Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2003.
Selv om Peter Madsen har tegnet sin selvbyggede ubåd i cad, er det først og fremmest hans entreprenør-ånd, der bringer ham i familie med it-branchen.
Portræt
Set fra bunden af Christianshavns Kanal, fire meter under vandoverfladen, ser bygningerne langs kajen drømmeagtige ud, som de lyser op i det skarpe april-sollys. Et øjeblik tidligere har Peter Madsen ved siden af mig lukket luft ud af dykkertankene, og den fire tons ubåd Freya er sunket til bunden på et øjeblik.
På det tidspunkt smækker et par ældre damer i en ejendom på den anden side af kanalen vinduet op og råber ned til fotografen, om ikke de skal ringe til politiet, fordi båden er sunket. Han får dog overbevist dem om, at de skal vente og se, om ikke den kommer op igen.
Ud over den nye vinkel på byens bygninger er det stilheden, der slår mig ved denne første dykning i ubåd. Der er en velsignet ro under vandet. På lavt vand i Peter Madsens selvbyggede ubåd er der ingen af de dramatiske lyde, der mere eller mindre konstant høres i ubådsfilm: Her er hverken pingen fra sonaren, brummen fra en gigantisk maskine eller knagen fra skroget. Den eneste lyd er de dråber saltvand, der med et minuts mellemrum drypper ned fra periskopet.
Det dybe, stille vand
En afslappende oplevelse er det at dykke i ubåd, forudsat at man ikke har tendens til klaustrofobi. Pladsen er trang. Vi er to, og vi kravler nærmest hen over hinanden, når jeg skal op i tårnet for at kigge ud af koøjerne og i periskop-kameraet. Men det beroliger, at Peter Madsen forsikrer, at vi kan komme til overfladen på fem sekunder, hvis vi skulle ønske det.Under dykningen er min største bekymring, om jeg kommer til at rykke noget løs eller aktivere et forkert håndtag, men konstruktøren Peter Madsen har en baggrund som klejnsmed og certificeret svejser, så man rykker ikke bare dele løs i hans ubåd.
Efter ti minutter på bunden af kanalen sender Peter Madsen trykluft ind i dykkertankene og presser dermed vand ud, til vi ligger lige under vandoverfladen. Dermed kan vi betragte horisonten 360 grader rundt set fra periskopet lige over vandspejlet i Christianshavns Kanal. Herefter går vi op og sejler tilbage til kajpladsen.
Startede med raketter
Foruden at være smed og svejser har den 32-årige Peter Madsen læst på maskiningeniør- og maskinmesteruddannelsen.
- Det var ikke planlagt fra starten, men den baggrund har vist sig at være noget nær ideel, når man beslutter sig til at ville konstruere en ubåd, men egentlig startede interessen med en fascination af raketter, fortæller Peter Madsen.
Som ganske ung kom han med i Dansk Amatør Raket Klub (DARK), hvor han fik en naturvidenskabelig tilgang til sin hobby, blandt andet lærte han at tegne i Autocad.
- Der er en række lighedspunkter mellem raket-opsendelse og ubådsdykning, først og fremmest at man sender motordrevne beholdere ud i et miljø, der ikke indeholder luft, siger Peter Madsen.
Senere var han en af drivkræfterne i Aurora-projektet, der var med i konkurrencen om at sende en raket 200 kilometer op over jordoverfladen med to kilo nyttelast og dermed vinde de 250.000 dollars i CATS-prisen (Cheap Access To Space), som Space Frontier Foundation havde udsat. Denne konkurrence sluttede i november 2000, uden det var lykkedes for nogen af deltagerne at nå resultatet inden fristen udløb. Efterhånden følte Peter Madsen en stigende frustration over, at der var forholdsvis få blivende resultater af arbejdet med raketter.
- Typisk arbejder man i måneder for på opsendelsesdagen at bevæge sig 300 meter væk fra raketten og betragte en begivenhed, der varer sekunder. Bagefter er det eneste resultat en kurve på en computerskærm. Det er lærerigt og fascinerende, men forholdet mellem investeret tid og opnået glæde er ikke altid tilfredsstillende - specielt når man som jeg ikke kan holde sig væk fra rigtigt avancerede projekter, der for eksempel involverer raketter med flydende brændstof, siger han.
Selvbygger
Først byggede han et otte meter langt bemandet luftskib, men i november 2000 besluttede han at bygge en ubåd fra grunden.
- Jeg lånte en tom lejlighed og startede med en blok papir og en pc. Efter 14 dage kunne jeg begynde at svejse den første sektion til Freya på værkstedet i min brors firma. To måneder senere var det meste af skroget færdigt, fortæller han.
Herefter skulle han montere dieselmotor og de elektriske systemer, og det viste sig at være både vanskeligere og dyrere, end han havde forestillet sig.
- Det var nok lidt af en begynderfejl, at jeg ret hurtigt ville have et skrog, der svarede til min tegneserie-agtige opfattelse af, hvordan en ubåd skal se ud, for det betød, at det var utroligt vanskeligt at svejse dele sammen inde i skroget, hvor der ikke er ret meget plads, fortæller han.
Den 4. maj 2001 blev version 1.0 af Freya søsat. Det var en manuelt styret dieselelektrisk ubåd, og den fungerede tilfredsstillende, men Peter Madsen gik straks i gang med at lave en række forbedringer.
Version 2.0 blev udstyret med det satellitbaserede navigationssystem GPS og med scansonar samt automatpilot. Herudover gik han over til at benytte en dieselelektrisk motor suppleret med en påhængsmotor, når ubåden skulle på længere sejladser fra et sted til et andet. I denne version skulle ubåden have været i vandet sidste forår, men sådan gik det ikke.
- Vi havde fået ubåden op på en lastbil ved værkstedet, og den var kørt i forvejen. Da jeg fulgte efter ned på motorvejen, lå der pludselig dele af både lastbil og ubåd spredt over kørebanen, og lidt længere henne holdt bilen med en grædende chauffør bag rettet, fortæller Peter Madsen.
Lastbilen var kørt ind i en bro med ubåden. Transporten var heldigvis forsikret, men den reparerede ubåd kom først i vandet til enkelte dykninger i oktober, inden vandet blev for koldt. Dette forår har Freya foretaget omkring 30 dykninger.
Lystubåd
Samtidig er Peter Madsen i færd med at bygge en ny ubåd med et 12 meter langt formet skrog, der skulle have lettere ved at bryde igennem bølgerne. På længere sigt er det hans idÈ at udvikle en prototype til ubåde til private, der ønsker at sejle med undervandsfartøjer som en slags lystfartøjer.
Det kræver ikke nogen form for certifikat at sejle en ubåd, så længe den ikke er tungere end for eksempel Freyas fire tons.
Pengene til at bygge ubådene tjener han i sit innovationsfirma, hvor han løser specialopgaver som at fremstille vindtunneler til Teknologisk Institut eller en ovn, som Metroen kunne afprøve sin brandsikring med.
- Jeg lever lidt, som en yngre kunstner ville gøre uden ret mange forbrugsgoder og bor hos min kæreste, siger han.
Nu hvor han har en fungerende ubåd, regner han dog med at kunne supplere sin indtægt ved at tilbyde ture til polteraftener - idet det dog bliver et krav, at folk, der skal dykke, er ædru og har mod på det.
Læs mere på www.submarines.dk
Billedtekst:
Peter Madsen kan ikke holde sig væk fra rigtigt avancerede projekter, der for eksempel involverer raketter med flydende brændstof, luftskibe eller som her en ubåd.
Foto. Torben Klint
Citat:
Det var nok lidt af en begynderfejl, at jeg ret hurtigt ville have
et skrog, der svarede til min tegneserieagtige opfattelse af, hvordan en ubåd skal se ud.
Foto: ivan loncarevic
