Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. september 2002.
Fabrikanterne af digitalkameraer er så småt ved at droppe konkurrencen om antal billedpunkter. De satser i stedet på at forfine kameraernes intelligens, på ergonomi og nye farveteknologier.
Først var der Èn megapixel (en million billedpunkter), så kom to megapixel- kameraerne, og nu begynder fire, fem og seks megapixelkameraer at komme på markedet. Og hele tiden har fabrikanterne solgt kameraerne på antallet af megapixel. Men kapløbet ser nu ud til at være slut.
På verdens største fotomesse, Photokina i Køln, der slutter på mandag, er der annonceret nye tendenser. Messens store nyhed er nemlig et digitalkamera med færre billedpunkter, end dagens maksimum. Det er Sigmas professionelle S2-kamera, der anvender en 3,3 megapixel billedchip fra Foveon, der aflæser farvene i samme punkt, i stedet for det mosiak-mønster som traditionelle billedsensorer anvender.
Foveon-sensoren skulle levere bedre farver og færre farvedefekter ved kanter, end de traditionelle sensorer, der skal samle billedinformationerne fra mosaiksensorens tre grundfarver til et virtuelt billedpunkt.
Nye design
Casio og Canon annoncerer også kameraer, der indeholder ny teknologi på Photokina-messen. Det drejer sig om en rationalisering af billedcomputer-funktionerne i ned til en enkelt chip. Det betyder hurtig behandling af billederne i kameraet, sådan at de ikke kræver korrektion på en computer bagefter.
En velkommen følgevirkning af denne rationalisering er færre designrestriktioner for kamerahuset og kameraer, der reagerer hurtigere.
Casio har for eksempel sammenbygget kameraets objektiv med billedssensoren og flyttet den ud på kanten af kameraet, så det kan bygges mindre.
Canon bruger de forøgede computerkræfter til at få billedbehandlingshastigheden op, så fotografens ventetid mellem billederne bliver minimal, samtidigt med at billederne bliver mere parate til udskrivning end før. Hverken Casio eller Canon slår længere specielt meget på tromme for antallet af billedpunkter.
Alt for mange pixel
I virkeligheden leverer dagens digitalkameraer også alt for mange billeddata. Et to megapixel kameraer er fint til A5 billeder og kan sagtens bruges til A4-billeder. En tre megapixel-kamera klarer uden problemer billeder i A4 størrelse og A3-billeder med lidt hjælp.
Fotohandlerens fotopapir til almindelige filmbilleder har nemlig i virkeligheden kun en opløsning på 200 dpi (punkter pr. tomme).
Digtalkameraerne opgives til en opløsning på 72 dpi eller det samme som en computerskærm.
Regner man lidt på data fra et tre megapixel-kamera som Canons G2, der leverer billeder i en maksimal størrelse på 2.308 x 1.712 pixel, så bliver billedstørrelsen fra kameraet omregnet til fotohandlerens fotopapir-kvalitet og centimeter: ((2.308/200) x 2,54) x ((1.712/200) x 2,54) = 29,32 cm x 21,74 cm (en tomme = 2,54 cm). Til sammenligning er størrelsen på et A4-ark 29,7 cm x 21,0 cm. Med mindre billedet er af meget dårlig kvalitet, kan det sagtens klare en opskalering på to gange, hvilket betyder A3 - og for den sags skyld også mere.
Professionelle og begyndere
Det betyder dog ikke, at fire, fem og seks-megapixel kameraerne bare er pral. Regnestykket gælder nemlig kun for billeder, hvor motivet fylder hele billedrammen. Beskæres billedet, forsvinder der billeddata, og det betyder igen, at billedet ikke kan forstørres så meget.
Derfor er disse megapixel-kameraer mest velegnede til professionelle fotografer eller ens moster Oda.
Begge tilhører nemlig den gruppe af fotografer der ikke altid tænker på beskæring. De professionelle ved ikke altid, hvordan en layouter vil beskære billedet, når det skal trykkes og skal derfor sørge for, at der er billeddata nok.
Moster Oda-fotograferne trykker bare på knappen, uden at overveje at gå tæt på, og derfor skal der normalt klippes kraftigt i billederne bagefter, for at billedet ikke skal blive rent baggrund og meget lidt motiv.
Men der er et andet problem ved de største megapixel-kameraer, nemlig datamængden pr. billede. De rå data fra billedsensoren på et seks megapixel kamera fylder i omegnen af 7,5 megabyte pr. billede. Disse data skal behandles og komprimeres, inden det næste billede kan tages. De kommer derefter til at fylde omkring 2,5 megabyte i laveste komprimering på kameraets ram-modul.
Er kameraets processor ikke hurtig nok, kommer fotografen til at vente på, at kameraet får behandlet billedet, før det næste billede kan tages. Dertil tvinges brugeren til at skulle anskaffe stadig større ram-moduler.
Traditionerne holder ved
Ser man på forbrugernes printvaner, bliver hele megapixel debatten endnu mere interessant, ifølge de forskellige printerfabrikanters oplysninger. Langt de fleste billeder udskrives nemlig i 10 x 15 cm, så de passer i fotoalbummet. Og printere med læsere til rammoduler er populære, idet mange forbrugere ikke gider fyre op under computeren og billedbehandle de digitale mesterskud. I stedet er de tilfredse med en udskrift af billedet.
At det samtidigt betyder, at billedets digitale "negativ" forsvinder for evigt, når ram-modulet formateres, er tilsyneladende af mindre betydning i forhold til den nemme håndtering af billederne
Alt dette betyder at kamerafabrikanterne er i en omstillingsfase i øjeblikket. Der er ved at komme nye generationer af digitalkameraer, der satser på andet end bare rå pixels, efter princippet meget er godt, men lidt og smart kan være bedre.
Boks:
For oven: Den nyeste billedsensor-teknologi aflæser alle farver i et enkelt billedpunkt. Nedenfor skitseres den traditionelle metode, hvor billedpunktets farveværdier skal dannes ud fra et mosaikmønster, hvilket kan give farve-defekter.
Billedtekst:
Casios lille lommekamera har integreret kamerafunktionerne i nogle få chips, hvilket betyder, at kameraet kun er lidt større end et dankort.
Billedtekst:
Canons nyeste kamera er G3, men det markedsføres ikke på megapixels, men på at billedcomputereren er blevet mere intelligent og kan hjælpe fotografen mere.
