Selvbetjente e-billetter i Fredgaard

Butikskæden Fredgaard og internetvirksomheden E-billetter A/S vil fra 1. juli i år sælge billetter fra selvbetjeningsstandere i 25 Fredgaard-butikker over hele landet.

Fra 1. juli i år bliver det muligt på én gang at bestille, betale og udskrive sine billetter til de fodboldkampe eller rockkoncerter, der samarbejder med e-billetter A/S. I 25 Fredgaard-butikker bliver der opstillet elektroniske selvbetjeningskiosker, hvor kunderne kan købe billetter fra E-billetter. Dermed får E-billetter A/S et salgssted, der skal konkurrere med BilletNET, der sælger fra de fleste af landets posthuse.

Udbuddet af billetter kommer til at spænde fra sport over musik til teater, hvor E-billetter A/S for nylig vandt udbuddet om salg af billetter for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Kunderne vil imidlertid gå forgæves efter biografbilletter, da der ifølge E-billetter ikke er tilstrækkeligt med penge at hente på det gebyr, der må lægges på en biografbillet.

Teknikken leveres af IBM, som med sin Netvista-stander har kombineret en trykfølsom skærm med en magnetkortlæser til betalingskort samt en farveprinter, der kan udskrive billetterne. Systemet til Fredgaards og E-billetters samarbejde leveres af IBM?s samarbejdspartner House of IT.

? Det her vil tage nogen tid, før kunderne vænner sig til det. Vores ambition er at gå fra en én-cifret markedsandel i dag til mellem 12 og 14 procent i løbet af i år, siger administrerende direktør Kåre Jacobsen fra E-billetter.

Hvis ambitionerne skal opfyldes, skal der ifølge Kåre Jacobsen sælges et sted mellem 2.000 og 5.000 billetter fra hver stander om måneden. Det betyder, at der minimum skal sælges en billet fra hver stander hvert ottende minut i butikkernes åbningstid. Hvis det mål bliver opnået, vil billetstanderne stå for godt en halv million af E-billetters solgte billetter årligt.

? Vores mål er at runde én million solgte billetter i alt fra alle vores kanaler i år. Det er ud fra et marked på omkring otte millioner billetter, men vi går efter at udvide markedet fremfor at stjæle markedsandele fra vore konkurrenter, siger Kåre Jacobsen.

Foreløbig har hverken Fredgaard eller IBM planer om at tilbyde andre funktioner på standerne ude i butikkerne, men IBM har leveret tilsvarende systemer i udlandet, hvor det er muligt at se klip fra dvd-film eller høre musik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere