Avatar billede hkprofil Forsker
22. oktober 2007 - 22:04 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Sidetal i dokument med spalter/kolonner

Jeg har Windows Vista med Word og skal bruge et dokument A4 liggende til A5 til tekst og billeder. Jeg har indsat spalter (i Vista hedderdet kolonner). Er der nogen der ved hvordan jeg indsætter sidetal, på hver kolonne?
Avatar billede word-hajen Nybegynder
23. oktober 2007 - 14:19 #1
Det er ikke din Windows-installation (Vista), der er afgørende i dette tilfælde, men din Office-installation.

Sæt dit dokument op til A4, liggende. Under Flere sider (multiple pages) vælger du 2 sider pr. ark. Du kan nu indsætte sidenumre på helt normal vis.

Spalter og kolonner er i øvrigt 2 meget forskellige ting at arbejde med i Word (uanset hvilken version). Kolonner er i en tabel, hvorimod spalter fungerer som avisspalter.
Avatar billede hkprofil Forsker
23. oktober 2007 - 15:11 #2
Jeg kan dog ikke finde "2 sider pr. ark" i Word 2007 ?
Avatar billede hkprofil Forsker
23. oktober 2007 - 15:16 #3
jeg har fundet "2 sider pr. ark" men jeg får stadigvæk kun sidenr. pr. ark?
Avatar billede word-hajen Nybegynder
23. oktober 2007 - 17:19 #4
Start med at fjerne din sidenummerering (mest i tilfælde af at der ligger noget "skrammel" fra din første opsætning). Gøres nemmest ved at vælge Indsæt-fanen, Hoved el. Fod (alt efter hvor din nummerering er), Fjern Hoved/fod.

Indsæt sidenummerering påny.
Avatar billede hkprofil Forsker
23. oktober 2007 - 21:14 #5
Jeg har fjernet sidefod og derefter indsat sidetal, og den lægger sig over hele arket?
Kan det være jeg skal indsætte sektionsskift?
Avatar billede word-hajen Nybegynder
23. oktober 2007 - 23:03 #6
Nej, du skal ikke indsætte sektionsskift. Hvad mener du med, at den lægger sig over hele arket? Hvad har du helt præcist valgt/klikket på?
Avatar billede hkprofil Forsker
23. oktober 2007 - 23:36 #7
Indsæt - sidetal - nederst på siden!
Avatar billede word-hajen Nybegynder
24. oktober 2007 - 08:08 #8
Jeg spørger lige igen - hvad mener du med, at den lægger sig over hele arket?

Og hvad har du valgt efter nederst på siden? Den første valgmulighed, den 10. eller hvad?
Avatar billede hkprofil Forsker
24. oktober 2007 - 09:57 #9
Jeg mener, at jeg har på ét ark: retning liggende, 2 (A5)spalter med tekst/foto. Jeg har indsat sidetal og valgt "med fane" og stregen kører forneden på hele arket (liggende) og slutter med "1" helt til højre, altså kun på det jeg ønsker skal være "side 2". Jeg ønsker nederst på arket: efter første spalte "1" og efter anden spalte "2".
Avatar billede word-hajen Nybegynder
24. oktober 2007 - 20:46 #10
Jeg forsøger lige at ridse op, for jeg tror, at vi sidder med hvert vores udgangspunkt. Jeg har forstået det således:

Du har behov for 1 A4-ark, som bliver "delt" i 2 sider, så det ser ud, som om du får 2 A5-sider at arbejde med.

Hvis det er rigtigt, og du har sat dit dokument op, som jeg foreslog i min første kommentar, skal du vel ikke også arbejde med spalter? Så har du nemlig de 2 "A5-sider" at arbejde med. Når du herefter indsætter sidenummerering, får du 1 sidenummer på hver "A5-side".

**********
Hvis jeg fuldstændig har misforstået, og du ønsker at arbejde i spalter og have 1 slags "sidenummerering" for hver spalte, så er du ude i manuelt arbejde og må lave tekstbokse eller andre sjove ting med manuel nummerering.
Avatar billede hkprofil Forsker
24. oktober 2007 - 21:05 #11
Du har ikke misforstået mig, det er mig der har været dårlig til at beskrive. Nu har jeg startet op på et helt nyt doc. og gjorde som du beskrev, og jubiiii nu virker det - TAK for din hjælp og tålmodighed, det er jo efterhånden nogle gange du har hjulpet mig. Send venl. svar - så også denne sag kan afsluttes. mvh
Avatar billede word-hajen Nybegynder
24. oktober 2007 - 21:07 #12
Velbekomme. Godt at det blev løst :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester