Onsdagens aviser om it

Regeringen bekymret for TDC opkøbsiver. Pirater på vej mod Europaparlamentet. Bagger-kurator går efter KPMG-interessenter. Lille grøn virksomhed i partnerskab med IBM. Unge taler chatsprog.

Regeringen bekymret for TDC opkøbsiver

Teleselskabet TDC har kastet penge efter talrige tele- og tv-selskaber gennem årene for at sikre sin position som landets største teleselskab. Næsten alle opkøbene drejer sig om selskaber, der har haft under 300 millioner kroner i omsætning, hvilket er det beløb, som afgør, om handlen skal under fusionskontrol. "Når tærskelværdierne er så høje, indebærer det en risiko for, at der i Danmark gennemføres fusioner med skadelige virkninger for konkurrencen, uden de er omfattet af fusionskontrol," hedder det i en rapport fra et udvalg nedsat af regeringen, der ønsker kravet til fusionskontrol ned fra 300 millioner kroner til 100 millioner kroner. (Børsen)

Pirater på vej mod Europaparlamentet

Det svenske Piratparti stormer fremad og vil sandsynligvis snuppe en plads i Europarlamentet ved EU-afstemningen om små to uger. Mens fildeling og it helt generelt er et varmt emne i hele Europa, har etablerede partier sovet i timen, hvilket har givet Piratpartiet til at kapre en solid vælgerskare af især mænd under 30 år, mener valgforsker Ulf Bjereld. (Politiken)

Bagger-kurator går efter KPMG-interessenter

Kurator Boris Frederiksen fra IT Factory-sagen vil ikke blot gå efter erstatningssag mod bestyrelsen og mod revisionsselskabet KPMG. Han vil også stævne de 66 solidarisk hæftende tidligere interessenter i det gamle interessentskab KPMG C. Jespersen, der i januar 2008 blev omdannet fra et interessentskab til et såkaldt partnerskab. (Børsen)

Lille grøn virksomhed i partnerskab med IBM

Den blot halvanden år gamle virksomhed Gridmanager og den danske IBM-division har aftalt et samarbejde, der indgår som det første af en række partnerskab mellem store, solide firmaer og små virksomheder med fokus på ren teknologi. Gridmanager skal blandt andet hjælpe IBM med at spare på CO2-udslippet og dermed hjælpe til at nå regeringens mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden med flest vækstiværksættere. (Børsen)

Unge taler chatsprog

Teenagere og andre ungdommelige sjæle er i stigende grad begyndt at benytte chat-udtryk som LOL, OMG og TTYN (henholdsvis laughing out loud, oh my god og talk to you never) i det daglige talesprog. Sprogforsker Marianne Rathje ved Dansk Sprognævn er ikke overrasket. "De bruger det hele tiden i sms og chat. Det er naturligt at føre det over i talesproget," forklarer hun. (Berlingske Tidende)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere