kundeservice. Gartner betragter taleteknologi fra Nuance og Scansoft som det bedste og ser Microsofts og Intels entre på området som en vækstmotor for markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere