IBM overhaler BEA på web

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


Nyt partnerprogram fra IBM's netop afholdte Partnerworld-konference skal sætte endnu mere fart på WebSphere forretningsløsninger på nettet - et halvt hundrede europæiske virksomheder skal
deltage.

Kampen om at levere fremtidens webtjenester til virksomheder blev skærpet i denne uge.
På IBM's konference Partnerworld i San Francisco i mandags blev tempoet skruet op med et nyt internationalt partnerprogram, som skal skubbe erhvervslivets virksomheder ud på nettet med integrerede forretningsløsninger, de såkaldte webtjenester.
Formålet er ikke overraskende at få samlet tropperne omkring en massiv anvendelse af e-business softwaren WebSphere, som er IBM's bud på infrastrukturen til erhvervslivets forretningsløsninger på nettet.
Tjenester, hvor en lang række forskellige virksomheder mere eller mindre automatisk og pr. selvbetjening, som en slags underleverandør, skal kunne sælge deres produkter og serviceydelser via en enkelt webside.
Eksempelvis køb af en flybillet med tilhørende hotel, udlejningsbil, tennis- og golfleje samt operabilletter og fem dages hike i Grand Canyon med rafting på Colorado floden, alt automatisk booket i Èn bevægelse.
- Som for alle nye teknologier er der kun gode penge at tjene for de to største leverandører af tjenesten. Det gælder også for software til e-business, siger Henrik T. Hedegaard, vicepræsident for IBM WebSphere salg i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), med en salgs- og marketingstyrke (inkl. services) på 1.000 medarbejdere.
En forretning med et årligt salg på omkring 15 milliarder kroner.
Det præcise tal oplyser IBM ikke. Men det fremgår af koncernregnskabet, at IBM's software-forretning verden over er på 13 milliarder dollar, WebSphere er 40 procent af softwareforretningen og EMEA fylder en tredjedel i regnskabet.
Derfor har Hedegaard uofficielt ansvaret for et salg i omegnen af 15 milliarder kroner.
Der er mange IT-virksomheder på markedet med software-infrastruktur til nettet.
Mest omtalt er Microsofts .Net. Sun. også Oracle, men den største har længe været BEA.
IBM på førstepladsen
Ifølge analysefirmaet Giga voksede BEA i år 2000 fra en verdensomspændende markedsandel på 32 til 35 procent.
IBM voksede fra 16 til 30 procent og lå nummer to. Men når de nye markedstal for 2001 snart offentliggøres, er Henrik Hedegaard overbevist om, at IBM ligger på førstepladsen.
Det er netop det forventede vækstmomentum, som IBM nu vil udnytte i år 2002 til at lægge yderligere afstand til BEA. Internationalt opbygger IBM i andet kvartal i år et partnerprogram kaldet "Webservices på WebSphere", et programmørtrænings "e-laboratorium" og et støtteprogram til forretningspartnere for at skaffe nye erhvervskunder.
Mere end 150 virksomheder og partnere skal få pilotprojekter op og stå i løbet af 12 måneder.
Henrik T. Hedegaard bekræfter, at blandt de 150 vil der være 40-50 deltagere fra Europa. Hvilke vil han ikke nævne: "det er for tidligt". Men han har netop besøgt og informeret Dan Net om partnerprogrammet, ligesom han nævner Navision i forbindelse med den nye IBM-marketingaftale blandt de nordiske applikationsleverandører.

Billedtekst:
Vicepræsident Henrik T. Hedegaard, chef for IBM EMEA's WebSphere-salg, er i øjeblikket
på udkig efter 40-50 europæiske softwarefirmaer til pilotprojekter med web-forretningsløsninger.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere