Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 21:00 Der er 25 kommentarer

Købt brugt computer hos Power???

Hej eksperter

Jeg har i dag været i power og købe en computer.
Jeg er ikke ekspert - man kan vel kalde mig en hel alm computerbruger, men ved dog godt hvordan man tænder en computer og vælger indstillinger.

Jeg tænder den, skal vælge land og sprog og efter dette så er den låst af brugernavn og kode. Jeg kan ikke komme videre. Der kan vel ikke være en standart brugernavn/kode man bruger til computere?

Finder det meget mærkeligt, og det bliver ikke bedre når min mand siger at kassen var åben da de hentede den på lageret og lagermedarbejderen begrundede  dette med at han lige ville tjekke om alt var ok da server en lille bule på kassen.

Hvad tænker i? Kan computeren være brugt?

På forhånd tak for svar
/ Hanne
Avatar billede ErikHg Ekspert
12. marts 2017 - 21:06 #1
Jeg synes at det virker som om noget ikke "lugter helt godt".
Der har vist nok i DRs forbrugerprogram Kontant været tale om lignende sager.
Du skulle prøve at undersøge sagen nærmere.
Jeg vil sige at hvis man går hen og køber en ny computer skal embalagen ikke være brudt.
Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 21:18 #2
ErikHg - læste lige, Elgiganten solgte produkter som tidligere havde været i bisiddelse af andre kunder - og nogle ødelagte. Men det kan power jo også gøre. Nyttig viden. TAK
Avatar billede ErikHg Ekspert
12. marts 2017 - 21:22 #3
Jeg synes I skal henvende jeg hos Power og bede om en forklaring. Hvis de så stille sig på bagbenene så tal med forbrugerklagenævnet, for det kan ikke være rigtigt man køber en brugt vare svarende til en nys pris.
Se linket herunder.

https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/saadan-klager-du-til-forbrugerklagenaevnet
Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 21:31 #4
Problemet er også at jeg slet ikke kan komme i d i den. Der er jo oprettet et brugernavn og kode til en eller anden (?)
Avatar billede ErikHg Ekspert
12. marts 2017 - 21:44 #5
Gå ned i den biks hvor den er købt, og forlang at få pengene tilbage!
Det smage af fup fra Powers side, og de har godt af at få en over snuden.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
12. marts 2017 - 22:01 #6
Bed dem dog i første omgang om at instruere dig i logon. Hvis det er almindelig praksis at en PC herfra leveres på den måde, må de jo også have en almindelig procedure til kunde for at kunne logge på....

Er der ikke det, kan diskussionen jo så fortsættes i en helt anden retning.
Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 22:50 #7
Jeg ved godt hvordan man logger ind i en computer, men mangler et brugernavn og kode og går ikke ud fra at det er noget de standart lægger ind på alle deres computere.  når jeg tidligere har købt computere skulle man selv skrive personlige oplysninger osv og videre til oprettelse af brugernavn og kode - alt dette var klaret.
Jeg skulle kun vælge sprog og land og derefter logge ind med mit brugernavn og kode.

Men lige meget hvad går jeg altid i dialog med folk. Men jeg vil ikke snydes og det fornemmer jeg at jeg bliver her :-)
Avatar billede kurtba Ekspert
12. marts 2017 - 22:55 #8
Hvis en tidligere bruger har haft fat i den, burde den ikke spørge efter land og sprog. Det gør den jo normalt kun, når man installerer helt forfra. Hvorfor den så spørger efter brugernavn bagefter har jeg ingen ide om. Men for mig ville det være oplagt at lader Power forklare, hvad der sker.
Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 23:18 #9
Kunne de ha prøvet at "rense den" men kun fjernet lidt.
Forstår i ?
Avatar billede ErikHg Ekspert
12. marts 2017 - 23:28 #10
Jeg tror ærlig talt at Power har et forklaringsproblem i denne sag.
Jeg ville alvorligt overveje at finde en anden forhandler.
Avatar billede keysersoze Guru
12. marts 2017 - 23:50 #11
Det er hurtigt der dømmes her - kunne det tænkes, at der samtidig er skiftet fra en windows-version til en anden og at win10 (gætter jeg på) bare som standard meget gerne vil have at man benytter et microsoft-login?
Avatar billede Hanne Novice
12. marts 2017 - 23:55 #12
Øøhhhh???
Noget som jeg skal gøre?
Avatar billede ptj_11 Forsker
13. marts 2017 - 01:23 #13
Der er kun en rigtig vej igennem dette problem.
Hvis du skal kunne læne dig op af dine forbrugerrettigheder, så skal du rette henvendelse til Power (der hvor du købte maskinen), og bede dem om at hjælpe dig ud af problemet.
Men inden du gør det, så ville jeg i dit tilfælde sikre mig flest mulige oplysninger. Netop for at kunne afklare om der er tale om en brugt eller ny maskine, og hvis Power viser sig at have lavet fusk, så vil de jo heller ikke holde sig tilbage fra at fuske videre med tingene, så derfor skal du selv sikre dine informationer.
Dette kan du gøre ved at få hjælp af en pc-kyndig, eller du kan selv gøre arbejdet, hvis du ved hvordan det skal gøres.
Det der skal gøres er følgende:
Tag Harddisken (HD) ud af din nye pc, sæt den som slave i en anden pc, og derefter undersøg, om der er en brugerprofil på HD. Det ser du i mappen "Bruger" på den nye HD. Er der det, så skal du sikre dokumentationen. Dette kan gøres på flere forskellige måder, men lad os tage det, når du ved, om der er noget om snakken.
Skal du have hjælp til at udføre ovenstående, så melder du dig bare her igen.
/ptj_11
Avatar billede ptj_11 Forsker
13. marts 2017 - 01:32 #14
Mappen "Bruger" kan også hedde "User".
/ptj_11
Avatar billede jk45 Forsker
13. marts 2017 - 06:16 #15
Tror det vil være ret så dumt at skille en pc ad man måske vil forlange byttet.
Så vil det være lidt smartere hvis man kan få fat i en pc kyndig der kan starte computeren med en live linux og derigennem tjekke hvad der er på harddisken.
Har man først skilt computeren ad hænger man på den.
Avatar billede Hanne Novice
13. marts 2017 - 07:01 #16
Hvis jeg åbner computeren så forsvinder min garanti helt. Den chance tør jeg ikke tage, men ellers mange tak for tilbuddet.

Jeg kontaktede direktøren for Power i går. Han skrev tilbage at han vil undersøge sagen i dag og vende tilbage. Nu må vi se. Skal nok lige skrive hvad han siger og hvad løsningen blir.

Men jeg blev bekræftet herinde i at alt ikkeer som ddt skulle være med brugernavn og kode - at det ikke er standart. Og det forholder jeg mig til når jeg taler med dem.
Avatar billede Uvanga Ekspert
13. marts 2017 - 07:37 #17
Da du koebte PC blev du da spurgt om den skulle klargores? Det kunne forklare den brudte emballage. Hvis det er tilfaeldet, er der evt. tale om at de har glemt at oplyse password.
Avatar billede Hanne Novice
13. marts 2017 - 07:59 #18
Den kom op fra lageret med brudt emballage med begrundelse om en bule i pappet og de ville åbne og tjekke om computeren var ok. Hakket er minimalt, men det kan jo godt give mening.
Inden vi fik computeren var der ikke drøftelse om opsætning, det var der kun meget kort i forbindelse med virusprogram hvor han meget meget gerne ville sætte den op, men til 2000 valgte vi at sige nej- også fordi det jo plejer at være ret simpelt.

Men som sagt, den drøftelse kom først efterfølgende.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
13. marts 2017 - 08:10 #19
Jeg gentager mit råd i #6: Bed dem om at vise dig, hvordan du kommer i mål.

Har de en brugbar procedure, kan det efterfølgende afgøres om den har været udleveret tidligere. Indtil da bør du holde dialogen med Power igang.
Avatar billede larsini Seniormester
13. marts 2017 - 08:47 #20
helt enig med #19. lad være med pille eller skrue på pc'en. lad power vise dig hvordan du får gang i pc'en. efterfølgende kan en it-kyndig undersøge om pc'en er ny eller brugt.
Avatar billede Hanne Novice
13. marts 2017 - 09:50 #21
Hej.

Jeg har været i kontakt med power.
De beklagede meget og uden spørgsmål byttede de computeren, tilbød virusprogram og en mus.
De vil give os en anden computer. Her er jeg lost. De siger det er en meget bedre computer (og højere værdi) vi har givet ca 8000 kr for den anden, den power tilbyder koster 12000 men pris behøver jo ikke altid følge med.

Min søn skal bruge den til at spille på.
Vil i ikke være sød at tjekke om den nye er bedre end den gamle.

Den gamle: https://www.power.dk/pc-og-tilbehor/stationare-computere/stationar-pc/asus-rog-g11cd-nr114t-stationar-pc/p-426054/

Den nye:
https://www.power.dk/pc-og-tilbehor/stationare-computere/stationar-pc/asus-m32cd-nr018t-stationar-pc/p-251998/

På forhånd MANGE tak
Avatar billede michael_stim Ekspert
13. marts 2017 - 10:14 #22
Som jeg ser det er den gamle en bedre spillemaskine, da den har et meget bedre grafikkort. Den nye har godt nok bedre processor og RAM, men tror den gamle er bedre til at spille på.
Avatar billede ptj_11 Forsker
13. marts 2017 - 10:21 #23
Det er ikke korrekt, at man skulle hænge på maskinen, hvis man har haft den adskilt, som det nævnes i 15#. Man har altid lov til at åbne maskinen, hvis dette sker på en forsvarlig måde. Det kan f.eks. være nødvendigt for at kontrollere HD eller Ram, ellers er jeg enig i rådet angående Linux. Det er trods alt noget mere elegant og simpelt end at adskille maskinen.
Det kan godt være, at leverandører sætter mærkater på, der siger, at garantien forsvinder ved at åbne maskinen, men den holder ikke vand. Det er efterprøvet i flere sager, men det er stadigt bedre, ikke at kunne skubbes noget i skoene. Så er man fri for den diskussion.
Angående de to maskiners forskelle:
Den tilbudte adskiller sig på fem områder: HD, typer af skærmtilslutninger, mængden af RAM, grafikkort og CPU.
Den tilbudte har kraftigere CPU, en halv gange mere RAM, en mindre fleksibel HD-løsning, og en mindre fleksibel display-tilslutning. Til gengæld er der tale om et ringere grafikkort, men jeg er ikke gamer, så jeg ved ikke, hvor meget det vil betyde for juniors spil, det er der sikkert andre herinde, der ved mere om end jeg.
Jeg vil mene, at pc 1 er optimeret til spil, og pc 2 er beregnet til generel brug.
/ptj_11
Avatar billede Hanne Novice
13. marts 2017 - 11:33 #24
Avatar billede Jhja Seniormester
14. marts 2017 - 01:25 #25
NVIDIA GeForce GTX 1060 grafikkort er seneste generation grafikkort fra Nvidia og bedre end NVIDIA GeForce GTX 970 4 GB . Men GTX 970 er ikke et dårligt kort, det kan forsat bruges til nye spil som f.eks Battlefield 1.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester