Ret fejlene på det trådløse netværk
At få et trådløst netværk til at virke kan være lidt af en udfordring – ikke mindst når det gælder om at sikre sig mod angreb udefra. Producenterne har øjensynlig ikke haft fokus på brugervenligheden, når det drejer sig om trådløst netværksudstyr.
I tilfælde, hvor man ikke engang kan opnå forbindelse med internettet, kan det være svært at finde ud af, hvor fejlen ligger. Vi giver her en række gode bud på, hvad man skal kigge efter, hvis det kniber med at få det trådløse netværk til at spille.
Inden man går i gang
Når kunden ringer ind for at klage sin nød, vil enhver god it supporter som det første spørge, om strømstikket er faldet ud. Det kan måske lyde komisk, men når man skal lede efter fejl, skal man starte med at undersøge, om der er strøm på produkterne og lys i de lamper eller små dioder, der ifølge manualen skal være lys i.
Der findes mange historier blandt it supportere om folk, som ringer ind og højlydt brokker sig over, at nu virker internetforbindelsen ikke mere. Derefter viser det sig at være strømkablet, der er faldet ud, eller katten, der har kælet med stikkontakten og slukket for strømmen.
Så tjek, at kablerne er sat rigtigt i, inden at det store fejlsøgningsprojekt køres i stilling. Sørg også for, at eventuelle antenner er monteret på netværkskort og basestation.
Find frem til synderen
Allerførst skal man forsøge at identificere, om det er pc’en – det vil sige netværkskortet – eller basestationen, der er problemer med. Start med at installere netværkskortet på pc’en.
Windows skulle gerne selv opfatte, at netværkskortet er beregnet til trådløs netværkstrafik, så en lille indikator dukker op nederst i højre hjørne af skærmen. Den kan softwaren til netkortet muligvis have skiftet ud med noget tilsvarende, men funktionen skulle gerne være den samme.
Når man klikker på ikonet, bliver der åbnet et nyt vindue, hvor man kan undersøge, om der overhovedet er en trådløs radioforbindelse i nærheden, samt kvaliteten af en eventuel forbindelse. Hvis pc’en ikke på dette tidspunkt kan finde nogen former for trådløst netværk, er det formentlig basestationen, der er problemet.
Enten trænger radiosignalerne ikke igennem til pc’ens netværkskort, eller også bliver de aldrig sendt fra basestationen. Er det sidste tilfældet, skal man gå til punktet Ingen kontakt til basestationen.
Hvis der findes et trådløst netværk, som man ikke kan få forbindelse til, gå i stedet til punktet Når forbindelsen driller.
Ingen kontakt til basestationen
Her bør man først undersøge, om der er et generelt problem med basestationen. Det gøres bedst ved at tilslutte en pc til et netværksstik på basestationen (det skal dog ikke være WAN porten), og derefter prøve at finde basestationen på netværket.
Typisk vil adressen være noget i stil med http://192. 168.1.1 eller en lignende adresse i et af de øvrige adresseområder, der er reserveret til interne netværk. Adresse og login oplysninger bør dog altid stå beskrevet i manualen til basestationen.
IP adressen skal blot tastes ind i en browser, og så skulle man gerne kunne finde basestationens konfigurationsside. Kan man heller ikke få kontakt med basestationen på denne måde, kan den meget vel være kaput – men inden den afskrives, bør man teste kontakten med basestationen via to eller flere netværkskabler. Det er sjældent, at basestationer går i stykker, men det hænder.
Kan det lade sig gøre at få kontakt med basestationen via et netværkskabel, er det formentlig signalet, der ikke når frem til netværkskortet i pc’en. Er det tilfældet, kan man finde hjælp under punktet Signalproblemer.
Når forbindelsen driller
Hvis man kan se, at der er et trådløst netværk i nærheden, men det ikke er muligt at logge på det, er det på tide at undersøge indstillingerne på både basestationen og netværkskortet på pc’en.
Her skal man gå alle indstillingerne igennem og tjekke dem op mod hinanden Det er nemlig meget vigtigt, at de to enheder bruger samme oplysninger.
SSID’en (Service Set Identifier) skal være den samme på enhederne, for at de kan kommunikere. SSID’en er en tekst, som bliver påhæftet alle de datapakker, som netværkskortet eller basestationen sender ud. Netværkskortet og basestationen ignorerer de datapakker, som ikke har den rette SSID.
Krypteringsnøglen skal være ens på de enheder, der skal kommunikere. Start med helt at fjerne krypteringen på begge enheder. Hvis netværket derefter virker, ligger fejlen formentlig i forkert indtastning af den anvendte krypteringsnøgle.
Med WPA kryptering skal man indtaste en lang sekvens af bogstaver eller tal på begge enheder, som så udgør en del af krypteringsnøglen. Man behøver som sådan ikke at vælge et svært kodeord som “T%He¤35ewx03” eller andet i den stil.
Dels vil det gøre det sværere at taste korrekt ind på alle enhederne, men det er også svært at huske. Man kan i stedet vælge en linje fra en bog eller en sang, så man eksempelvis skriver noget i stil med “Svante kunne ikke finde sin vante og begyndte at fjante”.
Nogle basestationer kan konfigureres, så de fungerer som repeatere, det vil sige en slags trådløs forlængerledning. Sørg for, at basestationen er sat op, så den fungerer som basestation (Accesspoint) og ikke som repeater.
Et trådløst netværkskort kan fungere i to forskellige tilstande. Enten som Ad hoc eller Infrastructure. Når netværkskortet fungerer som Ad hoc, skal der ikke bruges en basestation.
I stedet kan to trådløse netværkskort kommunikere direkte med hinanden, når de begge to er sat op til at køre Ad hoc. Derfor skal man sikre sig, at netværkskortet er korrekt konfigureret til Infrastructure, der betyder, at det kan kommunikere med en basestation.
Signalproblemer
Det er en god idé at konfigurere basestationen i det samme rum, som pc’en står i, inden man placerer basestationen i et andet rum. På den måde er man sikker på, at eventuelle problemer ikke skyldes, at signalet ikke kan trænge igennem væggene.
Når netværket er oppe at køre, kan man flytte basestationen til sin faste plads.
Hvis netværket virker problemfrit, når man flytter enten pc’en eller basestationen ind i et andet rum, er det placeringen af basestationen, den er gal med.
Radiobølger går ikke lige godt gennem alle materialer, og der kan sagtens være en væg, som på grund af jernrør eller andet simpelthen ikke slipper radiobølgerne igennem, selv om der ikke er problemer i resten af huset. Prøv at flytte basestationen rundt i rummet og tjek forbindelsen.
Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at flytte den til et andet lokale, det kan være nok at flytte den et par meter.
Man kan faktisk også opleve knas med forbindelsen, hvis basestationen står lige op og ned af netværkskortet.
Typisk er netværket nemlig fra producentens side sat op, så der skal være minimum en meter eller to mellem enhederne for at opnå den bedste forbindelse.
Forbindelsen falder ud en gang i mellem
Hvis man er uheldig, kan en nabo basestations radiosignaler forstyrre trafikken. Typisk vil man opdage det ved, at man normalt har en klippestabil forbindelse, men at den kan blive meget dårlig i længere tid af gangen. Det vil så være, når naboen benytter sig af sit trådløse netværk.
Er det tilfældet, skal man prøve at skifte til en anden radiokanal på basestationen. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at to tilstødende basestationer skal have fem radiokanaler mellem sig. Kører naboen på kanal 1, bør man altså selv køre på kanal 6.
Bor man i tæt et tæt befolket område med mange basestationer, kan man faktisk være så uheldig, at man ikke kan opnå en ordentlig trådløs forbindelse, men det vil absolut høre til sjældenhederne.
Forbindelse, men ikke noget netværk
Når netværkskortet er installeret i Windows, vil der dukke et lille ikon op i meddelelsesområdet i nederste højre hjørne. Hvis ikonet lyser grønt, betyder det, at der er forbindelse til et trådløst netværk i nærheden.
Windows XP med Service Pack 2 tilslutter sig ikke automatisk et netværk, der ikke er krypteret, og derfor skal man selv klikke sig ind på ikonet og vælge hvilket netværk, man vil tilslutte pc’en.
Problemer med den bærbares indbyggede netværk
Er det umuligt at opnå forbindelse fra den bærbare, kan det skyldes, at der ikke er tændt for det trådløse netværk. Normalt tænder man for det trådløse netværk på en lille knap eller ved en bestemt tastekombination.
Det er også muligt, at netværket i stedet skal slås til via software, når Windows er startet op. Når det trådløse netværk ikke automatisk er tændt, er det naturligvis for at spare på batteriet.
Pas på firewall’en
Man bør ikke bruge trådløst netværk uden at have installeret en firewall på pc’en, men en firewall kan faktisk også skabe problemer, hvis den er for lukket. Man skal sørge for, at firewall’en lader ping beskeder – de såkaldte ICMP echo requests – slippe igennem.
På faste netværk fraråder man ofte disse, hvis man vil have så sikkert et netværk som muligt, men med trådløse netværk forholder det sig anderledes.
Man kan tjekke indstillingen for firewall’en i Windows XP Service Pack 2 således: Tryk Start, Indstillinger, Kontrolpanel og klik på Firewall. Vælg fanebladet Avanceret og klik på Indstillinger ud for punktet ICMP. Sørg for, at der er sat flueben i Tillad indgående ekkoanmodning.
Gem det trådløse netværk væk
Sørg for at placere basestationen så centralt som muligt i forholdt til, hvor de trådløse klienter vil skulle logge sig på. Man kan ikke regne med, at en basestation placeret i den ane ende af huset vil kunne række igennem vægge helle vejen til den anden ende af huset.
Plcacér gerne basestationen højt i rummet, oven på et skab eller inde i skabet. Man kan sågar prøve at stille den op på loftet. Det gode ved en trådløs router er jo netop at man kan gemme den af vejen.
Der er dog en ting, man skal undgå, nemlig at stille basestationen for tæt på, hvor man sidder og arbejder. Producenterne opfordrer til, at der skal være 20-30 centimeter mellem mennesker og basestationer.
