Salgspotentiale i Linux

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 5. november 2001.


Der er virkelig forretning i det for forhandleren, for han kan etablere sidesalg på dÈt, som kunden sparer, siger Linux-distributør.

Der er mange kontante grunde til, at kunderne skulle købe Linux. Og det gør de faktisk også i det virkelige liv. Også selvom det berømte open source-produkt findes i utallige gratisversioner på Internettet. Linux købes og betales til at køre i blandt andet kasseapparater, tandlægeudstyr, fly-computere og en lang række håndholdt tilbehør i industrien.
- Men forhandlerne har stadig ikke helt set potentialet. Linux er faktisk et kommercielt produkt, der kan sælges til alle, som ikke orker at downloade det, eller vil betale for de dyre alternativer, siger direktør Bjarke Alling hos Linux-distributøren Liga LinDist.
Han siger, at det generelt er for besværligt for folk at downloade Linux fra internettet.
- Det svarer jo til at købe en bil i løsdele, fremfor i samlet stand, siger han og tilføjer, at der typisk er tale om mere end 500 forskellige programpakker, som skal hentes og samles.
Frigiver IT-ressourcer
hos kunden
Desuden er en Linux-pakke ifølge Bjarke Alling meget billigere end Windows eller Unix. En Linux-pakke kan anskaffes for under 1.000 kroner og så følger der to, tre tunge, men brugervenlige manualer med.
- Faktisk kan forhandleren sælge det billigt. Samtidig får slutkunden frigivet IT-ressourcer, som kan bruges på andre IT-indkøb hos forhandleren, siger Bjarke Alling.
Når kunden først har købt produktet, er det til eje, og der kan ifølge Alling kobles så mange brugere til, som man vil. Desuden er det uhyre nemt at etablere ekstra funktionaliteter både for forhandlerne og kunderne. Det er jo et open source-produkt, som giver direkte adgang til kildekoderne.
- Og hvad angår uddannelse formidler jeg kurser i både Red Hat og Suse, tilføjer Bjarke Alling
De store leverer også Linux
I dag er så godt som alle større IT-spillere, herunder Siemens, Sun, IBM, Lotus, Oracle, Sony, Compaq gået bag om Microsofts ryg, og har forelsket sig i Linux. Hver dag dukker der flere og flere mærkeprodukter op inden for blandt andet servere og databaser, som er Linux kompatible. Og som leveres med Linux.
- De store spillere, som leverer Linux sammen med deres produkter, udgør en væsentlig konkurrence for mig som distributør af produkterne. Men jeg tror bestemt også, at der er et marked for salg af operativsystemet via forhandlere, som selv vil bundle det med egne produkter. Og så må man heller ikke glemme, at der fortsat sælges mange pc'er, som ikke har mærkevarenavne, siger Alling.
Linux mangler ifølge Alling stadig at indtage kontor-pc'er.
- Her er Microsoft stadig for svær at hamle op med. Men med det ny gratis StarOffice fra Sun og den fremtidige version 8 fra henholdsvis Suse og Red Hat vil situationen se helt anderledes ud, lyder det fra Bjarke Alling, Liga LinDist.

Boks: Pænt favel til nørderne
- sådan lyder budskabet fra Linux-distributøren Liga LinDist. Hermed er det sagt, at Linux er et produkt, der er til salg, og ikke kun en fritidsbeskæftigelse for langhårede evighedsstuderende og idealister.
Liga LinDist kalder sig landets førende Linux-distributør, og partnerne er Suse, Mandrake, Red Hat og Sun. Efter en periode med både direkte og indirekte salg (1997-1999) er firmaet i dag overgået til at satse 100 procent på sine 80 forhandlere, herunder Ravenholm, Nem Computer og en række specialboghandlere, som Polyteknisk Boghandel.
Firmaets direktør Bjarke Alling har gode forbindelser til topfolkene hos leverandørerne, fordi han var blandt de første, som i 1997 gik aktivt ind i salg af de åbne, tilgængelige produkter herhjemme. Liga LinDists omsætning herhjemme er fortsat beskeden.
- Det er blevet til fem millioner kroner de seneste to år, og indtjeningen ligger på et rundt sort nul, oplyser Bjarke Alling.

Billedtekst: - Når slutkunden køber Linux får kunden frigivet IT-ressourcer, som kan bruges på andre IT-indkøb
hos forhandleren, siger Bjarke Alling direktør for linuxdistributøren Liga LinDist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere