Artikel top billede

Amazon fjerner e-bøger fra brugeres Kindle

Amazon i rollen som Big Brother: Sletter automatisk bøger fra brugeres e-bogslæsere. Forklaringen er enkel, lyder det fra Amazon.

En del brugere af Amazons e-bogslæser Kindle har på det seneste oplevet at miste elektroniske bog-udgaver - ikke på grund af softwarefejl, men på grund af, at Amazon automatisk kan slette brugernes bøger, hvis selskabet mener, at det er nødvendigt.

Ifølge Amazon er det nødvendigt, fordi der har været problemer med bøgernes copyright.

Det skriver The New York Times

Amazon-talsmanden Drew Herdener skriver i en e-mail til New York Times, at bøgerne var tilføjet til Kindles elektroniske boghandel af et firma via en selvbetjeningsfunktion.

Det viste sig senere, at virksomheden ikke havde rettighederne til at udgive bøgerne.

"Da vi blev gjort opmærksomme på problemet af rettighedshaverne, fjernede vi de ulovlige kopier fra vores systemer og fra vores kunders e-bogslæsere," forklarer Drew Herdener til avisen og gør opmærksom på, at kunderne har fået deres penge tilbage.

Bøgerne ryger ned i hukommelseshullet

Ved en skæbnens ironi er det bøgerne "1984" og "Animal Farm" af George Orwell, som Amazon i denne omgang har slettet fra brugernes Kindles.

I "1984" arbejder censorer på at fjerne avisartikler og tekster, der ikke passer Big Brother-regimet. Artiklerne sendes til afbrænding via et "hukommelseshul".

Amazons seneste automatiske sletning af e-bøger er tilsyneladende ikke første gang. På forummet mobileread berettes om bøger af forfatteren Ayn Rand som slettes.

Kindle-brugere rasende

Amazons handlinger diskuteres indgående på nettet, deriblandt på Amazons Kindle-community.

Ifølge The New York Times blev den 17-årige Justin Gawronski særlig hårdt ramt.
Som led i et projekt var han igang med at læse "1984" på sin Kindle og han mistede alle sine noter.
"De tog ikke kun bogen, de stjal mit projekt," udtaler Justin Gawronski.

Amazon fortryder nu sletningen af bøger og siger, at selskabet vil ændre fremgangsmåden fremover.

"Vi ændrer vores systemer, så vi fremover ikke vil fjerne bøger fra kundernes læsere i den slags situationer," lyder det fra Drew Herdener.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere