Artikel top billede

Stem elektronisk til kommunalvalget HER

ComputerViews: I sidste øjeblik har kommunerne oprettet en hjemmeside, hvor du kan stemme til valget i dag. For godt til at være sandt i 2009?

Ja, det ER for godt til at være sandt.

Hvordan kunne du dog tro, at det i Danmark i år 2009 er muligt at afgive sin stemme elektronisk på nettet?

Vores it-minister fremhæver ofte, at vi er verdens førende it-nation.

Og man kan da også med en digital signatur fra det offentlige gøre en lang række ting på nettet ligefra at tjekke sin egen lægejournal til sine skatteoplysninger.

Tilmed er det private erhvervsliv så langt fremme i it-skoene, at vi kan overføre millioner af kroner via vores netbank.

Men afgive sin stemme til kommunalvalget og regionsvalget på nettet - nej, det går virkelig ikke.

Start din CO2-forurenende bil
Debatten er jævnligt oppe at vende. Også op til dette valg, men elektroniske valg bliver tilsyneladende ikke til noget foreløbig.

Under alle omstændigheder slipper du i dag ikke for at starte din CO2-forurenende bil og køre ned til valgstedet.

Du slipper heller ikke for at sætte ét kryds på en op imod en halv meter lang papir-valgseddel (og brug for guds skyld ikke papiret til at tegne en lille tegning for at udnytte regnskoven mere nyttigt, for så kendes din stemme ugyldig).

Måske har jeg overset, hvorfor Danmark ikke kan magte denne it-opgave, når lande som Estland kan?

Estland er e-demokratisk overmand

Spiller de stolte danske demokratiske traditioner ind? Jævnfør en forstokket opfattelse af, at et kryds er et kryds på papir.

Eller kan Estland noget teknisk, som vi ikke kan i Danmark, sådan som vi har indrettet vores cpr-systemer med videre?

Argumentet bliver ofte luftet om, at man ikke skal kunne påvirkes eller tvinges, når man afgiver sin stemme. Derfor skal vi stå i en stemmeboks alene.

Men gælder den samme bekymring ikke, når vi bruger vores netbank?

Køen fjernes

I går kunne Berlingske Tidende skrive, at flere kommuner indfører en såkaldt stemmeautomat, hvor man kan trække sin stemmeseddel.

Det er vel et skridt i den rigtige retning.

Men tænk engang, hvis der en dag kom handling bag de mange skåltaler om, hvor vigtigt det er, at få de unge sofavælgere aktiveret.

Gad vide hvordan sammensætningen i byrådene, regionsrådene og Folketinget en dag vil blive, når man i artikler som denne på Computerworld.dk kan linke til noget så moderne som en valgside på nettet.

Eller når dating.dk, Arto.dk eller andre sites med unge brugere kan linke til den vigtige begivenhed og pligt, det er, at sætte sit kryds.

Godt papir-valg.

Læs mere:
Kommunal- og regionsvalg 2009 set med it-øjne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere