Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. april 2002.
Flextronics-direktøren havde aldrig forestillet sig, at han skulle være chef. Men Peter Hinrup, som netop er fyldt 50, sidder stadig ved roret
i en virksomhed, der har været helt oppe og helt
nede.
Ikke mange virksomhedsledere kan som Peter Hinrup bryste sig af at have overlevet to udenlandske opkøb som direktør. Nu ligger det heller ikke til Hinrup at bryste sig eller stille sig an i det hele taget, og det er sikkert noget af forklaringen på, at både den tyske Bosch-koncern og amerikanske Flextronics valgte at lade den ligefremme sønderjyde sidde i spidsen for televirksomheden i Pandrup. Manden siger, hvad han mener. Han er ikke sovset ind i marketingfloskler og økonomiske virksomhedsteorier, selv om han indrømmer, at han er god til at snakke om ting, han ikke nødvendigvis har forstand på.
To gange inden for de seneste år har han skullet sælge den virksomhed, han er direktør for, og begge gange er han fulgt med de nye ejere som chef.
- Jeg har stået for salget begge gange, og når en virksomhed med over 1.000 ansatte er sat til salg, kommer køber og sælger til at kende hinanden rigtig godt. Vi kigger hinanden i øjnene og køber prøver at finde ud af, om direktøren gemmer skeletter i skabet, det ville være rart at få ud, inden der handles. Jeg må have gjort et godt indtryk på dem. Jeg siger i hvert fald tingene lige ud, og jeg fortæller aldrig en løgnehistorie, siger Peter Hinrup.
Direktør? Ellers tak
Han var nær aldrig blevet direktør for Dancall, som virksomheden dengang hed, og hed frem til 1998. Det var landets største tele-succes, og Dancall sendte sin egenudviklede GSM-telefon på gaden bare 14 dage efter, Motorola lancerede den første håndholdte GSM-mobiltelefon overhovedet.
Virksomheden gik konkurs i '93, og alle på nær 11 blev fyret. Byen Pandrup havde landets højeste arbejdsløshed, en direkte følge af Dancall-
lukningen.
Året forinden var Peter Hinrup blevet ansat i virksomheden, og selv om han med rette kunne påstå, det ikke var hans skyld, det var gået galt for Dancall, var det en ringe trøst.
- Til gengæld var jeg nok den, der tog det mest roligt midt i al panikken. Jeg havde prøvet det før, da Regnecentralen gik i betalingsstandsning i 1979, siger han.
Han sagde først nej, da den engelske ejer tilbød ham jobbet som direktør i 1996. Efter konkursen i '93 havde engelske Amstrad købt virksomheden og sendt en englænder over til at stå for genopbygningen. Det lykkedes meget godt, men i '96 var virksomheden i store problemer igen, og englænderen blev kaldt hjem.
- Jeg var produktions- og logistikchef og havde ikke lyst til at være direktør. Men jeg kunne også godt se, at der ikke rigtig var andre at spørge. Min kone sagde, hun nok skulle bakke mig op, så jeg endte med at sige ja, fortæller Peter Hinrup.
Sømand og edb-elev
I begyndelsen af 70'erne var Peter Hinrup netop hoppet i land efter tre år i marinen, hvor han havde stiftet bekendtskab med computerteknologien for første gang. Der var computere, som styrede radar og kanoner på flådefartøjet, og den binære verden fascinerede den unge sømand.
- Jeg ville ikke gøre marinen til min levevej, fandt jeg ud af, selv om det var en herlig tid. I avisen læste jeg om uddannelsen som edb-assistent. Det tog kun et år, og så kunne man få et velbetalt job med det samme. Men de ville sgu ikke lukke mig ind, for jeg havde hverken studentereksamen eller handelsskoleeksamen, kun en realeksamen fra Rødekro Skole, fortæller Peter Hinrup. Men ind kom han, efter at have snakket sig til en af de få dispensationspladser, og et hårdt år på skolebænken gav adgang til jobbet som programmør i Regnecentralen i 1974.
- Jeg var flyttet til Aalborg, efter at have mødt min kone, og der havde Regnecentralen en stor afdeling. Der fandtes ikke standardapplikationer, så vi måtte opfinde tingene selv. Jeg lærte meget i den periode, som jeg har haft glæde af senere. Vi rendte rundt i virksomhederne og byggede systemer op fra bunden. Jeg var mellemmand mellem brugerne og programmørerne, så jeg lærte, hvordan processerne i en produktionsvirksomhed hænger sammen, fortæller han.
Fem år i New York
- Regnecentralen gik fallit i '79 og blev splittet op i, hvad man i dag ville kalde en konsulentdel og en applikationsdel. Applikationsdelen, RC 79, blev solgt til ØK Data i 1982, og sådan blev jeg ØK'er ad bagvejen, som Hinrup udtrykker det.
I begyndelsen af 80'erne rejste Peter Hinrup frem og tilbage mellem Danmark og USA for at arbejde med et systemskifte hos ØK's kunder her. Det endte med, at Hinrup og familien flyttede til New York, hvor Peter var projektleder og chef for den 50 mand store edb-afdeling der.
- Vi boede i New York fra '85 til '90. Det var fantastisk lærerigt at få tingene til at spille sammen. Men vi skulle nok have rejst ud, da vi var yngre, hvis vi skulle have slået os ned for alvor. I hvert fald besluttede vi at rejse hjem til Danmark med vores datter og hund, for vi savnede det derhjemme.
Han blev divisionschef i ØK Data, men det lå i København, og det var ikke hjem, for hjem var i Aalborg. Efter et par år med heftig rejseaktivitet mellem Jylland og hovedstaden slog Hinrup til, da en gammel kollega fortalte om jobbet hos Dancall i Pandrup.
Drømmen om bolden
Sidste forår rendte det gamle Dancall, nu Flextronics, ind i modgang igen. 450 blev fyret, og selv om Peter Hinrup efter eget udsagn er en blød mand, er han også afklaret med, at en leder må tage tunge beslutninger om at ofre færre for at redde flere.
- Man er nødt til at undlade at gå personligt ind i det og se på helheden. Vi har ansat stort set alle fyrede igen. Men det er hårdt, når det står på, siger han.
Selv forventer han at arbejde højst ti år længere, til han bliver 60. Når han ikke sejler i sin motorbåd, står på ski med familien i alperne eller tager på den årlige mandetur i Norge, ser han fodbold og udlever ungdommens drøm om at blive professionel fodboldspiller.
- Jeg vil sejle på de franske kanaler i min tredje alder. Det er i hvert fald planen. Man kan sejle ind, lige nede ved Lübeck og følge kanalerne ned til Middelhavet. Så må vi se, hvad der sker derfra.
Peter Hinrup fyldte 50 år 29. marts. Han holder fødselsdagsreception på firmaadressen, Industrivej 30 i Pandrup, i dag, fredag 5. april.
Billedtekst:
- Jobbet tager det meste af min tid, men jeg tror, min største evne er at skille arbejde fra fritid. Inden jeg er nået hjem til Aalborg i bilen, er jeg mentalt holdt op med
arbejdet og holder fri, siger Peter Hinrup, administrerende direktør i Flextronics.
Foto: Jesper Dall
Boks:
Det nordjyske
tele-wirtschaftswunder
Flextronics rager godt op det nordjyske landskab af televirksomheder. Dancall Radio producerede i 80'erne mobiltelefoner til det nordiske analoge mobiltelefonsystem NMT 450. Dancall sendte sin første håndholdte GSM-telefon på gaden kun 14 dage efter Motorola. Amstrad-stifteren Alan Sugar købte Dancall efter en konkurs i 1993 og solgte den i 1997 til den tyske industrigigant Robert Bosch. I 2000 købte amerikanske Flextronics virksomheden, udviklingsafdelingen med 350 ansatte blev skilt ud og solgt til Siemens, mens resten, 1.350 ansatte, fulgte med over i Flextronics. Peter Hinrup har været administrerende direktør siden 1996.
