Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. november 2002.
Debatten om fremtiden for informationsteknologien var præget af skepsis og forsøg på at redefinere, hvad formålet med teknologien overhovedet er.
IST-konference
Det er eftertænksomhedens tid i it-sektoren. Det viste debatten om informationsteknologiens fremtid på IST-konferencen i Bella Center i denne uge. Der bliver stadig luftet visioner, men ofte bliver de efterfulgt af et tvivlende: 'Men vil brugerne have den nye teknologi? Kan vi lave det, så det opfylder behov, de har?'
Hidtil har der været store løfter, men det har været begrænset, hvad vi har fået. I stedet må vi skabe et indholdssamfund (a society of content), hvor der ikke bliver sat begrænsninger for brugernes adgang til hvad som helst på hvilken som helst enhed, fordi udbyderne søger at fastholde kunden. Til gengæld må vi gøre op med myten om, at netværk og indhold bør være gratis, sagde vicedirektør Leonardo Chiariglione fra Telecom Italias udviklingsafdeling.
Rå latter
De repræsenterede udstyrsproducenter var lidt spage. Philips mødte med en vision om ambient intelligens, som er en forestilling om, at teknologien som en klassisk engelsk butler skal forudse og forberede brugernes behov. Ericsson talte for, at arbejdet med generationen af mobiltelefoni og trådløs kommunikation, der skal efterfølge det 3G, der står foran sin udrulning, skal foretages i 2002-2007, ligesom premieren på GSM i 1992 blev forberedt midt i 80'erne.
Hvis skepsis ikke ligefrem var indbygget i de to indlæg, fik de to selskaber den øjeblikkeligt at mærke. Det første spørgsmål fra salen var nemlig, hvorfor vi i lyset af de vanskeligheder, de er ude i, skal lytte til dem, når det gælder informationsteknologiens fremtid. Svarene druknede nærmest i det fuldtallige publikums rå latter.
Mest radikal i sit opgør med it-sektorens vanetænkning var Roberto Vacca, der er udviklingsdirektør for Institut for systemintegrationsstudier (ISIS) i Rom. Han sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig udelukkende er brugernes indskydelser, der skal bestemme udformningen af de kommende informationsteknologier.
- Der er behov for andre initiativer end de teknologiske. Vi skal have højnet uddannelsesniveauet og det kulturelle niveau i Europa. Som udgiver af en række bøger i elektronisk form har jeg iagttaget, at folk, der har et uddannelses- eller kulturelt niveau til at forstå mine bøger, ikke har tilstrækkelige tekniske færdigheder til, at de kan downloade dem. Unge mennesker har færdighederne, men de kan ikke forstå bøgerne. Vi skal ikke spørge, om brugeren ønsker et produkt, men om hvilke evner de skal bibringes for at kunne bruge det, sagde han.
Som eksempel på uddannelsens betydning nævnte han, at kort før Finlands vækst på 40 procent fra 1993 til 2001 havde landet etableret 32 polytekniske uddannelsesinstitutioner.
Vi må holde op med at tro, at bare vi får bredbånd, så kommer der relevant indhold af sig selv. Det viser erfaringerne fra tv. I stedet må vi lære folk at kommunikere, før de kan bruge teknologien, sagde han.
Fiber til hjemmet
Den mest håndfaste vision var dansk. Gigas stifter, Finn Helner, der nu repræsenterer Intel, talte for etablering af forsøg med fiber til hjemmet.
Europa bør skabe måske fem-seks klynge- eller cluster-områder, som hver leverer 10 Gbit/s til 50.000-100.000 hjem. Det vil give vores verdensdel en førerposition på dette område, og det bør være en offentlig opgave. Vi kan nemlig ikke forlange, at telesektoren, der i dag lever af at have kobberledninger i jorden, skal drive denne udvikling, sagde han.
