Værdig Vista-konkurrent fra SUSE

Mens pc-verdenen venter på Windows Vista, har SUSE Linux allerede Open Source-alternativet klar.

For nylig blev Open Source operativsystemet SUSE Linux frigivet i nye versioner til både erhvervslivet – SUSE Linux Enterprise Desktop 10 – samt SUSE Linux 10.1 til privatbrugerne.

Blandt slagnumrene er indeksbaseret søgefunktionalitet samt en grafisk brugergrænseflade, der giver Windows Vista kamp til stregen.

På et pressemøde i København demonstrerede Novell operativsystemet på en notebook med beskedne grafiske kredsløb. Alligevel var maskinen tydeligvis i stand til at håndtere lynhurtige, tredimensionelle skift mellem applikationer og hele skærmbilleder.

Rent visuelt var forestillingen imponerende og et udtryk for, at Microsoft ikke længere er alene om at levere operativsystemer med nok til både gården og gaden; nu kan Open Source-folket også være med. Endda på hardware, der kun med stok og krykker, vil kunne afvikle Windows Vistas grafiske brugergrænseflade. Om overhovedet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Windows Vista bliver et spændende produkt. Men det er endnu ikke på markedet, hvorimod vi allerede i dag kan levere en værdig konkurrent til en brøkdel af prisen, forklarede Flemming Stensgaard, Senior Systems Engineer, Novell.

Som vanligt for kommercielle Linux-distributioner indeholder begge SUSE-distributioner en omfattende programpakke med alt fra kontorsoftware til medieafspillere.

Hvor Linux navnlig på serverniveau klarer sig godt i erhvervslivet, erkendte Novell-folkene, at der nok går lidt tid, før Linux opleves som et alternativ for privatbrugere. Hvilket ikke blot skyldes, at næsten alle nye computere leveres med Windows.

Novell tilbyder nemlig ikke support til private, hvorfor ikke-teknisk kyndige let lades i stikken, "selv om man kan finde svar på de fleste spørgsmål via Google," som Flemming Stensgaard udtrykte det.

SUSE Linux Enterprise Desktop 10 leveres sædvanligvis til virksomheder sammen med en supportaftale, der årligt koster 520 kroner per bruger. Som privat kan man derimod købe en samlet SUSE Linux 10.1-distribution i butikkerne eller på nettet til 375 kroner (inklusive manual og samlet mediekit).

Alternativt kan man downloade hele molevitten gratis på:
http://en.opensuse.org/Download




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere