Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.
Bredbåndsmarkedet: Faste forbindelser over lysfiber er den dominerende opkoblingsform til eksterne datacentre, men for de mellemstore virksomheder, der nu overvejer interne storage-løsninger, kan prisen på båndbredde stadig være en barriere.
Forenkle og spare. Det er målet for de aktuelle bestræbelser, når det gælder forbindelser til servere og storage. Men bestræbelserne viser sig på forskellige måder.
Koncerner, der er datatunge nok til at have egne datacentre, er typisk ved at samle disse i københavnsområdet. Flere af de selskaber, banker og teleselskaber, har tidligere - ud fra ønsker om at tilgodese de forskellige landsdele - haft deres centre liggende i hver deres ende af Danmark. Nu begrænser de antallet af driftmedarbejdere ved at samle aktiviteterne i storkøbenhavn.
Det kan man gøre, fordi revisionsformalia i de tilfælde, hvor det er et krav, at to centre ikke må kunne sættes ud af spillet på en gang, højst kræver, at der skal være en afstand på et par kilometer. Populært sagt må to centre, der fungerer som backup for hinanden, ikke kunne rammes af den samme styrtende jumbojet.
Når det gælder selve forbindelserne til enten interne eller eksterne datacentre, benytter store virksomheder overvejende faste lejede fiberforbindelser. Disse er blevet billigere især i det centrale København og de øvrige storbyområder.
Det skyldes den hårde konkurrence mellem traditionelle teleselskaber som TDC og Telia, nye teleselskaber som Colt og andre, der udbyder infrastruktur, som KE TELE - Københavns Energis bredbåndsselskab.
- Der er en generel bevægelse mod lavere priser på båndbredde, og den forstærkes af, at der er rigelig kapacitet i de centrale byområder, siger Mads Tarstrup, der er partner i teleanalyse bureauet Netplan.
Uden for centrum
KE TELE blev etableret i slutningen af 2001 og er dermed en af de nyere udbydere på det professionelle bredbåndmarked. Selskabet råder over omkring 300 km lyslederkabler i Københavns Kommune, som Københavns Energi har lagt for at understøtte leveringen af el, gas og vand. Det er imidlertid kun en tredjedel af kapaciteten i fibernettet, der benyttes til forsyningsopgaver, hvorfor KE TELE har til opgave at videresælge den overskydende kapacitet.
- De store selskaber midt i København får i dag tilfredsstillet deres båndbreddebehov til en rimelig pris. Nu mærker vi betydelig interesse fra de mellemstore virksomheder, og de ligger typisk i byernes yderområder, hvor der ikke er så stort et udbud af båndbredde, så prisen kommer ned. Derfor er opgaven nu at få fiberforbindelser ud i disse områder uden for store omkostninger, siger direktør Claus Nørr Lorenzen fra KE TELE.
Kobber internt
For det københavnske forsyningsselskab betyder dette blandt andet forsøg med etablering af føringsveje for fiberkabler gennem kloakkerne, men generelt mener Claus Nørr Lorenzen, at bredbåndsforbindelserne vil blive bragt ud i områderne uden for centrum ved samarbejde mellem kunder og udbydere.
- Vi ser i stigende grad kundedrevne investeringer, hvor flere virksomheder går sammen med en udbyder om at få etableret fiber ud til deres bygninger, ligesom det er ved at blive almindeligt, at nabovirksomheder samarbejder om at få lagt fiber, siger han.
Hvor forbindelser via lysfiber stadig er langt det almindeligste til opkobling over længere afstande, dominerer kobber internt i virksomhederne.
- Vi anbefaler, at man benytter fiber horisontalt og kobber vertikalt. Internt i firmaerne er kobber billigere og lettere at håndtere, og så kan man sende strøm til for eksempel telefoner gennem det, hvilket man ikke har mulighed for at gøre gennem lysfiber, siger teknisk chef i netværksfirmaet Cisco Henrik Ballermann.
