Kliniske test udfordrer IT-eksperterne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.


BIO-IT: De kliniske test ekspanderer og udløser et stadig vanskeligere arbejde med at håndtere hastigt voksende informationsmængder. Det kræver IT, og at IT-leverandørerne i højere grad imødekommer kundernes behov, lyder recepten fra Novo Nordisks Data Management chef.

Data fra seks patienter i fase I af en klinisk afprøvning af et nyt medikament fylder 17 ringbind. Stablet når de op i skulderhøjde på en gennemsnitsborger i Medicon Valley. Tager man en klinisk test af diabetes medicin for 4.000 patienter, fylder dokumenterne så meget, at ringbindene tårner sig op i en kilometers højde.

Billedet fremmanes af Novo Nordisks Vice President for Data Management, David Townsend. Han bruger det til at illustrere to problemstillinger for virksomheder, som har produkter i klinisk test. For det første, at 90% af de kliniske data stadig er papirbaserede og dermed mildt sagt uhåndterbare, og for det andet at datamængderne er uhyggeligt store.

Læg dertil de ubønhørlige krav fra både markedet og selskabsledelserne om at få nye medikamenter hurtigere frem til brugerne og at få flere nye produkter fyldt i pipelinen. Samt skærpede myndighedskrav og mere omfattende regulering hele vejen gennem den kliniske testproces.

Analyse af patientdata
- Det skaber pres og øger efterspørglen på IT-fronten. Vi skal virkelig udnytte, hvad IT kan, såvel i indsamlingen som i analysen af patientdata, understreger David Townsend.

For Novo Nordisk indebærer det blandt andet at få automatiseret og strømlinet den nuværende manuelle indsamling af data og sikkert og hurtigt få forankret disse data, så de er tilgængelige og kan analyseres og bearbejdes fra alle Novo Nordisks afdelinger over hele verden. Ideelt kom data f.eks. direkte fra patienten via en PDA eller et håndholdt laboratorieredskab med mobilkommunikation til en central database, og ideelt var alle data tilgængelige for alle Novo Nordisk medarbejdere over hele verden.

- Det arbejder vi alt sammen på, og vi er nået et godt stykke vej med eDATA og applikationer til brug for global dataindsamling. Vi udnytter virkelig IT-mulighederne og er glade for dem, for de hjælper os til at øge tempoet i processen og derved nå forretningsmålene.

Men David Townsend undlader ikke at dryppe malurt i bægeret. Han tilføjer, at udfordringerne ved at bruge de stadig mere avancerede IT-systemer er så store, at der følger et mål forbandelse med velsignelsen ved dem.

- Vi bliver jo så at sige ramt af den igangværende informationseksplosion. De kliniske tests ekspanderer - både i antal og indsamlede variabler for hver patient. Det belaster både systemerne, udstyret og ikke mindst medarbejderne. IT-afdelingens arbejdsbyrde øges, i og med at statistikerne og det kliniske personale skal supporteres. Vi kan jo ikke leve med, at de er forvirrede og stressede, men skal sikre at de har brugbare redskaber og systemer at arbejde med. Helt grundlæggende sker der det, at kompleksiteten i driften eskalerer.

Efterlyser målrettet indsats
Lederen af Novo Nordisks data management deltog som taler og referencekunde ved OracleWorld-konferencen i København i juli ved databasegigantens særlige Life Science Day. Her benyttede han - som mange af de andre selskaber ved konferencen - muligheden for at efterlyse en mere konkret og målrettet indsats fra IT-leverandørernes side for at i mødekomme branchens behov.

Eksempelvis at databasesystemet Oracle Clinical, beregnet til at samle, lagre og analysere data fra kliniske test, skal kunne fungere i forhold til både pc'er og håndholdte PDA'er.

- Den store udfordring er at udnytte den nye teknologi omkostningseffektivt. For leverandørerne er det at være i stand til at få øje på kundernes forretningsfokus og udvikle systemer, der er målrettet til at imødekomme deres behov, fastslår David Townsend.

Citat:
Pengene i biotekindustrien formerer sig ikke så hurtigt som datamængderne i gen- og proteinforskningen, så udfordringen for os er, hvordan vi kan levere mere kapacitet til færre penge




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere