EU-projektet Trilogy ser nærmere på kontrolstrukturen i internettet, så den forventede fremtidige vækst i internettrafikken kan håndteres.
De er med i Trilogy
BT, Deutsche Telekom, Nokia, NEC, Athens universitet, University College London, universitetet i Madrid, Stanford University, Eurescom, Roke Manor Research.
Trilogy-projektet er ikke et enkeltstående projekt. En række af deltagerne kommer fra it- og teleindustrien, og der er et bredt samarbejde med andre internet-organisationer. IETF (Internet Engineering Task Force, red.) er en af Trilogys tætte samarbejdspartnere.
Projektet startede i januar i år og er planlagt til at løbe frem til starten af 2011.
Læs mere på http://www.trilogy-project.org
Det er ikke en videre ydmyg holdning, som ligger bag EU-projektet Trilogy:
"Vores mål: At redesigne internettet," lyder det på projektet website.
Projektet er et samarbejde mellem en række europæiske virksomheder, akademiske universiteter og EU. Leder af Trilogy-projektet er Matthew Ford fra den engelske telegigant BT. Som andre deltagere i projektet ser han en række udfordringer for internettet i de kommende år.
"En række aspekter ved det nuværende internet vil gøre sig gældende i de kommende år. Adresserummet vil udløbe om tre-fire år. Der er udfordringer i forbindelse med skalerbarhed ved interdomain routing, ligesom væksten i peer-to-peer-netværk påvirker internettet. Samtidig er der ønske om at udrulle båndbreddekrævende IP-tv," forklarer Matthew Ford.
Problemerne med adresserummet skyldes, at den nuværende version af Internet Protocol (IP), version 4, kun har et relativt begrænset antal adresser til rådighed. Det problem bliver forhåbentligt løst, efterhånden som IPv6 bliver introduceret. Hidtil er det dog gået langsomt.
Internettets kontrolstruktur
Mens organisationer som ICANN ser nærmere på udfordringerne med adresserummet, vil Trilogy-projektet se på iandre funktioner.
"Vi skal se på internettets kontrol-arkitektur. Der er en række udfordringer i forbindelse med, hvordan datapakker fremover skal routes gennem nettet. Vi skal eksempelvis undersøge, hvordan trafikpropper kan undgås på fremtidens internet," siger Philip Eardley, teknisk projektleder fra Trilogy.
Routing-protokol mørklagde Youtube
24. februar 2008 misbrugte Pakistan Border Gateway Protocol (BGP)-protokollen til at blokere for adgang til Youtube. Pakistan Telecom brugte BGP til at omdirigere datatrafik til Youtube til sit eget netværk, hvor Youtube-forespørgslerne endte i et sort hul. BGP prioriterer specifikke ruter højere end mere generelle ruter.
Det udnyttede Pakistan Telecom ved at angive en mere specifik rute for adgang til 208.65.153.0 (Youtubes domæne) end den normale BGP-annoncerede rute.
Det var formentlig kun meningen at blokere Youtube-adgang for Pakistans internetbrugere, men blokeringen spredte sig til omkring en tredjedel af internettet.
Pakistan Telecom videresendte nemlig ruteoplysningerne til operatøren PCCW i Hongkong, der mod sædvane ikke kontrollerede informationen, men blot videresendte den til andre operatører. Da PCCW er blandt de 20 største operatører i verden, verificerede andre operatører heller ikke ruteinformationen, og Youtube var blokeret i lidt under to timer på store dele af internettet.
For yderligere information: http://kortlink.dk/5kc3[/i]
Trafikprioritering
I dag findes der en række routing-protokoller, der er med til at bestemme, hvordan data sendes over internettet. Det er et sæt protokoller, der eksempelvis er med til at få videostrømmen fra Youtube til at flyde uhindret rundt til internetbrugere verden over.
Eksempelvis anvendes routing-protokollen Border Gateway Protocol (BGP) til at route datapakker mellem forskellige operatørers netværk, mens Open Shortest Path First (OSPF), håndterer routing internt i en operatørs domæne.
Trilogy skal undersøge, om man kan optimere eller udvikle nye kontrolstrukturer, der er i stand til at håndtere den stigende trafikmængde på internettet.
Et centralt aspekt ved arbejdet er at sørge for, at internettet kan klare de fremtidige store trafikmængder.
"Vi skal øge skalerbarheden af netværket og gøre netværket nemmere at kontrollere. Et aspekt af det er traffic-shaping og spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere peer-to-peer-trafik.
Hverken operatører eller brugere har i dag de rette kontrolmekanismer til at gøre lige præcis, hvad de vil, så protokollerne bliver udnyttet og misbrugt til at opnå forskellige resultater" forklarer Philip Eardley.
Traffic-shaping er et følsomt emne, hvor fortalere for netneutralitet ikke mener, man skal prioritere nogle trafiktyper fremfor andre. Det er Trilogy-projektets ledere uenige i.
"Vi har behov for en arkitektur der tillader trafikdifferentiering. Eksempelvis er det nødvendigt at prioritere IP-tv, hvis man ønsker en god kvalitet. Der er folk, der mener, at prioritering ikke er nødvendigt, men det giver ikke nogen mening," siger Philip Eardley.
I dag foregår der allerede trafic-shaping med de eksisterende protokoller. Trilogy-projektet ønsker at udvikle bedre kontrolstrukturer til internettet, så det er nemmere for operatørerne at håndtere samt klarere for slutbrugerne, hvad der foregår.
"For øjeblikket prøver operatørerne at skjule, hvad de gør," siger Philip Eardley.
Internettets infrastruktur
Her er organisationerne, der driver udviklingen af
internettets infrastruktur.
ICANN (Internet Corporation for Assigned Names
and Numbers)
Grundlagt i 1998 som en nonprofitorganisation.
Koordinerer Domain Name System (DNS).
ICANN har fire strategiske principper:
Sikring af stabilitet og sikkerhed for internettets Domain Name System.
Sikring af konkurrence og valg for brugere og udbydere.
Sikring af en bottom-up gennemsigtig udviklingsproces.
Sikring af deltagelse af globale interessenter i ICANN process.
Den praktiske opgave med at vedligeholde DNS-rodservere og tildele IP-adresser har ICANN overladt til IANA.
www.icann.org
IANA (Internet Assigned Numbers Authority)
IANA er en af internettets ældste institutioner med aktiviteter, der strækker sig tilbage til 1970erne.
IANAs opgaver blev oprindeligt udført af University of Southern California efter aftale med den amerikanske regering. Opgaverne inkluderer administration af Internet Protocol (IP) addresserummet, håndtering af generiske top Level domains (gTLD) (eksempelvis .org og .com) og landekoder (ccTLD) samt håndtering af rodzonen for rodserverne.
www.iana.org
ISOC (Internet Society)
Internet Society (ISOC) er en nonprofit-organisation, som blev grundlagt i 1992. ISOCs formål er at lede arbejdet med internetrelaterede standarder, -uddannelse og -politik. ISOC er organisatorisk hjemsted for IETF, der arbejder med standarder for internettets infrastruktur.
[i)www.isoc.org[/i]
IGF (Internet Governance Forum)
FNs forum for drøftelser af internettets udvikling. Udløber af FNs World Summit on the Information Society, som blev holdt i to omgange. Første gang i 2003 i Geneve og anden gang i 2005 i Tunis.
Første møde i IGF blev holdt i Athen 2006. Næste møde for Internet Governance Forum, hvilket er det tredje, bliver 3.- 6. december 2008 i Pakistan. Det overordnede tema for konferencen bliver Internet for alle.
www.intgovforum.org
RIR (Regional Internet Registry)
Nonprofitorganisationer som er ansvarlige for at distribuere IP-addresser på regionalt plan til internetudbydere og lokale registries.
Der er fem RIRs: AfriNIC for Afrika, APNIC for Asien/Stillehavsområdet, ARIN for Canada og USA, LACNIC for Latinamerika samt RIPE NCC for Europa, Mellemøsten og Centralasien. De regionale internetregistre koordinerer deres arbejde via NRO (Number Resource Organization).
www.nro.net
IETF (Internet Engineering Task Force)
Er et åbent forum for alle interesserede i internettets udvikling og arkitektur. IETF udvikler tekniske standarder for internettet.
www.ietf.org
Tæt samarbejde med IETF
Trilogy-projektet håber at nå frem til en detaljeret arkitektur og protokoller, der løser problemerne. Samtidig skal projektet munde ud i etablering af gode råd til andre internetprotokoldesignere.
"Vi er i gang med at definere designprincipper," siger Matthew Ford.
Selvom Trilogy-projektet ikke skal være for bundet af eksisterende protokoller, skal de på den anden side heller ikke ignorere den nuværende net-arkitektur.
"Vi har ikke en liste over, hvad vi ikke må. Men det er heller ikke urealistiske tanker. Vi tager hensyn til, hvad vi har i dag," siger Philip Eardley.
"Vores arkitektur-design starter på sin vis med en ren tavle, så vi kan udvikle fremtidens internet for de næste 20 år og fremover. Samtidig bliver vores design dog tilpasset og forfinet, så en gradvis udrulning i den eksisterende arkitektur er mulig," supplerer Matthew Ford.
