Det tyske politi har gennemført en razzia mod medlemmer af det tyske Piratparti for at finde kilden til afsløringen af hemmelige aflytningsprogrammer, oplyser det svenske søsterparti.
Razziaen sker, efter at piratpartiet i Tyskland har afsløret brugen af hemmelig og grundlovsstridig dataaflytning i den tyske delsstat Bayern, hedder det i pressemeddelelsen.
Ifølge Piratpartiet i Tyskland råder det tyske forbundspoliti over virusprogrammer, som kan anbringes på computere for at overvåge datatrafikken.
Det dokumenteredes ifølge Piratpartiet ved hjælp af et lækket internt dokument fra det Bayerske politi.
Det tyske Piratparti mener, at de efterfølgende ransagninger hos medlemmer af det tyske piratparti er politisk motiverede, fordi partiet flere gange har været kritiske over fro politiets angivelige brug af ulovligt aflytningsudstyr.
"Dette viser med al tydelighed, hvorfor den svenske kildebeskyttelse for enhver pris må beskyttes," siger Richard Falkenvinge, der er formand for det svenske Piratpartiet.
I forbindelse med ransagningen har det Bayerske politi ifølge Piratpartiet beslaglagt en server.