Photoshop med familieforøgelse

Efterhånden fås redigeringsprogrammet Photoshop i en lang række afskygninger. Fra den gratis online version til den hundedyre professionelle udgave, der er spækket med funktioner. Vi har talt med Adobe om de nyeste medlemmer af Photoshop-familien.

Photoshop med familieforsøgelse

Der var engang, hvor Photoshop udelukkende var et professionelt program til grafikere og layoutere, men i dag ser det helt anderledes ud.

Photoshop-brandet er de seneste år blevet spredt ud på en række nye produkter fra Adobe, og det er især almindelige forbrugere, der nu også har glæde af billedhandlingsprogrammet.

Senest er Photoshop Express dukket op. Et gratis online billedbehandlingsprogram, der kan give dine fotos en let redigering:

- De fleste har i dag et kamera, men det er ikke alle, der redigerer deres billeder, siger Fredrik Johannesson, der er Business Development Manager for Adobe i Norden.

Derfor ser han især Photoshop Express som et tilbud til dem, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med billedbehandling. Det skal ganske enkelt være med til at skabe interesse om at beskære fotos, ændre farver og fjerne bumserne fra fætter Karstens næse.

Hvis man allerede har prøvet en af de andre Photoshop-versioner, CS3 eller Elements, vil man nok savne nogle af de mere avancerede funktioner. De er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige i Photoshop Express, men på sigt kan det blive en del af onlineprogrammet – det kommer dog til at koste at bruge dem.

I øjeblikket kører Express i en åben beta, som alle kan prøve. Programmet vil også på sigt være gratis med to gigabyte lagerplads til fotos.

Også til professionelle og seriøse amatører

Photoshop-brandet er dog også på vej i en hel anden retning – mod de professionelle fotografer eller seriøse amatører. Det sker med Photoshop Lightroom, som bruges til at håndtere og behandle RAW-filer.

- Det handler om at brede Photoshop-familien ud, forklarer Fredrik Johannesson.

Programmet er på vej i en version 2, og det findes allerede nu som en åben beta, alle kan prøve (læs mere her).

Modsat Photoshop Express vil Lightoom 2 ikke være gratis, når beta-perioden udløber. Til gengæld byder programmet på avanceret billedbehandling og –håndtering.

Du kan justere hvidbalance, ændre farvemætning, rette vignettering og andre problemer med et foto. I version 2 er en række nye funktioner desuden klar, blandt andet retouchering og muligheden for bedre at arbejde med programmet over to skærme.

Ifølge Fredrik Johannesson er et panel med forskellige retoucheringsværktøjer den mest efterspurgte funktion fra brugerne af den første udgave af Lightroom.

I Lightroom 2 får de nu den mulighed, som lader brugeren oprette individuelle masker til eksempelvis at ændre himlens farve eller hudtoner.

Samtidig har Lightroom 2 fået et endnu tættere forhold til Adobe Photoshop CS3, der gør det lettere at eksportere flere fotos ad gangen, hvis du har brug for at trække på det tungere værktøj.

- Alle arbejder individuelt, og derfor findes der med Adobes programmer ofte fire-fem muligheder for at løse samme opgave. Det vigtigste er, at brugeren sparer tid, og det er det centrale i Photoshop Lightroom, siger Fredrik Johannesson.

Han kan ikke afsløre, hvornår den færdige version af Photoshop Lightroom 2 er klar, men det bliver formentlig hen over sommeren.

Du kan dog allerede nu stifte nærmere bekendtskab med Photoshop-familien.

Prøv betaversionen af Photoshop Lightroom 2 her.

Eller betaversionen af onlineprogrammet Photoshop Express her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere