Avatar billede Anders F Praktikant
17. maj 2014 - 09:42 Der er 15 kommentarer og
1 løsning

Hvordan får man "Oversigt" i Words eget "Stifinder" ved Gem som?

Hej.

Når jeg skal gemme en fil i min Word 2010, så dukker "Gem som" palletten op, men alle filerne, der bliver vist i en mappe, står som "Detaljer". Jeg kan godt lave dem om midlertid til "Oversigt", sådan som jeg ønsker det, men næste gang står den igen som "Detalje". Hvordan laver jeg den permanent til "Oversigt"?

Mvh.
Avatar billede 220661 Ekspert
17. maj 2014 - 10:02 #1
Har du prøvet at rette skabelonen til inden du begynder at skrive i den og bare vælger gem i stedet for gem som?

Vil den så ikke være rettet til næste gang du åbner Word skabelonen?
Min Word skabelon her går i "store ikoner" der viser mapperne når jeg vælger gem som.
Avatar billede 220661 Ekspert
17. maj 2014 - 10:03 #2
Bruger også her 2010 udgaven.
Avatar billede Anders F Praktikant
17. maj 2014 - 15:31 #3
Hej 220661. Jeg har forsøgt at trykke kun Gem, rette den til til Oversigt, og så prøve igen i et nyt Worddokument, men intet sker. Det er det samme problem, alle detaljer vises?

Så næ umiddelbart nej, så virker det vist ikke?

Mvh. Anders
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2014 - 09:48 #4
Kan være du skal have hjælp fra Lene fredborg, som er ekspert i Word her på Eksperten.

Jeg ved ikke om en sletning af normal.dot vil kunne rette det.
Før i tiden kunne man slette denne hvis der var problemer med Word.
Word opretter nemlig selv en ny normal.dot ved åbning.
Avatar billede Anders F Praktikant
18. maj 2014 - 09:51 #5
Hej 220661.

Tak, hvordan får jeg så fat i Lene Fredborg?

Mvh.
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2014 - 10:03 #6
Jeg har sendt en intern besked om tråden til hende.
Avatar billede 220661 Ekspert
21. maj 2014 - 17:04 #7
Ingen kontakt fra Lene Fredborg?
Avatar billede Anders F Praktikant
21. maj 2014 - 18:30 #8
Hej. Nej, der er ingen kontakt fra Lene Fredborg, så rimeligvis bliver jeg vel nødt til at smide et svar selv uden at dele point ud, fordi det var ikke muligt at løse den her. Mvh.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
28. maj 2014 - 01:54 #9
Dialogboksene "Åbn" og "Gem som" viser listen af filer på samme måde. I Word 2010 burde du kunne ændre standardindstillingen for visning ved at vælge fra listen, som kommer frem, når du klikker på pilen ved "Flere indstillinger" lige til venstre for Hjælp-ikonet i højre side af dialogboksen Gem som (eller dialogboksen Åbn).. Er det sådan du gør?

Hvis ja, og hvis det er det, som ikke virker, har jeg desværre ikke noget sikkert bud på, hvad det kan skyldes, og jeg har ikke kunnet finde noget brugbart om det, selv om jeg har søgt grundigt. En af kommentarerne ovenfor nævner Normal.dotm, men det har under ingen omstændigheder noget med skabelonen Normal.dotm at gøre.

Jeg kan komme med to muligheder, du kan afprøve:

MULIGHED 1:
Prøv i Excel eller et andet Office-program, om der er samme problem. Hvis det IKKE er tilfældet, kan det være Words Data-nøgle i Registreringsdatabasen, hvor en masse indstillinger m.m. gemmes, som skal udskiftes med en frisk version (jeg har ikke kunnet finde info om, hvor præcis indstillingen af visningen gemmes, men det er sandsynligt, at det er i Data-nøglen). For at få dannet en ny Data-nøgle kan du bruge Fix it-knappen, som findes via dette link:
http://support.microsoft.com/kb/822005

Hvis du bruger den løsning, og hvis du har ændret diverse indstillinger i Word, kan du få brug for at ændre disse indstillinger igen. Hvis du har ændret mange indstillinger, kan du evt. optage en makro, som gemmer indstillingerne - se http://word.mvps.org/faqs/customization/DataKeySettings.htm for tips om dette (artiklen er skrevet til en ældre version af Word, så fremgangsmåden vil være anderledes i Word 2010, men det fører for vidt at forklare mere om det her).

I Registreringsdatabasen findes Data-nøglen for Word 2010 her:
HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\14.0\Word\Data

MULIGHED 2:
Hvis problemet er det samme i andre Office-programmer, kan du prøve at reparere Office for at se, om det løser problemet. Info her:
http://office.microsoft.com/da-dk/word-help/repair-office-programs-HA010357402.aspx
Avatar billede 220661 Ekspert
28. maj 2014 - 16:38 #10
Der er jo desværre problemer med den interne mail, og derfor den sene tilbagemelding i tråden fra Lene Fredborg. Håber det kan løse dit problem.
Tak for dit indlæg Lene :-)

Løser dette dit problem vil jeg opfordre dig til at oprette et point spørgsmål hvor Lene for de udlovede point som du jo selv tog tilbage.
Avatar billede Anders F Praktikant
29. maj 2014 - 11:16 #11
Hej.

Mange tak, Lene. Jeg må i gang med at læse og eksperimentere. Har lige skiftet pc og styresystem og Word og ..., så jeg har rigtig mange ting at skulle læse op på lige p.t. :-)

Mvh.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
29. maj 2014 - 18:57 #12
Velbekomme. Det vil være fint, hvis du melder tilbage, om du får visningen til at virke.
Avatar billede Anders F Praktikant
29. maj 2014 - 21:35 #13
Jeg skal prøve, giv mig lige "nogle dage" til at gå i krig med det, der er så mange computer-småting, der driller lige nu, men nu har jeg da løsningerne, så det kommer ...
Avatar billede Anders F Praktikant
01. juni 2014 - 10:48 #14
Hej Lene Fredborg mfl.

Nu har jeg prøvet tricket under "Gem som" med at bruge "Flere indstillinger" oppe til højre. Det virker sådan set fint, fordi det fastholder den ene mappe, man har valgt det for, til "Oversigt", også når man kommer igen og skal gemme en ny fil. (Sådan som jeg vil have visningen: "Oversigt").

For det meste er det de samme 25 mapper, jeg gemmer Word-filer i, så efter en tid vil 95 procent af problemet være løst, så det er allerede til at leve med!

Men jeg kan se, at man er nødt til at gå ind og markere "Flere indstillinger" på hver eneste mappe og undermappe, man vil gemme en fil i, for at mapper og filer bliver vist som "Oversigt" efterfølgende og ikke fx detaljer. Jeg synes, det er en fejl ved Word, at der ikke under "Flere indstillinger" er sådan en mulighed, at man kan hakke af for "Alle mapper" eller "Denne mappe og alle undermapper".

Der er nok ikke nogen umiddelbar løsning for, hvordan man får Word til helt fra begyndelsen at vise "Oversigt" for samtlige mapper på hele computeren? Det er det for Stifinder, men Word er åbenbart noget andet; troede bare, at der også var en slags fidus for Word til at gøre det, ligesom der er det for Stifinder?

Hvad siger du, Lene?

Mvh.
Avatar billede Anders F Praktikant
01. juni 2014 - 10:52 #15
NB til Lene:

I Word 2000 var der muligheden under Typografer "Normal Web"? I 2010 eksisterer den ikke længere? Nu er der i 2010 (under faneblad "Startside") kun "Normal", "Overskrift 1", "Overskrift 2", "Overskrift 3" osv. Er det ikke korrekt? Jeg synes, at "Normal web" nogle gange gav en bedre linje- og afsnitsafstand. Har jeg ret i, at "Normal web" er udgået - og hvad er den erstattet af?

Mvh.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
01. juni 2014 - 18:12 #16
Typografien "Normal (Web)" findes også i Word 2010 (navnet er som vist her) - kun en lille del af alle typografierne, der findes som standard, er vist som udgangspunkt.

Du kan selv tilrette typografier, som du ønsker det. Du kan desuden oprette alle de nye typografier, du måtte ønske. Du er på ingen måde begrænset af, hvad der som standard tilbydes af Word.

På min hjemmeside kan du en oversigt over typografier i bl.a. Word 2010:
http://www.thedoctools.com/index.php?show=wt_style_names_english_danish_german_french

På min blog har jeg skrevet introduktion til typografier:
http://www.thedoctools.com/wordtips/om-typografier-del1/
http://www.thedoctools.com/wordtips/om-typografier-del2/

I denne Microsoft-artikel kan du finde information om, hvordan du kan tilrette typografier.
http://office.microsoft.com/da-dk/word-help/grundlaeggende-om-typografier-i-word-HA102647012.aspx
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester