Artikel top billede

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, vil have digitale valg i Danmark. Foto: Bo Amstrup

Venstre stemmer ja til digitale valg

Venstre-minister Karen Ellemann holder igen, men Venstres it-ordfører er klar til at tage elektroniske valgmaskiner i brug. Men hvor langt vil han gå?

Venstres it-ordfører i Folketinget, Michael Aastrup Jensen, går nu imod sin egen partifælle i indenrigs- og socialministeriet, Karen Ellemann (V).

It-ordføreren mener, at tiden er moden til at tage elektroniske valgmaskiner i brug i Danmark.

Indenrigs- og socialministeren har hidtil afvist at lade kommunerne lave forsøg med elektroniske valg. Men det vil Michael Aastrup Jensen have lavet om på.

It-ordføreren fik i går lov til at afgive en prøvestemme på de stemmemaskiner, som Århus Kommune har valgt at bruge til et unge-valg i kommunen.

Og det har forstærket hans tro på, at elektroniske valg er både sikre og billige.

"Jeg var i Århus i går, og jeg synes, at det så rigtig fornuftigt ud. Jeg mener, at vi skal begynde at bruge e-valg. Ikke mindst efter jeg har set det i funktion," siger Michael Aastrup Jensen.

Mange fordele

Michael Aastrup Jensen mener, at der er mange fordele ved at modernisere valghandlingen.

"Det kan spare en hulens masse penge, og så kan vi få resultaterne kort tid efter, valgstederne lukker," siger Michael Aastrup Jensen, og fortæller, at alene i Århus Kommune lyder vurderingen, at der kan spares en halv million kroner, hvis der bruges stemmemaskiner, som overflødiggør de mange stemmeoptællere.

"Jeg tager det op internt i forhold til ministeren og i forhold til vores nye it- og telepolitiske oplæg, der kommer inden jul," siger han.

Han mener, at tiden endnu ikke er moden til at stemme over internettet, som det for eksempel sker i Estland. Til gengæld ser han ingen sikkerhedsproblemer i at bruge maskiner i stemmeboksen.

"Der vil være en papirkvittering, så selv hvis der kommer strømsvigt, vil man kunne tælle stemmerne," siger Michael Aastrup Jensen.

Også Socialdemokraterne er klar til at lade kommunerne gå i gang med forsøg.

"Personligt mener jeg, at det er noget vi skal gøre. Jeg er bestemt åben over for forsøg, og jeg mener, at det er noget vi burde gøre i vores højteknologiske tid," siger Yildiz Akdogan, it-ordfører for Socialdemokratiet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren