Underholdning skal være trådløs

Musik fra computeren eller internettet bør afspilles på stereoanlægget, ligesom levende billeder fra samme kilder bør ses på det store fjernsyn i stedet for computerskærmen – og det skal helst ske uden kabelspaghetti. Her ser vi nærmere på de trådløse tilbud, der i dag findes inden for forbrugerelektronik.

7. maj 2005 kl. 09.12

Henrik Bendix Pedersen

Intro

Rigtig mange har investeret i trådløst netværk for at kunne transportere hjemmets data rundt uden brug af kabler, men endnu er det de færreste, der bruger trådløst netværk til at overføre musik og video til de enheder, der er beregnet til den slags.

Det er der ved at blive lavet om på, for nu skal stereoanlæg og fjernsyn også være trådløse.

Siden oktober 2003 har connaisseurer, der ikke bekymrer sig om prisen, haft mulighed for at købe et trådløst musikanlæg med en central server, der kan sende musikken til et antal terminaler i andre rum. Nu kan vi andre med mindre på kistebunden dog vejre morgenluft – det trådløse hjem er kommet tættere på.

Med Yamaha MusicCast MCX 1000, som var først på banen, har samtlige familiemedlemmer altid nem adgang til alle hjemmets musik cd’er.

Anlægget er udstyret med en 80 gigabyte harddisk, der kan rumme musikken fra hundredvis af cd’er. Når man fodrer serveren med sine cd’er, konverterer den automatisk lyden til MP3 format, med mindre man foretrækker sin musik ukomprimeret.

Man kan også optage fra andre eksterne kilder, og når musikken først er lagret på serveren, kan den tillige bruges som cd brænder.

Hvis serveren forbindes til internettet via et Ethernet kabel, kan den hente opdaterede informationer om cd’erne fra en database på nettet. Så er der adgang til oplysninger om titlerne på musiknumrene, albummets og kunstnerens navn og genren.

MusicCast MCX 1000 kan sende musik til fem trådløse afspilningsenheder (klienter) samtidig. Systemet benytter standarden 802.11b til den trådløse dataoverførsel.

Klient enhederne rummer en 2x20 watt forstærker, og man kan tilslutte to højttalere og en subwoofer. Yamaha sælger højttalere, der passer i designet, men man kan sagtens bruge nogle andre.

En lille LCD skærm på klienterne viser en menu og musikinformationer, og man vælger musikken med et lille joystick. Både serveren og klienterne kan tilsluttes et fjernsyn, så det bliver nemmere at få informationer om musikken og finde rundt i menuerne, og der følger en fjernbetjening med til hver enhed.

Musik fra netværket

Man skal slippe i omegnen af 30.000 kroner for en Yamaha MusicCast server og et par klienter, og det er jo en sjat. Heldigvis er konkurrenterne begyndt at røre på sig, så der dukker snart billigere trådløse musiksystemer op.

For eksempel vil amerikanske Sonos også havde musikken bragt trådløst ud.

Sonos Digital Music System fungerer på en anden måde end Yamaha MusicCast, for systemet har ingen central server. Musikken skal ligge på pc’er eller lagerenheder på netværket, med mindre man da stiller sig tilfreds med de internet radiostationer, der sender streamet MP3, for det kan systemet også klare.

Sonos systemet består af en flok afspillere kaldet ZonePlayers samt en eller flere avancerede fjernbetjeninger, kaldet Controllers.

Hver ZonePlayer rummer en 2x50 watt forstærker og har udgang til højttalere og subwoofer samt til en alternativ forstærker. Disse ZonePlayers kommunikerer trådløst, så hvis én ZonePlayer har Ethernet adgang til en computer, kan samtlige ZonePlayers afspille den musik, der ligger på computerens harddisk i form af filer i formaterne MP3, WMA, AAC og WAV.

Alle ZonePlayers kan også spille musik fra enheder, der forbindes med en ZonePlayer via en analog indgang.
Med sin controller, der er en brugervenlig enhed med en 3,5 tommer farveskærm, kan man styre alle sine ZonePlayers.

Man kan for eksempel synkronisere enhederne i stuen og køkkenet, så de spiller den samme festmusik – med den højeste lydstyrke i stuen – mens børneværelsets ZonePlayer spiller Åh Abe, og enheden i soveværelset er helt stille.

Sonos systemet kan bestå af op til 32 ZonePlayers, og det kan styre mange tusinde musiknumre fordelt på op til 16 computere eller lagerenheder på netværket. Sonos Digital Music System kommer på det europæiske marked til sommer, og prisen bliver noget i retning af 8.500 kroner for to ZonePlayers og en Controller.

Fra computer til dagligstue

Adskillige andre firmaer producerer trådløse apparater, der kan bruges til at overføre musikfiler fra hjemmets computere til stereoanlægget via et eksisterende trådløst netværk.

En del af produkterne kan også give stereoanlægget adgang til de hundredvis af radiostationer, man kan finde på nettet, endda uden at man behøver at tænde computeren.

Vi kan nævne Squeezebox2 fra Slim Devices og SoundBridge fra Roku som rigtig gode eksempler på sådanne 802.11g enheder, der typisk koster i omegnen af 3.000 kroner.

Mere simple systemer, som ikke har noget display, og hvor der ikke er gjort så meget ud af design og lydkvalitet, kan fås til priser fra omkring 1.000 kroner.

Her er opgaven, der løses, blot at overføre filerne trådløst fra computeren og oversætte dem til et analogt signal. Der er typisk tale om små, grimme kasser med antenne, som tilsluttes tv og stereoanlæg.

Man bruger sit fjernsyn og en fjernbetjening til at navigere rundt i den musik, der befinder sig på computeren, og så kan man altså få lyden ud gennem stereoanlæggets højttalere.

Det er ofte også muligt at se sine feriebilleder og eventuelt også visse typer videofiler på tv skærmen, men enhederne understøtter sjældent internetradio. Firmaer som Linksys, Netgear, ViewSonic, D Link, Creative og Pinnacle har sådanne produkter i sortimentet.

Et problem, som de trådløse musiksystemer lader til at have til fælles, er den manglende mulighed for at afspille kopibeskyttet musik, der er købt via internettet. Forhåbentlig får branchen løst dette problem inden længe.

Philips er med på vognen

Et af de firmaer, der satser mest helhjertet på trådløs underholdning, er hollandske Philips, der har kappet en del af kablerne med produktserien Streamium.

En af nyhederne i denne serie hedder Streamium Wireless Music Center, der minder en hel del om Y
amaha MusicCast, idet en central musikserver kan forbindes trådløst med op til fem klienter.

Harddisken i serveren er dog kun på 40 gigabyte, men til gengæld har Philips valgt at basere systemet på den nyere standard 802.11g, og der er indbyggede højttalere og FM radio i alle enheder. Serveren har en udgangseffekt på 2x40 watt, mens klienterne må nøjes med 2x10 watt.

Ligesom det er tilfældet for Yamaha systemet, bliver cd databasen fra Gracenote brugt til at identificere de cd’er, man lægger i serveren, når de skal kopieres til harddisken.

De fem klienter kan afspille hvert sit musikstykke, men der er også andre muligheder. Med en funktion kaldet Music Follows Me kan man høre sin yndlingsmusik, når man bevæger sig fra rum til rum.

Med funktionen Music Broadcast bliver den samme musik blæst ud af alle systemets enheder, og det er jo smart, når der er fest. Streamium Wireless Music Center WACS700 og tilhørende Wireless Music Station WAC700 skulle komme på markedet i løbet af maj, og prisen bliver cirka 8.000 kroner for en pakke med en server og en enkelt klient.

Mange Streamium produkter

Det nye Streamium Wireless Music Center kan arbejde sammen med de øvrige produkter i Philips’ Streamium serie og for den sags skyld også med en pc på netværket.

Man kan altså få adgang til de musikfiler, der ligger på pc’en, men som udgangspunkt er Wireless Music Center ment som en brugervenlig cd jukebox, som man ikke behøver at være nørd for at betjene.

Blandt øvrige Streamium produkter finder man enkeltstående stereoanlæg og produkter, der kan forbinde det gode gamle stereoanlæg til det trådløse netværk og dermed til musikfiler på pc’er i netværket.

En trådløs fjernbetjening til såvel Streamium produkter som alle slags enheder, der styres med infrarød stråling, er på vej, og i løbet af sommeren dukker et nyt hjemmebiograf anlæg ved navn Streamium Wireless Home Theatre System HTS7000i op på markedet.

Fjernsynet på netværket

Hjemmebiograf anlægget er et eksempel på, at Philips Streamium ikke bare handler om lyd, men også om trådløs overførsel af billeder og video til fremvisning på tv apparatet, og der findes da også flade fjernsyn i Streamium serien.

Philips lagde ud med et 23" LCD fjernsyn, og hen på efteråret dukker der nye Streamium LCD fjernsyn op på 32, 37 og 42". Streamium fjernsyn er udstyret med trådløst 802.11g netværk, og det kan bruges til at få adgang til video og fotos fra hjemmets pc’er såvel som internetradio, musikvideoer, filmtrailere og Java spil fra internettet, forudsat at man har et trådløst netværk etableret i hjemmet.

Når det gælder video fra internettet, kan et Streamium fjernsyn dog kun bruges til at hente indhold fra et begrænset antal websteder, som Philips har indgået aftale med.

Indtil videre har fjernsynene således begrænset anvendelighed. Hvis der skal være en idé i at have fjernsynet på internettet – trådløst eller ej – bør der være adgang til alle de hundredvis af tv stationer, der bliver streamet på internettet, såvel som til de mange video on demand tjenester, der dukker op for tiden.

Trådløst tv

Fjernsyn kan også være trådløse på en mere gennemført måde, nemlig hvor man slipper for antennekablet og elledningen, når man vil se tv udsendelser. Her bruger man trådløs teknologi til at overføre videosignalet til et fjernsyn, der nemt kan flyttes rundt på.

Den mest imponerende løsning i denne genre er nok Sony LocationFree TV, for her får man mulighed for at se sine yndlingsudsendelser i fjernsynet eller en dvd film uanset hvor i verden, man befinder sig, blot der er adgang til internettet.

LocationFree TV består af en basestation og en trådløs fladskærm. Basestationen tilsluttes tv antennen, satellitmodtageren eller hvad man nu modtager sit tv signal igennem samt eventuelt også en videomaskine eller dvd afspiller.

Denne basestation sørger for at sende video signalet trådløst til LCD skærmen, der kan være op til 30 meter væk. Dermed kan man tage fjernsynet med ud i haven – så langt det trådløse netværk rækker. Batterilevetiden skulle være omkring tre timer.

Systemet understøtter såvel 802.11a og 802.11g som kablet Ethernet, og man styrer de tilsluttede videoenheder via en infrarød sender på basestationen, der igen styres fra den trådløse skærm.

På farten med fjernsynet

Basestationen kan også tilsluttes internettet via et kabel, og så kan man gå på nettet med sin bærbare LCD skærm. Hvad mere er: Man kan få adgang til videosignalet fra basestationen via internettet, uanset hvor man er henne.

Man kan for eksempel koble fjernsynet på et Wi Fi hotspot på en café eller i en lufthavn og se de samme tv udsendelser, der ville være til rådighed i hjemmet.

Man kan også se den dvd film, der sidder i hjemmets dvd afspiller. Kvaliteten er ikke helt i top, idet videosignalet bliver MPEG 4 komprimeret, før det sendes, men systemet er absolut anvendeligt.

De første LocationFree TV modeller med skærmdiagonaler på 7 eller 12" understøtter desværre kun NTSC og ikke den PAL standard, vi bruger til tv i Europa.

Prisen er 1.500 dollar, svarende til cirka 10.500 kroner med moms, for topmodellen med en opløsning på 800x600 pixels.

Et firma ved navn Sling Media kan for øvrigt tilbyde en boks kaldet Slingbox Personal Broadcaster til 250 dollar. På samme måde som basestationen fra Sony kan den sende et videosignal fra hjemmet ud på internettet, så man kan modtage signalet på en internetopkoblet pc et andet sted i verden.

Her får man dog ikke selve skærmen med muligheden for trådløs modtagelse med i købet, og endnu engang må man nøjes med en NTSC tuner, der ikke er meget værd i Danmark. Man må håbe, at producenterne snart får øjnene op for det europæiske marked.

Fjernsyn med i badet

Sharp har også moret sig med at udvikle et trådløst LCD fjernsyn med tilhørende basestation, nemlig Mobile Aquos
LC 15L1E på 15 tommer og en opløsning på 640x480 pixels.

Her er der ingen ambitioner om at få fjernsynet på internettet, det handler blot om at sende et videosignal trådløst. Systemet har en beskeden rækkevidde på cirka 15 meter, og batterilevetiden er tre timer, hvis man er heldig.

Det trådløse fjernsyn er allerede på markedet i Danmark til en pris af 15.000 kroner.

Samsung er på vej med et lignende produkt ved navn LW 15B13C. Også her er skærmen på 15 tommer, men opløsningen er oppe på 1.024x768 pixel. Dette LCD fjernsyn skulle komme på det danske marked til juli, og prisen vil ligge i omegnen af 13.000 kroner.

Hvis et 15 tommer fjernsyn med en vægt på fire kilo er for meget at slæbe rundt på, har Casio et alternativ, nemlig XFER XF 1000 med en billeddiagonal på 10 tommer. Dette LCD tv med en opløsning på 640x480 pixels og en vægt på 2,5 kilo er endda vandtæt, så det kan bruges i badeværelset og køkkenet. Indtil videre findes Casios bud på et trådløst fjernsyn dog kun på det japanske marked.

De tre ovenstående fjernsyn benytter samme frekvensområde omkring 2,4 gigahertz som de trådløse netværk, der følger 802.11b standarden, men de er ikke kompatible med andre trådløse netværk, og man kan altså ikke gå på nettet med dem.

Der er tale om en overgangsteknologi, mens vi venter på fremtidens trådløse fjernsyn og alskens andet forbrugerelektronik, der vil kunne udnytte de mange muligheder, som en internetforbindelse kan give.

Fjernsyn på mobilen

I fremtiden vil man kunne lade sig underholde af fjernsyn på mobiltelefonernes små skærme. Telegiganterne håber på, at muligheden for at se tv på mobilen kan lokke folk til at købe en ny mobiltelefon og på den måde sætte gang i omsætningen.

Selv om der eksperimenteres med modtagelse af tv gennem 3G nettet, via det analoge sendenet og fra satellit, så lader det til, at det først og fremmest bliver tv udsendelser fra det digitale, jordbaserede tv sendenet, der vil nå frem til de håndholdte enheder.

Sidst på året vil dette sendenet stå klar i Danmark, og det baner vejen for DVB H, som står for Digital Video Broadcasting for Handhelds. På et tidspunkt vil en del af sendenettet blive reserveret til DVB H, og der bliver sandsynligvis tale om at sende tv programmerne ud i en opløsning på 360 x 288 billedpunkter.

Vi skal nok ikke regne med at se mobiltelefoner med mulighed for at se fjernsyn via DVB H før engang i 2006.