Den offentlige japanske tv station NHK eksperimenterer med fremtidens tv-studie, som skal gøre det nemmere at lave tv.
Blandt den nye teknologi er robotkameraer, der ved at holde øje med det manuelt styrede hovedkamera hele tiden sørger for at lave alternative vinkler til det endelige tv-billede.
På den måde har produceren hele tiden et udvalg af forskellige billeder at vælge imellem.
I det japanske tv-studie er den traditionelle bluescreen, der gør det muligt at skifte baggrundsbillede, skiftet ud med en ny teknologi baseret på infrarødt lys.
Den blå skærm kan nemlig give problemer, fordi de medvirkende personer eller ting ikke kan have bestemte farver.
Det infrarøde lys udsendes fra en krans omkring kameraets optik og opfanges igen ved hjælp af et separat kamera, koblet til samme optik. Herefter er det muligt at samkøre liveoptagelser med computeranimationer på en computer. Ifølge NHK er systemet langt mere præcist end med den traditionelle blå baggrund.
Se video om fremtidens tv-studie her:
(Video er blevet fjernet)