Danske Bank med i kæmpe IBM-projekt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. februar 2002.


Billedtekst: Vicepræsident Irving Wladawsky-Berger, Teknologi og Strategi, IBM,
er manden bag IBM-projektet eLiza om udvikling af autonome IT-systemer med projektets maskot:
Et kæmpefirben (lizard). De
første sikkerheds-, e-business-
og drifts-produkter er på vej
til Danske Bank.

Sammen med 20 internationale kunder og IT-virksomheder er Danske Bank som det eneste danske selskab ved at udvikle såkaldte autonome IT-systemer i IBM-projektet eLiza til milliarder af dollars.

Knap et år efter at IBM øremærkede flere milliarder dollar i det strategiske udviklingsprojekt eLiza, er der konkrete produkter på vej inden for områder som systemovervågning, e-business-udvikling og sikkerhed. De kommer fra IBM i andet kvartal i år, fortæller senior IT-arkitekt Claus Torp Jensen, Danske Bank.
Det er det foreløbige resultat i Projekt eLiza, hvor målet er at fremstille autonome IT-systemer. Det vil sige en slags selvstyrende systemer, der kan overvåge sig selv, rette ind efter ændringer i IT-driften og selv kan udbedre fejl undervejs.
De autonome systemer er en afgørende forudsætning, hvis det skal lykkes at få de meget omtalte webtjenester til at fungere i fremtiden, hvor tjenesterne på nettet selv taler sammen og leverer det ønskede svar.
IBM's vicepræsident Irving Wladawsky-Berger sammenligner funktionen i de nye autonome IT-systemer med, hvordan centralnervesystemet hos mennesker automatisk måler og regulerer kroppens funktioner og de tilhørende organer.
Spild elimineres
Ideen om at gøre IT-infrastrukturen selvstyrende med projekt eLiza startede i april 2001. Flere end 20 store internationale IT-virksomheder og kunder definerer sammen med IBM de autonome IT-teknologier. Deltagerne er blandt andre Merrill Lynch, Nortel Networks, Terra Lycos, BMC Software, Candle samt Danske Bank som eneste danske virksomhed.
- Sikkerhed er et nøgle-
element i vores e-business banksystemer. Men vi bruger alt for mange kræfter, tid og penge på blot at holde en ufattelig kompleks systemportefølje kørende. Det er groft sagt rent spild og koster på vores udvikling af kundeapplikationer. Deltagelsen i eLiza vil kunne eliminere de overflødige omkostninger og sikre, at vi kun skal administrere en mere enkel systempolitik, siger Claus Torp Jensen, Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere