Nye iPods præsenteret - tyndeste nogensinde

Den tyndeste iPod nogensinde blev præsenteret i går, da Apple afslørede de helt nye udgaver af iPod Touch og iPod Nano. Se her hvad de nye afspillere kan.

Ny iPod Touch og Nano klar

Sidste år sendte Apple den første iPod Touch på gaden (og den syntes vi godt om), og i går præsenterede Apple så efterfølgeren, iPod Touch anden generation.

Den nye Touch har et tyndt metal design og en 3,5 tommer bredskærm med en opløsning på 480 x 320 pixels. WiFi er af 802.11 b/g-standarden, og Touch har volumeknapper, en indbygget højttaler og indbygget accelerometer.

Den nye Touch er mindre og lettere end første generation, og dimensionerne lokker med 110 x 61,8 x 8 millimeter - og vægten er 120 gram.

Naturligvis er der Multi-Touch interface, så iPod Touch stadig smager af en billig iPhone, og Touch har også fået App Store, hvor man kan købe applikationer direkte via den trådløse forbindelse.

Hvis du vil have fat i den mindste version, der har otte gigabyte, må du smide 1.699 kroner.

Kan du skrabe 2.199 kroner sammen, kan du få 16 gigabyte-versionen, og for 2.899 kroner kan du snuppe topmodellen med 32 gigabyte. Alle modeller giver op til 36 timers musik og seks timers video på en opladning.

Tyndeste iPod nogensinde

Apple løftede også sløret for en ny iPod Nano, der vender tilbage til sit slanke, høje design, som anden generation af afspilleren havde.

Sidste år var Nano ellers blevet trykket sammen, men Apple har altså valgt at ændre markant på udseendet igen til den nye fjerde generation.

Den har en to tommer skærm, er i aluminium og er den tyndeste iPod nogensinde. Afspilleren måler 90,7 x 38,7 x 6,2 millimeter og vejer kun 36,8 gram.

Brugerfladen er blevet ændret, og det indbyggede accelerometer ændrer visningen til Cover Flow, når man roterer Nano'en, og går i Shuffle-mode, når man ryster afspilleren let.

iPod Nano fjerde generation giver op til 24 timers musik og fire timers video, og otte gigabyte-versionen koster 1.099 kroner, mens man må slippe 1.449 kroner for 16 gigabyte.

Nano fås i farverne sølv, lilla, blå, grøn, orange, gul, pink, rød og sort, og både iPod Touch og Nano kan købes i Apple Store nu.

Vores amerikanske kollegaer på www.pcworld.com har lavet en video-præsentation af de nye iPods, og den kan du se her.

På næste side kan du se flere billeder af de nye iPods.

Galleri: iPod Touch og Nano




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere