Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
TENDENS & ANALYSE: Danmark er med i front inden for fødevarebiotek. Men det er på et så snævert felt,
at vækstpotentialet er begrænset, og det er også småt med nye innovative virksomheder.
USA's dominans på biotekområdet, der er så udtalt inden for farma, brydes, når det gælder fødevarer. Her kan Europa godt være med. På nogle områder har europæerne - med Danmark som en af frontløberne - oven i købet en klar førerposition. Men det har foreløbig ikke givet sig udslag i en spirende underskov af små, videnbaserede virksomheder, som leverer ny innovativ viden på området.
De konklusioner er draget i en analyse af patentdata i perioden 1980-2000, foretaget af lektor Finn Valentin og researchmedarbejder Rasmus Lund Jensen fra Handelshøjskolen i København. De har sat fokus på mælkesyrebakterien (Lactic Acid Bacteria) - en mikroorganisme, som er blandt de mest benyttede i fødevareprodukter og -processer - og har gennemtrawlet patentdata ved hjælp af avancerede data mining-redskaber.
Af i alt 3.425 patenter inden for fødevarebiotek ligger næsten 60 pct. hos ikke-amerikanske organistioner, heraf 27 pct. i Europa. Når det gælder LAB, er det samlede antal 180. Heraf udspringer bare ni pct. fra USA. Europa tegner sig for 71 pct., og de fem mest aktive europæiske lande har en global andel af mælkesyrebakterie-patenter på 65 pct., svarende til 91 pct. af de europæiske.
Alle fem er hjemsted for et eller flere multinationale selskaber med en betydelig position inden for fødevarer eller ingredienser. NestlÈ i Schweiz, Danone og Rodia i Frankrig, Unilever i både Schweiz og Storbritannien. I Danmark markerer Chr. Hansen, Danisco og Carlsberg sig.
"På den ene side er det imponerende, at et lille land som Danmark kan få banket sådan en patentportefølje op, som er i nærheden af, hvad Frankrig har i volumen. På den anden side viser det sig, når man sammenligner den danske portefølje med den hollandske, franske eller med NestlÈs, at Danmark er særdeles specialiseret. Det er bl.a. ganske specielle starterkulturer fra Chr. Hansen, der går igen.
"Noget, der giver vækst på lang sigt, er koblingsgevinster. Og når man forsker sig ind i en snæver korridor, kan det føre til færre koblingsgevinster," siger Finn Valentin og tilføjer, at prisen for at være et lille land ofte er, at man kun kan hævde sig ved en ekstrem grad af specialisering. Samt ved at manøvrere med ekstrem behændighed i en meget smal korridor.
Hvor er de små nye?
Analysematerialet viser, at de store multinationale virksomheder tegner sig for broderparten af patenterne - også i perioden fra midten af 1990'erne, hvor der sås en kraftig stigning i patentaktiviteterne. I modsætning til tendensen på farma-området så man ikke nogen synderlig tilgang af innovative biotekselskaber.
Hvad angår de offentlige forskningsinstitutioner bidrager de i betydelig grad til forsknings- og udviklingskonsortierne bag patenterne. Men frem til slutningen af 1990'erne er det sjældent, at de står som udtagere af patenterne. Finn Valentin noterer, at offentlige forskere har været dygtige til at orkestrere forskning med lange industrihistorier.
Hvad de manglende biotekselskaber angår, er kodeordene funktionelle fødevarer, nutraceuticals, probiotics - fødevarer, der forarbejdes ved bl.a. gensplejsning til at være sundhedsfremmende.
"Spørgsmålet om, hvornår der er udbredt accept af funktionelle fødevarer, er behæftet med så stor usikkerhed, at du ikke kan rejse for 25 øre venturekapital," lyder kommentaren fra Finn Valentin, som tilføjer, at europæisk fødevarebiotek nok skal udklække sine selskaber, når blot accepten er der.
Finn Holm står bag rådgivningsvirksomheden FoodGroup Denmark, der har specialiseret sig i forretnings-, produkt- og teknologiudvikling i fødevareindustrien. Han peger også på, at det er vanskeligt at få investorer i tale, fordi den økonomiske gevinst er meget lavere og vurderingen af markedet meget vanskeligere på fødevarefeltet end inden for farma. Produkterne findes og har ikke bare i USA, men også mange europæiske lande et stort marked, noterer Finn Holm. Som eksempel nævner han probiotiske mælkesyrebakterier, som angiveligt forbedrer sundheden ved at indvirke på fordøjelsessystemet, immunfunktionen og optagelsen af kalcium.
Problemet er, at de sundhedsmæssige effekter kun er dårligt eller moderat dokumenteret i kliniske undersøgelser. Samt at sundhedsanprisninger stadig ikke er lovlige i en række lande, herunder Danmark.
"Men begge dele arbejdes der med. EU er i gang med en harmonisering af sundhedsanprisningerne; her arbejdes bl.a. med en opblødning af mærkningsdirektivet, der forbyder enhver sundhedsomtale i mærkningen. Dokumentationen af den sundhedsmæssige effekt arbejder man eksempelvis med i den indflydelsesrige organisation International Life Science Institute, der er etableret af de store europæiske fødevarevirksomheder. ILSI søger i samarbejde med førende universitetsforskere at lave et set-up for dokumentationen," siger Finn Holm.
Han tilføjer, at der derudover under EU's 5. rammeprogram er iværksat 60-70 meget store forskningsprojekter med fokus på emnet, og at EU tilsvarende gennem det 6. rammeprogram har sat mange midler i sygdomsforebyggelse gennem kosten.
"Det er målrettet mod den europæiske fødevareindustri, og ideen er at få skubbet til innovationen i Europa," siger Finn Holm.
Svenskerne kan
Hos Chr. Hansen ærgrer man sig over GMO-debatten, som har været med til at spænde ben for udviklingslysten i fødevaresektoren. Forskningsdirektør Peter Olesen peger derudover også på manglen på investeringsmidler i stil med, hvad 'Big Pharma' kan levere på de farmaceutiske område.
Chr. Hansen, der med Peter Olesens ord har en ganske pæn patentportefølje, når det f.eks. gælder probiotiske bakterier, har et vist samspil med små biotekvirksomheder. Fremdeles i Sverige, som har fået et nyt regelsæt parallelt med det amerikanske for sundhedsanprisninger.
Her indgik Chr. Hansen allerede i 1999 en strategisk alliance med selskabet BioGaia Biologics, som specialiserer sig i sundhedsfremmende probiotiske systemer. BioGaia har bl.a. adskillige patenter på Lactobacillus Reuteri-bakterien, som Chr. Hansen indgik en licensaftale om.
Peter Olesen er ikke i tvivl om, at holdningen til GMO vil blive mildnet, når det gælder produkter som f.eks. de probiotiske.
"Når forbrugerne får mulighed for at vælge et produkt, der dokumenterer at fremme sundheden, så vil de være interesserede. Det er noget andet end, at ost eller kærnemælk kan holde sig frisk tre uger længere end ellers," siger han.
Også Finn Holm tror på fødevarebiotekselskaber.
"Det går langsomt, men de kommer lidt efter lidt. På mikroorganismer, faktisk på hele området for funktionelle fødevarer, ser du jævnligt små selskaber dukke op. Med fokus på f.eks. nyudviklede starterkulturer i Storbritannien eller sundhedsfremmende betaglukaner i Sydsverige," siger han.
Citat:
Spørgsmålet om, hvornår der er udbredt accept af funktionelle fødevarer, er behæftet med så stor usikkerhed, at du ikke kan rejse for 25 øre venturekapital.
Billedtekst:
Patenter baseret på mælkesyrebakterier har nok skabt forretning i Europa, men ikke ført til etableringen af mange nye biotekselskaber.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Finn Valentin, lektor,
Handelshøjskolen i København.
¥ Finn Holm, direktør, rådgivnings-
virksomheden FoodGroup Denmark.
¥ Peter Olesen, forskningsdirektør,
Chr. Hansen.
¥ Kirsten Stæhr, funktionschef,
Novozymes.
