Alle Danskeres Super Linier

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


Året har bragt et boom i ADSL-linier til forbrugerne, og TDC har brugt sine betydelige ressourcer til at løbe med størstedelen af dette marked.

ADSL

TDC's rolle i det igangværende boom i udrulning af ADSL-forbindelser er et godt eksempel på, hvorfor selskabet nu sidder tilbage som det eneste, der har alle former for teleydelser på hylden. Administrerende direktør Henning Dyremose fortæller:
- Vi havde en tredjedel af markedet i fjerde kvartal 2000, hvor Tiscali og Cybercity havde de to andre tredjedele. De to andre har hele tiden markedsført til priser, der var lavere end vores, og der har meldt sig en række nye spillere. Alligevel er det lykkedes os at øge vores markedsandel fra 33 procent til 79 procent, når vi tager ADSL-specifikt.
Når det er gået sådan, skyldes det først og fremmest, at TDC har en organisation, der gør, at de kan skrue op for indsatsen på områder, de vælger at satse på. Da de besluttede sig for, at nu var tidspunktet kommet til at rulle ADSL ud, kunne de uddanne et antal teknikere og et par kundeservicegrupper, så der var folk til at installere forbindelserne og til at vejlede brugerne i starten.

Hertil kommer, at TDC har investeret hvad Henning Dyremose kalder 'et meget stort milliardbeløb' i infrastruktur, og en del af disse midler er gået til at forberede alle selskabets centraler for ADSL. Denne opgradering blev færdig 28. juni i år, hvilket, Henning Dyremose stolt fortæller, var fire dage tidligere end planlagt. Det betyder, at omkring 95 procent af danskerne bor inden for ADSL-teknologiens dækningsområde.

- Det er til gavn for kunderne og for det danske samfund. Det har ført til, at Danmark er et af de lande i Europa, der har den største penetration i ADSL-forbindelser, siger han.

Ingen diskrimination
Telia og Orange gik ind på ADSL-markedet med brask og bram, men trak sig i slutningen af året fordi de ikke havde økonomi til det. I forbindelse med dette og med Cybercity og Tiscalis vigende positioner har det været hævdet, at de skal betale for høj pris for adgang til forbindelserne til kunderne - det såkaldte rå kobber - og at TDC har leveret forbindelser langsommere til konkurrenterne end til deres egne kunder. Det afviser Telestyrelsen imidlertid efter at have foretaget en undersøgelse.

- Prisen på det rå kobber har været den laveste i Europa siden liberaliseringen i 1998, og ifølge OECD den laveste i verden. Desuden har vi undersøgt leveringerne af kobberforbindelser tilbage til januar 2001, og der er ikke belæg for at hævde, at konkurrenterne diskrimineres. Fristerne overholdes stort set, og ofte levers ydelserne inden for en kortere frist, siger kontorchef Lars Sten Jørgen fra IT- og Telestyrelsen.

Boks:
ADSL
Over eksisterende kobber
ADSL er blevet en folkelig succes, fordi det med denne teknologi er muligt at overføre op til 2 Mbit/s over de eksisterende kobbertråde, der leverer telefoni ud til brugerne.
Akronymet står for Asymmetric Digital Subscriber Line, og som navnet antyder, vil brugerne kunne hente data hurtigere, end de kan sende.
For at der kan etableres ADSL, skal der naturligvis være kobbertråde til rådighed. Det kan være et problem, fordi TDC har forsyningspligt for telefoni og må sikre sig, at de altid har mindst et par kobbertråde ledige til hver husstand. Det er årsagen til, at folk, der ønsker ADSL, ind imellem får afslag med den begrundelse, at der ikke er ledigt kobber.
En anden begrænsning i ADSL-teknologien er, at signalerne bliver for svage til at nå 1-2 Mbit/s, hvis brugeren bor mere end 36 km fra telefoncentralen. Der er dog ved at komme andre DSL-teknologier på markedet, der kan forsyne disse kunder med bredbånd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere