Novo-kvinder skal stimuleres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. september 2003.


Kvinder i Novo Nordisk IT kan få en mentor. Den personlige sparring skal motivere kvinderne til at søge lederstillingerne.

MENTOR
Lige muligheder for alle gennem positiv opmærksomhed - ikke særbehandling. Sådan formuleres det, når en af landets største it-virksomheder forklarer, hvorfor man har skruet et særligt program sammen til de kvindelige ansatte i Novo Nordisk IT.Udvalgte kvinder i virksomheden har fået mulighed for at få en mentor, en personlig rådgiver, som de kan ringe, holde møder med og bruge som coach og inspirator på vejen mod lederstillingerne i organisationen.
30 procent af Novo Nordisk IT's 670 ansatte er kvinder, og 22 procent er ledere med personaleansvar. Det er allerede lidt flere, end da en intern taskforce i begyndelsen af sidste år søsatte et såkaldt Equal Opportunities-program.
- Vi vil have, at sammensætning af medarbejdere afspejler samfundet. Vi tror på, at mangfoldighed på alle niveauer i virksomheden giver bæredygtig vækst. Derfor kortlagde taskforcen kompetencerne i hele medarbejderstyrken i alle Novo-datterselskaberne. Det viste, at selvom vi beskæftiger stadig flere kvinder, er kun få af dem ledere.
Det er administrerende direktør Torben Skriver Frandsen, som har udpeget de kvindelige ansatte, som har fået mulighed for at deltage i mentorprogrammet. Hvem, der deltager, er ikke kommunikeret ud i organisationen. Det har Novo Nordisk IT valgt at holde hemmeligt for ikke at så splid mellem de ansatte. - Hvorfor er hun med og hvorfor er jeg ikke? Det har vi villet undgå. Der ligger også det i det, at hvis en deltager nu ikke ender som leder, vil det blive opfattet som et nederlag, og det er jo slet ikke meningen med det, siger Kirsten Lyngklip Jensen, Business Developer i Novo Nordisk IT. Hun deltager sammen med en række kolleger i den arbejdsgruppe, som med ledelsens opbakning tager initiativer til at bringe flere kvinder til tops. De kvinder, der deltager i programmet, har hver har fået tildelt en mentor, som er hentet fra Novo-organisationens eksklusive gruppe af såkaldte facilitatorer. Facilitator-korpset er en særlig loge på 12 medlemmer fra alle egne af verden, hvor Novo gør forretninger. De rejser rundt til Novos i alt 18.000 medarbejdere og kontrollerer, om alle i organisationen efterlever koncernens værdigrundlag.Mandlige ansatte kan også få en mentor.

Billedtekst:
Mentorprogrammet, der skal få flere kvindelige ansatte i Novo Nordisk IT til at søge lederjob, er ikke særbehandling og kønskvotering. Det er positiv opmærksomhed på kvinderne, mener Jess Theil, teamleder i HR-afdelingen og Kirsten L. Jensen, Business Developer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere