Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.
På telemessen vises det første udstyr til den nye 802.16-teknologi til trådløs access, og Toshiba demonstrerer en kommende teknologi, der flerdobler hastigheden på de eksisterende WiFi-teknologier.
ITU Telecom 2003
Geneve: Endnu en trådløs 802.1-standard: Den, der skriver disse linier indrømmer gerne, at han et kort øjeblik overvejede at kaste sig i Geneve-søen ved mødet med udstyr, der benytter et nyt afkom af denne vildt voksende protokol-familie. Men tab ikke modet. Lever denne teknologi op til leverandørernes forventninger, kan det faktisk give mening.
802.16 blev godkendt i januar i år, og den er tænkt som en access-teknologi, der ifølge Intel, der er et af selskaberne, som støtter udviklings- og standardiseringsarbejdet, kan levere op til 75 Mbit/s over 50 km. Der er altså tale om en slags konkurrent til FWA-teknologierne - først og fremmest den version, der i Danmark blev givet licenser til til flere selskaber på frekvenserne omkring 3,5 GHz. Denne version af FWA skulle efter planerne have udgjort et trådløst alternativ til TDC's kobberledningerne ud til privatkunderne. Sådan gik det ikke - af to grunde: Først og fremmest trak TDC tæppet væk under dette marked ved at rulle ADSL ud over stort set hele landet. For det andet kræver FWA-radioteknologien en lige sigtelinie mellem de to sendere. I praksis betyder det, at der skal en tekniker ud for at sætte udstyret rigtigt op, hvilket gør installationen dyrere.
Kræver ikke sigtelinie
Heroverfor har 802.16 to fordele. Radiosignaler er moduleret, så de overførte data deles op i mange små pakker. Det gør teknologien robust nok til, at det ikke er nødvendigt at have en lige sigtelinie. Desuden har selskaberne bag teknologien valgt en af den række såkaldte optioner, som standarden omfatter, der i radiodelen ligger meget tæt på 802.11a.
- Hidtil har denne type udstyr været dyrt, men nu er der kommet en standard, der gør det muligt for underleverandør-koncernerne at masseproducere, delvis med komponenter de allerede benytter i 802.11a-udstyr, siger forretningsudviklingsdirektør Mohammad Shakouri fra Alvarion, som er en af de antenne- og radioudstyrsproducenter, der viser såkaldt præ-standard-udstyr på ITU Telecom 2003.
Omkring 50 selskaber, der støtter denne teknologi, har samlet sig i den såkaldte WiMAX-organisation, som for at sikre interoperabilitet mellem udstyr fra forskellige producenter, har fundet frem til en fælles fortolkning af 802.16-protokollen. Indtil dette interoperable udstyr kommer på gaden i efteråret 2004, vil man vil tale præ-standard udstyr.
Det kommende udstyr tænkes først og fremmest at skulle supplere trådløse lokalnet med en trådløs access-forbindelse.
- 802.16 vil nok først finde anvendelse i lande, hvor den faste infrastruktur er mangelfuld og i områder, hvor DSL-teknologierne ikke når ud. Der er ved at blive udviklet en variant under betegnelsen 802.16e, der skal gøre det muligt at benytte denne teknologi mobilt, mens man er i bevægelse, men den er ikke klar endnu, siger Mohammad Shakouri.
I Europa forventer han, at 802.16 dels vil blive udbudt på det licens-krævende 3,5 GHz-bånd og dels på det frie 5 GHz-bånd, hvor der dog kan være begrænsninger på grund af interferens på radarsystemer, der i nogle lande opererer i dette område.
Ud over Alvarion viser selskaberne Airspan og Redline udstyr til 802.16 på messen.
Langt hurtigere WiFi
Også på andre områder eksperimenteres der med overføringsteknologierne indenfor WiFi. Toshiba demonstrerer således overførselshastigheder omkring 216 Mbit/s via trådløs lokalnet-protokollen 802.11a. Fremgangsmåden er i teorien enkel, og muligheden har længe været kendt: Man benytter flere antenner og øger således båndbredden ved at overføre flere adskilte datastrømme i samme radiofrekvensområde. Dette kaldes et MIMO-system (Multiple Input Multiple Output). Når det ikke er blevet gjort før, skyldes det, at det er meget vanskeligt at undgå, at de mange radiosignaler i samme frekvensområde generer hinanden.
- Vi har udviklet særlige algoritmer, der hjælper til at holde interferensen nede og til at holde signalerne adskilt i de kanaler, som frekvensområdet er opdelt i, siger Gary Clemo, der er forskningschef i software-protokol-afdelingen af Toshibas udviklingslaboratorier i Bristol, England, hvor der denne teknologi udvikles.
I demonstrationen sendes via seks antenner på 5,4 GHz-frekvenserne, men laboratorierne i Bristol arbejder på at udvikle denne type software-defineret radio-teknologi, så den kan benyttes på en bred vifte af frekvenser og med en række forskellige overførselsprotokoller.
Mobile udfordringer
I første omgang tænkes teknologien anvendt til trådløse forbindelser til brugere, der er koblet op via stationært udstyr.
- Det er muligt at sætte flere antenner på bærbare enheder, men det giver udfordringer, da der skal være en vis afstand mellem dem. Desuden vokser strømforbruget med antallet af sendere, så vores hovedudfordring er at nå op på acceptabel batterilevetid på bærbare og mobile enheder med denne teknologi, siger Gary Clemo.
Behovet for større sikkerhed på trådløse overførsler er et af de områder, som udviklingschefen regner med vil fremme behovet for mere trådløs båndbredde. Med de højere hastigheder bliver der plads til at udstyre datapakkerne med 256bit-nøgler. Desuden forventer han, at en del brugerne vil blive utilfredse med at dele de 20-30 Mbit/s, der reelt er til rådighed på 802.11a. Derfor vil der blive behov for teknologier, der kan gøre det muligt at garantere et antal brugere for eksempel 10 Mbit/s hver.
Udviklingslaboratoriet regner med at kunne overgive denne teknologi til de folk, der skal få produkter ud af den, om tre år. Til den tid regner udviklingslaboratorierne med at kunne overføre mere end 1 Gbit/s med denne teknologi.
