Benzinkrig! Således lød overskriften på den eneste kædemail, jeg har læst til ende i mange år.
For første gang en kædemail, der ikke truede med død og ødelæggelse, hvis den ikke bliver videresendt og ikke snyder naive mennesker til at tro, at man ved videresendelse giver en lille kræftsyg dreng hjælp til behandling.
Mailen foreslog, at man boykotter de to største benzinselskaber herhjemme, for dermed at tvinge dem til at sætte priserne ned og efterfølgende starte en priskrig mellem alle selskaberne.
Man kan diskutere validiteten af argumentet. Der er en del gode grunde til stigende oliepriser, heriblandt den faldende dollarkurs, uro i Mellemøsten, spekulation og stigende efterspørgsel fra udviklingslande som Kina og Indien.
Lille Danmark
Selskabernes egen respons på kædebrevet var, at de jo kun tjener 1 krone per liter, fordi de køber benzinen til 4 kroner literen og staten lægger 6,50 kroner i afgifter på, så prisen er ude af deres hænder.
Det er naturligvis ude af den enkelte stations hænder, men de store selskaber henter også selv råolie op, så det er nok ikke helt ude af deres hænder.
Problemet er bare, at roden til de høje priser, hvis man skal tro konspirationsteoretikerne, er ekstremt store spillere på verdensmarkedet, der laver prisaftaler.
Det er ikke nok, at lille Danmark protesterer, når prisen på grund af disse store spillere.
Virale kampagner som katalysator
Uanset hvor realiserbart det er at nedsætte benzinprisen ved ovennævnte tiltag, synes jeg ideen om som forbrugere at stå sammen, er interessant. Det er svært at koordinere en effektiv boykot, og det kræver meget kommunikation.
Men nettet er det perfekte medium – virale kampagner, der spreder sig med lynets hast. Facebook grupperne på dette område er også vokset en del på det sidste.
Det ville dog være bedst at begynde med noget mere overskueligt, hvor markedet tilsyneladende er sat ud af kraft og der er for høje priser.
Omfattende boykot
For eksempel fødevarepriserne – jeg hørte for nylig om et tv program, hvor det blev påvist, at det var væsentligt billigere at handle dagligvarer i Tyskland, selv efter man havde reguleret for momsforskellen. Selv om kornpriserne er fordoblet, udgør de kun omkring fem procent af prisen på et brød, så det kan slet ikke retfærdiggøre prisstigninger på 20 procent, som vi har set.
Her kunne en omfattende boykot også være en interessant mulighed, hvor alle forsøgte at købe mere ind i butikker som Lidl og Aldi (hvis de er billigere) i en periode, til trods for længere afstande.
Jeg anser mig selv for at være relativt liberal politisk, men jeg kan godt se fornuften i, at forbrugere, som er en meget fragmenteret gruppe, danner modpol til de stærke organisationer og sammenslutninger af organisationer.
Virale kampagner på nettet kan være katalysatoren, der sætter det i gang, men det kræver, at vi ser det virke én gang. Det er højst usandsynligt, at benzinkædebrevet gør en forskel, men hvis vi prøvede med noget mindre, kunne det faktisk være, at vi sammen kunne vælte et kartel.
Mads Schjølin er direktør for Detectum.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger