Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Det danske marked for tekniske reparationer er på vej ind i en konsolideringsfase. Analytikere forventer opkøb, fusioner og lukninger de næste 12 måneder.
Servicevirksomheden Annovos kollaps i slutningen af sidste år var blot starten på den konsolidering, der er på vej på det danske marked for tekniske reparationer. Servicegruppen og den nordiske spiller Strax var blandt de virksomheder, der samlede Annovo-stumperne op, og flere selskaber vil blive brudt op og solgt videre, ifølge direktør for analysevirksomheden IDC i Danmark Per Andersen.
- Vi vil ganske givet se yderligere fusioner og opkøb i løbet af de næste 12 måneder. Jeg hører fra flere spillere, at det er det, som er det næste års overordnede strategi, siger han.
Og noget skal der ske. Markedet for 'fix-it' bliver ved med at skrumpe i takt med, at hardwaresalget falder, og de indkøbte enheder holder længere. I sommerens IDC-rapport 'The Danish Market for Break and Fix-it' estimerer IDC, at det samlede marked vil falde med godt tre procent om året, fra 1.050 millioner kroner til 940 millioner kroner i 2006. Det betyder, at der næppe er plads til de omkring 20 spillere, der i dag har dansk forretning.
- Der er to klare tendenser på markedet, som vi ser det. Den største er den fortsatte konsolidering. De store bliver større, og de mindre kæmper om resterne, siger Per Andersen.
De store på det danske marked er IBM, Siemens, HP, Eterra og ServiceGruppen, der sammen har 62,4 procent af markedet, og som - med undtagelse af Eterra - alle har taget markedsandele sidste år.
- Dette er en volumenbranche. De, der vinder, er dem, som har store logistiske afdelinger, reservedele, faciliteter med mere. Det betyder meget. Den anden trend er, at vi ser et marked, som forandrer sig. Der kommer mere fjernovervågning. Selskaberne skal også kunne gå op i 'softwarelaget', så de virksomheder, der baserer forretningen på at gå fysisk rundt hos virksomhederne, kommer i knibe, siger han.
Internationaliseringen
Den eneste rene danske aktør, der har fundet vej op til top fem i IDC's rapport, er ServiceGruppen, der er nummer 13 på listen over de største driftselskaber og nummer 41 på listen over de dygtigste danske it-selskaber. Selv om det har været et hårdt år, er ServiceGruppen vokset 16 procent i omsætning og har - som underleverandør til blandt andre HP og IBM - klaret sig igennem og taget markedsandele.
- Deres styrke er stor fleksibilitet til en fornuftig pris. De har kort sagt et godt produkt, som de større virksomheder gerne vil have, og det er det, der gør, at de kan klare sig som lokal spiller.
For både i Danmark og internationalt er det de mindre lokale spillere, der lider i konsolideringen.
- Blandt kunderne ser vi en stigende tendens mod internationalisering. Det taler til de stores fordel. De små lokale spillere kan have svært ved at overbevise en virksomhed om at vælge netop dem, hvis de ikke kan levere uden for et givent lands grænser. Kunderne har en forventning om at kunne blive serviceret af én leverandør og få samme services overalt, siger Per Andersen.
Bokse:
SDC står for den største tilbagegang
Som hovedansvarlig for billedet af den faldende omsætning står SDC, og den økonomiske ørefigen, som selskabet indkasserede i regnskabsåret, var langt fra mild. Hos SDC blev omsætningen halveret fra 930 millioner til 412 millioner kroner. Nedgangen kan tilskrives Danske Banks køb af BG Bank, som indtil opkøbet tegnede sig for 50 procent af SDC's omsætning.
De 15 største driftselskaber samlet
Omsætning i mio. kr. 8.905
Omsætning året før mio. kr. 9.258
Resultat af primær drift mio. kr. 312
Årets resultat i mio. kr. -1
Resultat året før mio. kr. 247
Antal ansatte 7.941
Antal ansatte året før 7.696
Driftsresultat pr. ansat i tusinde kroner 39
For mange spillere
Markedet for tekniske reparationer er presset. Faldende hardwaresalg kombineret med længere levetid betyder, at der næppe er plads til det danske markeds 20 spillere.
Desuden er der på siden deltalbel over de største driftselskaber