Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Helge Sander afviser hård kritik som 'komisk'

Videnskabsminister Helge Sander (V) kalder Dansk Metals kritik af it-indsatsen de sidste syv år for "komisk" og mener det dokumenterer, at Dansk Metal "lever i industrisamfundet".

Videnskabsminister Helge Sander (V) giver Dansk Metal tørt på efter fagforeningen sønderlemmende kritik i går.

Fagforeningen mente, at ministeren havde for lidt fokus på erhvervsudvikling på it-området. Derfor burde området flyttes over i Erhvervsministeriet.

Men kritikken preller fuldstændigt af på ministeren.

"Nu skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i, hvor statsministeren vil placere it-området, men Dansk Metals kritik er komisk og dokumenter, at de lever i industrisamfundet og har haft deres storhedstid," siger Helge Sander til Computerworld.

Videnskabsministeren peger på grøn it, som blot et af de punkter, hvor verden efter hans mening ser Danmark som førende.

"Vi er det første land i verden med en grøn it handlingsplan, så folk i udlandet ser op til os på det område," siger ministeren.

Går rigtigt godt

Helge Sander har samtidig ingen forståelse for kritikken af, at der mangler erhvervsfokus på it-siden.

"Danske softwarevirksomheder eksporterer for ni milliarder kroner om året," konstaterer Helge Sander.

Samtidig nævner han bredbåndsområdet, som endnu et sted, hvor Danmark er helt i front.

Blandt de tiltag ministeren også fremhæver i en sand opremsning af tiltag, er fonden til arbejdskraftbesparende teknologi på tre milliarder kroner.

"Selvom det er over fem år, så er det mange penge," siger ministeren.

Han glæder sig samtidig over, at både ITEK under Dansk Industri og IT-Branchen bakker ham op i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere