Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 5. november 2001.
Billedtekst: Der er en gråzone, hvor det er svært at bevise og konstatere, om der er begået ulovligheder, når konkurrenter på møder udveksler følsomme oplysninger eller indgår underforståede aftaler. Modelfoto
Reglerne er klare. Men det er svært at bevise, hvad der foregår i virkeligheden.
Nogle gange er det en fordel, men andre gange betænkeligt, når ærkekonkurrenter i IT-branchen arbejder tæt sammen.
- Det kan jo være en udmærket ide, at virksomhederne samarbejder og mødes, så længe de ikke gør tiltag til at indgå aftaler om priser eller opdeler markedet imellem sig, geografisk eller kundemæssigt, siger kontorchef Hans Kierkegaard i Konkurrencestyrelsen.
Men han siger, at det kan være en gråzone, hvor det er svært både at konstatere og bevise ulovligheder i forhold til konkurrencelovgivningen. Nemlig når der på møder udveksles følsomme oplysninger om egne strategier og tiltag og indgås underforståede aftaler mellem konkurrenterne. Det vil sige aftaler, hvor parterne ikke udtrykkeligt fremsætter "tilbud" og accept" over for hinanden.
Beviset et problem
- Det er et glidende område, og vores problem er typisk at bevise, at noget er ulovligt, siger Hans Kierkegaard fra Konkurrencestyrelsen. Men han mener, at folk normalt godt ved, hvor grænsen går.
- Og så må man huske, at mange firmaer jo har forretningshemmeligheder, som de er interesserede i at holde på, tilføjer han.
Konkurrencestyrelsen foretager ikke undersøgelser af, hvad der foregår konkret imellem virksomhederne rent konkurrencemæssigt i IT-branchen. Al viden er baseret på statistiske oplysninger om IT-branchen og på det, der måtte komme ind via klager og tips udefra.
