Steria går til angreb

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.


Billedtekst: Den skandinaviske Steria-chef Tommy Nelson (venstre), og danske Steria-chef Ulrik Jørring (højre), siger, at "familiesejladsen" med Bull i Integris-tiden er slut. Dengang var det acceptabelt at ligge under budgettet. Nu er alt under 20 procent vækst ikke godt nok. Vi er med Steria og koncernchef Gerard Guyodo (i midten), på Atlanten i et "Volvo Ocean Race", hvor vi sejler for at vinde. Steria har 30 års erfaring med sejre i IT-service. Det giver os en helt andet måde at tænke på. Foto: Peter Praestrud

Den gamle europæiske gigant i IT-service
Steria Group vil bruge købet af Integris-selskaberne til et ryk fra niendepladsen til top fem-listen. Steria Danmark skal vokse med over 10 procent i år
lover den franske
topchef.

Det er et ambiøst og meget vækstorienteret IT-serviceselskab, som er kommet til Danmark.
Bull-tidens mislykkede IT-serviceforretning er begravet, og en 30 år gammel Steria-
servicestrategi med kunden i højsædet og de ansatte for bordenden, bankes nu ind i medarbejderne, som skal "vinde mere, end de taber".
Den franske Steria Group har aldig før været i denne del af verden. Det er den nu via købet den 1. januar for godt 200 millioner euro af samtlige europæiske Integris-selskaber, den tidligere Groupe Bull's konsulent- og systemforretning. Men der bliver ikke blot tale om et stille og roligt ejerskifte.
Steriatopchef Gerard Guyodo lægger op til en yderst aggressiv vækst, også i Danmark.
- Jeg er en beskeden mand. Som hele Steria Gruppen skal Danmark vokse med mere end 10 procent i år på omsætning - organisk vækst uden opkøb. Når jeg nævner et vækstmål bliver det som regel højere, nogle gange to eller tre gange. Jeg kan ikke lide at sige et vigtigt tal, hvis vi ikke kan opfylde det. Jeg er sikker på, at vi kommer over de 10 procent, siger koncernchefen Gerard Guyodo, Steria Group.
Nye tanker
Gerard Guyodo er ikke blot topchef for Europas niende største IT-servicevirksomhed. Han er også chef for den igangværende omskoling af Steria-lederne til at blive vindere.
En total "hjernevask" af de tidligere Integris/Bull-ansatte, hvor det som statsselskab var acceptabelt at lave underskud. Med det børsnoterede og 34 procent medarbejder-ejede Steria er Gerard Guyodo-
parolen: "Vi vil vinde mere end vi taber. Det måles, og hvis landecheferne ikke klarer det, så hjælper vi dem. Ikke ved at fyre, men ved at få dem ind på den rette hylde".
Steria Group blev stiftet i 1969, og blev hurtigt en af Frankrigs fem store IT-service -selskaber med fokus på konsulent, systemintegration og outsourcing med konkurrence fra især Bull, hvorfra Steria nu har købt hele Bulls internationale service-forretning (Integris).
Kun Bulls Integris-selskab i selve Frankrig har Steria ikke fået fingrene i.
Bull har sluppet Integris Frankrig til et management-buyout med de franske venture-investorer Caravelle og Axa Private Equity.
Vejen til top 5
Steria er på den franske fondsbørs og er i de sidste fire år vokset mere end markedet.
Sidste år (før Integris-opkøbet), i det ellers generelt IT-tørlagte år 2001, voksede Steria med over 30 procent til en omsætning på 500 millioner euro.
- Teleselskaber og forsikring havde det elendigt, siger Steria-chefen.
- Men vi finder altid en vej til vækst.
Efter købet af Integris med effekt pr. 1. januar 2002 vil Steria Group ifølge Gerard Guyodo i år få 1,2 milliarder euro i omsætning.
Heraf vil 65 procent ligge uden for Frankrig, og de resterende 35 procent er fransk salg.
Der er nu 10.000 medarbejdere i 13 internationale selskaber, hvoraf 10 ligger i Europa.
- Vi er om tre år blandt de fem største i Europa på IT-service sammen med konkurrenter som IBM, EDS, CAP Gemini, Accenture og CSC, siger Gerard Guyodo.
Steria Skandinavien (Norge, Sverige og Danmark) har godt en milliard kroner i omsætning og overskud med svenskeren Tommy Nelson som chef.
Milliard i Skandinavien
I det danske Steria-selskab er administrerende direktør Ulrik Jørring fortsat chef for 80 medarbejdere og 150 millioner kroner i omsætning (2001).
De tre skandinaviske lande tegner sig for 10 procent af Steria Group med Norge og Sverige i spidsen med henholdsvis 550 og 350 millioner kroner i omsætning (2001).
- Det er for farligt at forblive fransk. Vi skal følge kunderne. De er store og internationale og markedet for IT-service er hele Europa. Derfor besluttede vi for fem år siden at blive internationale. Vi voksede tre gange på fire år ved organisk vækst, men vor internationale forretning forblev på 25 procent, siger Gerard Guyodo.
- Vor franske kultur hæmmer os, vi skal være europæiske og derfor købte vi Integris og har nu 65 procent international og kun 35 procent forretning i Frankrig. Senere kommer resten af verden, siger Gerard Guyodo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere