Intro
Rigtige mænd tager ikke backup. Rigtige mænd græder. Når billederne fra den fantastiske ferie på Galapagos øerne og den rørende hjemmevideo af lille Børges første skridt er forsvundet for evigt, kan det være svært at holde tårerne tilbage.
Få nu taget den sikkerhedskopi. Det kan ikke siges for tit. I de gode, gamle dage, før MP3 afspillere, digitalkameraer og videokameraer blev hvermandseje, var det en overskuelig mængde data, der skulle sikkerhedskopieres. Dokumenter og e mails – og så var det stort set klaret.
En enkelt cd var rigeligt til opbevaring af de vigtige data.
I dag er det anderledes, for vi gemmer data som aldrig før. Ikke mindst billeder og video, som har affektionsværdi og skal gemmes til eftertiden, fylder godt op på harddisken.
Derfor har vi brug for mere rummelige medier til backup, for eksempel dvd’er eller en ekstern harddisk. Vi har set nærmere på de forskellige muligheder på markedet.
Når harddisken går ned
Harddisken er nok den mest upålidelige komponent i computeren. Hvis man endnu ikke har oplevet, at harddisken pludselig strejker, så man må vinke farvel til indholdet, så er man heldig – det skal nok komme før eller siden.
Problemet er, at en harddisk rummer en masse mekanik. En motor sørger for at rotere en eller flere plader med mange tusinde omdrejninger i minuttet, og læse/skrivehovederne skal bevæge sig lynhurtigt frem og tilbage over pladerne, mens de holder sig i en ekstrem kort afstand til dem.
Det skal jo næsten gå galt. Når harddisken crasher for alvor, hjælper ingen kære mor. Man kan skille harddisken ad og få nogle kraftige køleskabsmagneter ud af den, men ellers er der ikke andet at gøre end at lade den ryge ud som elektronikskrot. Så er det frem med en ny harddisk og backup’en, der skal rulles på igen.
God plads på dvd’er
De store mængder værdifulde data kan passende gemmes på dvd’er, og i dag bliver man ikke ruineret af at købe en dvd brænder. Det er helt utroligt, så billige de er blevet. Man kan få en topmoderne 16x dvd brænder, der endda kan klare dobbeltlags dvd’er, for en plovmand.
Prisen på de brændbare medier er også faldet, så man nu kan købe en DVD R eller DVD+R for 15 kroner. Hvis man køber stort ind i Tyskland, hvor forbrugerne ikke skal trækkes med en tårnhøj afgift, kan man komme ned i omegnen af en tokrone for en DVD R.
Den danske afgift er på 9,68 kroner for en blank dvd, og så skal der moms på.
En almindelig blank dvd har plads til 4,7 gigabyte, hvor gigabyte skal forstås som milliarder bytes. Hvis man har meget store mængder data, der skal kopieres til dvd’er, virker det mest oplagt at anvende de nye dobbeltlags dvd’er med plads til 8,5 gigabyte, men de er stadig så uforskammet dyre, at det ikke kan betale sig.
Der kan være rigtig mange digitale billeder på en dvd, som eventuelt kan opbevares sikkert hos svigermor. Så har man i det mindste de digitale minder tilbage, hvis hele hytten futter af.
Ekstern harddisk
Nye harddiske har kapaciteter på flere hundrede gigabyte, og især videoentusiasterne kan have så massive mængder data liggende på harddisken, at det bliver uoverskueligt at benytte dvd’er som backup medie. I sådanne tilfælde kan en ekstra harddisk med høj kapacitet, der kun bruges til backup, være en løsning.
Backup harddisken kan sidde i computeren sammen med system harddisken, men en anden mulighed er en ekstern harddisk, der forbindes til computeren med USB 2.0 eller FireWire. De eksterne harddiske har typisk plads til mellem 160 og 300 gigabyte, og man skal af med mellem 6 og 10 kroner pr. gigabyte.
Når man køber en ekstern harddisk, følger der næsten altid et glimrende backup program med, og mange af harddiskene er så smart indrettet, at man kun behøver at trykke på en knap på fronten for at tage backup. Så er der i hvert fald ingen undskyldning for at springe sikkerhedskopieringen over.
En ekstern harddisk kan flyttes rundt mellem flere computere, så man kan få taget sikkerhedskopier af alle familiens data. Hvis man vil slippe for at slæbe rundt på harddisken, er der dog også en anden mulighed, hvis computerne i forvejen er forbundet i et netværk.
Man kan nemlig sætte en lagerenhed direkte på netværket, og udover at være backup enhed kan denne netværksharddisk give nem adgang til de filer, der skal være tilgængelige for flere personer på netværket.
De små hjemme filservere, der begynder at dukke op på markedet, sælges ofte uden harddisk til priser, der starter ved cirka 1.000 kroner. Så skal man selv installere en harddisk i serveren eller tilslutte en ekstern USB 2.0 harddisk, alt efter type.
Selv om man har investeret i trådløst netværk, er man ikke afskåret fra at fornøje sig med en filserver. Der findes nemlig også trådløse versioner, for eksempel Asus WL HDD, der skal udstyres med en lille 2,5" harddisk. WL HDD koster under 1.000 kroner.
Man skal være opmærksom på, at hastigheden for dataoverførsel til en harddisk tilsluttet et lokalt netværk – kablet eller trådløst – ikke er nær så høj som den hastighed, man opnår ved direkte tilslutning med USB 2.0 eller Firewire. Det tager altså længere tid at kopiere data til et netværksdrev.
Tapedrev til de krævende
Ulempen ved harddiskene er, at de ikke er helt lette at flytte rundt på, og når harddisken først er fyldt op, skal man have fat i en større.
Så er det smartere, hvis man gemmer sine data på et medie, der nemt kan udskiftes og let kan gemmes af vejen et sikkert sted. Det er jo tilfældet med en dvd, men den har til gengæld begrænset kapacitet.
Her kan et tapedrev være en mulighed, for der er plads til mange gigabyte på et enkelt bånd, og når båndet er fyldt op, skifter man bare til et nyt. Tapedrev er imidlertid en forholdsvis dyr løsning, som er mest oplagt til dem, der har brug for at gemme meget store mængder data, som skal opbevares ekstra sikkert.
I den forbindelse kan Iomega REV for øvrigt også være interessant. Et REV drev opbevarer data på små, udskiftelige harddiske, der er lige til at tage med i lommen. Drevet koster cirka 2.500 kroner, og et tilhørende medie med plads til 35 gigabyte koster 4-500 kroner.
Følger med Windows
Når man først har fundet ud af, hvilket backup medie, der passer bedst til behovet, skal man huske at foretage sikkerhedskopieringen med jævne mellemrum. Gør det til en vane.
Den nemmeste måde at foretage backup er at brænde de filer, man vil have en kopi af, over på en cd eller en dvd. Det er imidlertid ikke nødvendigvis den smarteste måde.
For det første komprimeres filerne ikke, og derfor kræver de meget plads. For det andet skal man holde styr på, hvilke filer man allerede har en backup af, for der er jo ingen grund til dobbeltarbejde. For det tredje kan det være svært at overskue filernes placering på harddisken, hvis de en dag skal genetableres.
Det er en bedre idé at benytte et egentligt backup program, og Windows leveres faktisk med et program til sikkerhedskopiering af data. Man kan finde det ved at vælge Start, Programmer, Tilbehør, Systemværktøjer, Sikkerhedskopiering.
I Windows XP Home bliver programmet dog ikke installeret som standard, og her skal man have fat i sin Windows cd og dobbeltklikke på filen Ntbackup.msi, der kan findes i mappen Valueadd\MSFT.
Mange cd og dvd brændere leveres også med et backup program, som ofte bliver overset, fordi man har travlt med at få brændt sine skiver.
Programmet kan dog godt være værd at kigge nærmere på, for ind imellem er det bedre end Windows’ backup program, der ikke kan kopiere direkte til cd/dvd, og for øvrigt blot er en neddroslet version af Backup Exec fra Veritas.
Hele harddisken
Når man tager backup, skal man selvfølgelig sørge for at få samtlige vigtige data med. Man kan eventuelt vælge at tage en sikkerhedskopi af samtlige data på harddisken. Denne mulighed får man for eksempel i backup programmet, der følger med Windows.
Hvis man vælger Foretag sikkerhedskopiering af alt på computeren, skal man sørge for at lukke alle programmer før man starte kopieringen, for filer i brug bliver sprunget over.
Det gælder dog ikke, hvis man kører Windows XP med filsystemet NTFS, for her anvendes en teknologi kaldet Volume Shadow Copy, der betyder, at man godt kan tillade sig at have åbne programmer og dokumenter, mens backup processen er i gang.
Når man kopierer samtlige data fra harddisken, er man godt sikret mod et totalt nedbrud i form af en ødelagt harddisk. I Windows’ backup program bliver man tilbudt muligheden for at oprette en reparationsdiskette, og sådan en er god at have, når man skal have pustet liv i systemet igen, hvis uheldet for alvor er ude.
Hvis man vil have en komplet kopi af sin harddisk, er Norton Ghost for øvrigt det suverænt mest populære værktøj. Ghost er både hurtigere og mere effektivt, når det gælder om at sikre samtlige data, men man slipper ikke for at betale nogle hundrede kroner for fornøjelsen.
Trinvis backup
En komplet backup af alt på harddisken – inklusive systemfiler – kan være en langhåret affære, og man må væbne sig med tålmodighed. Mange vil nok foretrække at nøjes med at kopiere dokumenter, musik, billeder og video, og i Windows befinder mange af disse data sig i mappen
Dokumenter. Man skal også huske e mails, digitale signaturer og nøglefiler til netbanker, der typisk er placeret andre steder på harddisken.
Som sagt skal man sørge for at tage backup med jævne mellemrum, men efter den første backup behøver man faktisk ikke at kopiere samtlige data om igen hver gang.
Med såkaldt trinvis (incremental) backup nøjes man med at kopiere de filer, der har ændret sig eller er kommet til siden sidste backup.
Hvis man mister data, skal man først genoprette den oprindelige, fulde backup og derefter samtlige trinvise sikkerhedskopier, der efterfølgende er foretaget.
Hvis man vælger trinvis backup frem for at tage en fuld backup hver gang, sparer man en masse tid i backup processen, og de trinvise sikkerhedskopier fylder ikke alverden. Til gengæld er genetablering af data mere besværlig.
Der findes også en variant, der i backup programmet i Windows kaldes “ændret” (differential). Her kopieres alle de data, der er ændret siden den komplette backup. Ved genetablering af data skal man have fat i den første, fulde backup samt den seneste backup med ændringerne.
I Windows' sikkerhedskopieringsprogram kan man bestemme typen af backup ved at vælge Funktioner, Indstillinger og fanebladet Sikkerhedskopitype.
Det er en god backup strategi at tage en fuld backup fra tid til anden – for eksempel en gang hver anden måned – og benytte trinvis backup med kortere mellemrum, eksempelvis på ugebasis. Det er dog ikke afgørende, hvilken type backup man vælger. Det vigtigste er, at man sørger for at få taget sikkerhedskopien, før lynet slår ned.
RAID er ikke backup
Der er en måde, hvorpå man nemt kan komme sig over en defekt harddisk. Man sørger blot for at have samtlige sine data på to harddiske samtidig. Hvis den ene harddisk går i stykker, kan man køre videre med den anden harddisk, som om intet var hændt.
Spejling af harddisken kaldes også RAID 1, og teknologien understøttes af de fleste nye bundkort.
Med spejling af harddisken kan man sikre sine data i et vist omfang, men det er absolut ikke en metode, der må stå alene. RAID 1 er et supplement og ikke en afløser til rigtig backup.
Man bliver hurtigt upopulær blandt it kyndige, hvis man anbefaler RAID 1 som backup løsning, for pointen er netop, at indholdet af de to harddiske hele tiden er nøjagtigt det samme.
Det betyder, at hvis data bliver ødelagt af en ondsindet virus, en ubehagelig software fejl eller et løssluppent barn, der har været lidt for kreativ på tasterne, så er skaden sket på begge harddiske – og så er fanden løs.
