Frontteknologier til salg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. december 2001.


Mulighed for at printe fra lommen på enhver printer og dokumenter med flere sjæle er nogle af de teknologier, Xerox søger partnere til at fuldføre, efter at selskabet i sidste uge udskilte udviklingsafdelingen Parc i USA.

I sidste uge meddelte Xerox, at selskabet udskiller sir legendariske udviklingslaboratorium Xerox Palo Alto Research Center (Xerox Parc) som et selvstændigt selskab. Xerox har imidlertid - endnu - betydelig udviklingsaktiviteter i Europa idet XRCE (Xerox Research Renter Europe) har faciliteter i Grenoble i Frankrig og Cambridge i England.
Men meget tyder på, at også betydelige dele af de europæiske udviklingsaktiviteter står for at skulle sælges eller udskilles: Således arrangerede Xerox for nyligt et besøg for europæiske journalister på faciliteterne i Grenoble, som nærmest virkede som et forsøg på at skabe et udstillingsvindue over for offentligheden af mere eller mindre færdigudviklede frontlinieteknologier.
Xerox er kendt for at lave meget bredt udviklingsarbejde - selskabet har således antropologer, etnologer og lingvister ansat til blandt andet at forske i, hvordan vi egentlig bruger dokumenter. Men Xerox er også kendt for i en række tilfælde at overlade andre at høste frugterne af deres udviklingsarbejde. Xerox var således de første, der skabte en grafisk brugergrænseflade til computeren, og de var med i den tidlige udvikling af mus.
Xerox investerede sidste år over en milliard dollars i udvikling. Indtil beslutningen om at udskille Xerox Parc var 1.300 mennesker beskæftiget med udvikling. Selskabet har som det meste af den øvrige IT-branche nedskrevet sine forventninger til resultatet i år, og de er ved at skære en milliard dollars af selskabets gæld på syv milliarder.
Print hvor du er
Et af Xerox udviklingsprojekter går ud på at gøre det muligt at skrive dokumenter ud fra hvilken som helst forhåndenværende printer fra trådløse enheder eller mobiltelefoner. Her har XRCE under navnet mDoc udviklet en browser-baseret løsning for at undgå at skulle fremstille specifik software til hver enkelt type enhed.
Tanken er, at brugeren skal kunne vælge et hvilket som helst dokument fra virksomhedens dokument-styringsserver. Dokumentet flyttes til en særlig såkaldt mDoc-server, hvorfra dokumentet streames til printeren via internet i en form, så det umiddelbart kan skrives ud. I praksis gøres dette, ved at overføre dokumentets URL i mDoc-serveren til printeren, hvorefter den meddeler serveren, at den er klar. Ved at benytte denne metode undgås det, at den mobil enhed skal udstyres med et større antal printer-drivere for at være forberedt til at skrive ud på den nærmeste printer.
I øjeblikket benytter Xerox infrarød-teknologi til kommunikationen mellem mobil enhed og printer, men systemet kommer snart til at omfatte det kortrækkende radiosystem Bluetooth.
Umiddelbart ligner mDoc mere et system, der kunne blive indbygget i et tekstbehandlings- eller et kontor-system, og Xerox lægger da heller ikke skjul på, at de gerne indgår et partnerskab med for eksempel Microsoft om denne teknologi.
- Vi frygter ikke, at andre skal løbe med fordelene af vores udviklingsarbejde, da en teknologi som mDoc er dækket af en stribe patenter, men vi vil gerne samarbejde om dette, siger projekt manager Marge Eldridge fra Xerox afdeling for mobile dokument-tjenester.
To sjæle, et dokument
Et andet af Xerox projekter går under betegnelsen document souls, og går ud på at lægge forskellige hypertekst-strukturer ind i tekster alt efter brugerens behov. Det er et system, der i første række tænkes anvendt i forsknings- og udviklingsarbejde. Det benytter lingvistiske teknologier og kombinerer med brug af leksika og net-ressourcer for at give dokumenterne en række forskellige "sjæle": I praksis kan dette betyde, at den samme tekst kan læses med en medicinsk eller en kemisk brugerprofil, at den vil have forskellige links og dermed forklare forskellige begreber alt efter brugerens behov. Der findes et større antal forud definerede +profiler, men brugerne kan også selv sammensætte nye.
I den nuværende version er document souls engelsksproget. Ifølge Produkt Manager Laurence Hubert vil det tage en til to måneder at konvertere systemet til et andet sprog
Blandt Xerox øvrige udviklingsprojekter er et, der handler om at summere indholdet af større mængder tekst. Det er en teknologi, der i høj grad interesserer alverdens efterretningstjenester, og Xerox er ifølge lederen af XRCE blandt de selskaber, der søger t få del i de statslige bevillinger på området.

Billedtekst: Xerox Research Center Europe er en særegen blanding af gammelt og nyt i udkanten af Grenoble, som er valgt på grund af universiteterne i området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere