Indhold
Japanske Toshiba har udviklet nye teknologier til robotter, som nu kan blive bedre til at forstå og hjælpe mennesker.
Robotten ApriAttenda er udstyret med en ultrasonisk sensor, der gør den i stand til at følge efter en person. Ved hjælp af videokameraer kan den genkende sin ejer ud fra det tøj, som vedkommende har på, og den kan gå uden om forhindringer.
Hvis ejeren kommer for langt væk eller på anden måde forsvinder fra robottens synsvinkel, begynder den at kalde på personen. Altså lidt lige som et barn, der er blevet væk i et supermarked.
ApriAttenda er 90 centimeter høj og vejer 30 kilo, og den bevæger sig rundt på hjul. Det er meningen, den med tiden skal blive til en robot, der kan følge med på indkøb og bære varerne.
ApriAttenda kan genkende sin ejer, følge efter ham og gå rundt om eventuelle forhindringer. |
Den kugleformede robot, der er 43 centimeter høj og vejer 10 kilo, har dog svært ved at forstå ordrerne, hvis der er for meget baggrundsstøj.
Toshiba vil arbejde videre på robotterne, og firmaet regner med, at der går fem-seks år, før sådanne robotter kommer på markedet.