Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.
Rundt og rundt. Fra lager til lager, og videre til ny speditør og ny fragtmand og tilbage igen. Sådan kører hundredevis af paller med mobiltelefoner, cpu'er og andre små IT-dele rundt i EU. Billedtekst: Det er en type momssvig, som er kendetegnet ved, at et vareparti bliver indkøbt uden moms af for eksempel en dansk momsregistreret virksomhed fra en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land. Herefter handles varepartiet gennem en kæde af virksomheder, hvorefter varepartiet igen sælges til en udenlandsk virksomhed. Mindst Èn af virksomhederne i kæden har ikke til hensigt at afregne moms til myndighederne. Varerne ender ofte slet ikke hos forbrugerne. Mobiltelefoner og datakomponenter er de varer, der oftest handles med.
hvad er en momskarrusel>
Speditørerne kender godt karrusel-varerne. Hvis ikke de kan se det på stregkoderne, så kan de genkende dem på de utallige lag plastikfilm, som de i cirkulationen har fået viklet om sig.
- Førhen blev svindlen mest udført på papiret, uden en bagvedliggende vareudveksling. Men det er for let for myndighederne at afsløre i dag, så nu cirkulerer varerne fysisk, og svindlerne begår i det hele taget færre fodfejl, siger fuldmægtig med speciale i momssvindel Chistian Dresager, Told- og Skattestyrelsen.
60 millarder kroner årligt
I momskarruseller sælges varer igen og igen imellem selskaber i forskellige EU-lande. I det Indre Marked skal der ikke afregnes moms ved handel over grænserne, ligesom papirarbejdet er minimeret. Dette udnyttes af svindlere, når de handler over grænserne.
De opretter et eller flere selskaber i en handelskæde (momskarrusel), som skal fungere som skraldespandsselskaber. Meningen er, at de skal oparbejde mest mulig momsgæld og derpå gå konkurs. Alle varer bliver solgt videre, inden momsen skal betales.
Skraldespandsselskaber sælger varen videre til en lav pris, måske lavere end indkøbsprisen, og tjener samtidig på det, da der jo er cirka 25 procents spillerum svarende til momsen.
Efter typisk tre måneder, når kredittiden hos skattemyndighederne er udløbet, går den "tømte" skraldespand fallit.
Foreløbig har dette snydecirkus, som antageligt bliver udført af organiserede bander, kostet den danske stat mindst 792 millioner kroner (125 sager i perioden 1994 til 2000). Dertil kommer alle de uopklarede sager.
EU-Kommissionen anslog i en rapport fra sidste år, at der i EU samlet bliver snydt for 60 millarder kroner om året. Lande som Tyskland, England og Holland skal have været særlig hårdt ramt.
Kilde: Christian Dresager, Told&Skat
