Indhold
Harddiske bliver stadig mindre og får højere kapacitet. Nu kan Toshiba levere ganske små harddiske med en kapacitet på ikke mindre end fire gigabyte. Det skriver den japanske nyhedstjeneste PC Watch.
Harddisken vejer 10 gram og måler 32 x 24 x 3,3 millimeter. Pladen i harddisken er sølle 0,85" lig med 2,16 centimeter i diameter.
Toshiba vil angiveligt starte masseproduktionen af de nye harddiske i april, og til at starte med skal der løbe 20-30.000 enheder af samlebåndet om måneden.
Konkurrenterne Seagate, Hitachi og Western Digital satser på lidt større harddiske, hvor pladerne har en diameter på en tomme. Disse harddiske kan rumme op til seks gigabyte.
De små harddiske er beregnet til bærbare enheder som lommecomputere, mobiltelefoner, digitalkameraer og MP3-afspillere.