Artikel top billede

Google opdaterer Chrome igen igen

10 fejl rettes - heriblandt andet forsøg på at få bugt med en kritisk fejl i Mac-versionen. Virksomheden udbetaler desuden knap 23.000 kroner i dusør til fejlfindere.

Computerworld News Service: Google har i denne uge lukket 10 sårbarheder i Chrome, heriblandt en, der er vurderet som kritisk i Mac-versionen.

Sikkerhedsopdateringen i tirsdags bringer det samlede antal fejl, der i september er blevet rettet i Chrome, op på 26. 

Af de 10 fejl, der blev rettet tidligere på ugen, vurderes en som "kritisk," hvilket er det højeste trusselsniveau i Googles firetrins-vurdering. Seks vurderes som "høj," hvilket er trinnet under kritisk, mens tre vurderes som "lav".

Google har udbetalt i alt 4.000 dollar, knap 23.000 kroner, til fire uafhængige sikkerhedseksperter for de seks fejl, de har fundet. 

Der er ingen detaljer tilgængelig om nogen af fejlene, da det er Googles praksis at lukke for fejlfindings-databasen, når der udsendes sikkerhedsrettelser for at give brugerne tid til at opdatere, før sårbarhederne offentliggøres. 

Den ene kritiske fejl findes kun i Mac-versionen, og det er ifølge Google selv nu andet forsøg på en rettelse af denne fejl. To af de andre sårbarheder, der begge vurderes til lav risiko, findes kun i Linux-versionen. 

Andre nyligt lukkede sårbarheder i Chrome inkluderer to fejl i forbindelse med parsing af SVG-elementer (scalable vector graphics) indlejret i websites samt en sårbarhed med korruption af hukommelse i Chromes API til geolokation, som gør det muligt for webapplikationer og udviklere at afgøre brugeres geografiske placering typisk på en korttjeneste som Google Maps. Google slog i maj geolokation til i Chrome. 

Udbetaler dusører

Selvom Google i juli hævede den maksimale dusør for rapportering af sårbarheder i Chrome til meget specifikt 3.133,70 dollar - 17.761 kroner - så er der endnu ingen, der har vundet denne højeste dusør. Indtil videre har Google i september dog udbetalt i alt 47.221 kroner i dusører. 

Det kan være en indbringende beskæftigelse at jage fejl i Chrome. En sikkerhedsekspert, der identificerer sig som "kuzzcc," har indtil videre i denne måned tjent knap 17.000 kroner på denne syssel og i alt godt 28.000 kroner i løbet af de sidste fire uger. 

Sikkerhedsekspert Sergey Glazunov har i samme periode fået udbetalt 35.535 kroner for at rapportere om seks fejl i browseren. 

Opdateringen i tirsdags af den "stabile" kanal - Google kører med tre forskellige build-kanaler for sin browser - var den anden denne måned. For to uger siden fejrede Google sin browsers toårsdag ved at udsende Chrome 6 til Windows, Mac og Linux. 

Download og automatik

Google udsender opdateringer af Chrome i et hurtigt tempo og har lovet at udsende en ny version omtrent hver sjette uge. 

Chrome 7, som ifølge Chromes produktchef, Brian Rakowski, udkommer i løbet af de næste to måneder, vil udgøre Google første forsøg på at accelerere visningen og kompositionen af sider på Windows. 

Chrome 6.0.472.59 kan downloades til Windows, Mac og Linux fra Googles website for Chrome. Brugere, der kører den "stabile" eller "beta"-versionen, modtager automatisk sikkerhedsopdateringer. 

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere