Bestyrelsen havde høje krav til IT Factory
Det var krav om tårnhøj vækst, der prægede forventningerne til IT Factory. Bestyrelsen i IT Factory var blandt andet ikke tilfreds med Stein Baggers 2008-budgetudspil.
Det fik Bagger til at spille ud med et salgsmål på to milliarder kroner.
(Dagbladet Børsen)
Ljungman snød Bagger for 100 millioner kroner
IT Factory mangler 100 millioner kroner i tilgodehavender fra selskaber, der er kontrolleret af svenskeren Mikael Ljungman. Mikael Ljungman blev i 2007 frataget sin ret til at drive virksomhed i fem år efter omfattende regnskabsfusk.
(Dagbladet Børsen)
Finansdirektør i IT Factory beskyldt for løgne
Tidligere pressechef i IT Factory, Erik Ove, mener, at finansdirektøren i IT Factory har løjet og bevidst indberettet forkerte tal for bestyrelsen.
Jeanette Lorenzen afviser selv beskyldningerne.
(Dagbladet Børsen)
Jens Veggerby smuglede penge for Stein Bagger
Tidligere cykelrytter Jens Veggerby smuglede i november sidste år to millioner kroner fra Monaco til Danmark for Stein Bagger.
"Set i bakspejlet har jeg været naiv, dum, godtroende," siger Jens Veggerby.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)
Danmark topper it-listen
En undersøgelse foretaget af World Economic Forums placerer Danmark som nummer et i it-parathed. Positionen er på baggrund af udbredt parathed til og anvendelse af it i befolkningen, erhvervslivet og offentlige institutioner.
Danmark opnår topplaceringen for tredje år i træk.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)
Dansk computerspilsbranche er hårdt ramt
Den danske spilbranche lider i øjeblikket. Det mener Tom Togsverd, direktør for brancheorganisationen ITEK, der hører under DI.
En optæling af de større virksomheder i branchen viser, at næsten en tredjedel er gået konkurs siden 2007.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)
Jensby: Bagger ville dræbe Vestergaard
Den tidligere IT Factory-direktør Stein Bagger bliver beskyldt af Asger Jensby for at ville dræbe sin forretningspartner Allan Vestergaard.
(Politiken)