Nye krav til netværket

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


Optimering: Du kan ikke bare koble et WiFi-opkoblingspunkt til dit kablede lokalnet og så forvente, at det skal fungere optimalt. Netværket skal tilpasses til kravene i den trådløse verden.

Der skal mere til at få et trådløst netværk til at fungere optimalt end at slutte et eller flere opkoblingspunkter til det eksisterende netværk. Netværket skal tilpasses, så det kan opfylde de nye krav, som det stiller, når man vil afvikle selskabets applikationer trådløst overalt i virksomheden. Nogenlunde sådan lyder anbefalingen fra systemintegratorer og leverandører af bredbåndsforbindelser.
- Det er i første række sikkerhedsaspekterne, der afstedkommer en hel del af de del af de infrastrukturtilpasninger, der forekommer. Ofte ønsker man at centralisere sikkerheden på de systemer, der anvendes, siger teknisk direktør Bent Lytsen fra Netdesign.
Netdesign har oplevet en stærkt stigende efterspørgsel efter trådløse lokalnet. Selskabet har på dette område delt sine aktiviteter op i på den ene side radioteknisk rådgivning om hvor mange opkoblingspunkter, der skal være, og hvor de skal placeres. På den anden side har selskabet medarbejdere, der rådgiver virksomhederne om at få det trådløse net til at kunne kommunikere med det eksisterende lokalnet på en måde, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Her skelner man typisk efter, i hvor høj grad man ønsker, at gæster i virksomheden får adgang til interne ressourcer.
Der bliver allerede gjort meget på applikationssiden for at begrænse båndbreddekravene, men det er klart, at applikationerne skal optimeres, hvis de skal kunne benyttes af enkeltbrugere over GPRS og 3G.

Kraftigere forbindelser
Leverandørerne af bredbåndsforbindelser oplever også, at det stiller øgede krav, når virksomhederne vælger trådløse teknologier.
- Når virksomhederne går trådløst, sker det ofte ud fra ønsket om, at medarbejderne skal kunne rykke rundt - for eksempel efter hvilke projektgrupper de er med i for tiden. Men det kræver en transparent arkitektur, hvor brugerne får samme adgang, ligegyldigt hvor de kobler sig på. Derfor stiller de trådløse teknologier efter vores opfattelse øgede krav til det etablerede netværk, siger direktør Henrik Vestergaard fra Butler Networks.
De øgede krav viser sig for en del virksomheder, når de opdager, at det ikke er nok at have en ADSL-forbindelse videre ud i verden fra et opkoblingspunkt på for eksempel et eksternt afdelingskontor. Den asynkrone forbindelse bliver hurtigt en flaskehals, når der ikke er tage om at surfe på nettet, men om en virksomhed, der sender større mængder data.
- I dag ser vi, at firmaer opgraderer deres forbindelser til eksterne afdelinger med en FWA-forbindelse, hvorpå der kører 10 Mbit-Ethernet. På den måde undgår de at have en forbindelse mellem to lokationer, der kommer til at virke som flaskehals, fordi trafikken der afvikles med lavere hastighed end på LAN-nettene. Det gør de, fordi de opnår billigere priser, når de anvender samme porte hele vejen, og fordi de kan anvende samme management-system, men også fordi der er behov for at afvikle stadig mere grafiktunge applikationer lokalt, siger han.
3G vil yderligere øge kravene ved at vænne brugerne til at lade billeder indgå i deres kommunikation, mener Henrik Vestergaard.

Billedtekst:
Trådløse virksomheder har brug for en transparent it-arkitektur, hvor brugerne får samme adgang, ligegyldigt hvor de kobler sig på. Det øger kravene til etablerede netværk, mener direktør Henrik Vestergaard fra Butler Networks.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere