Mens en smartphone på mange måder kan anses som værende en digital schweizer-kniv, er den ikke nær så anvendelig som den ægte vare, når man faktisk er i felten og langt fra nogen former for stikkontakt.
Det forsøger selskabet Oukitel at lave grundlæggende om på ved at tilbyde smartphonen ’Titan WP100’, som brillerer ved at kunne levere 4.459 timers standby-tid. Det svarer til 186 dage og dermed lige over et halvt år.
Bedriften er opnået ved at klemme et batteri ind i enheden på hele 33.000 mAH – omtrent det 10-dobbelte af, hvad man finder i en moderne iPhone.
Det kæmpemæssige batteri gør derfor også mobilen til en kolos som er over tre centimeter tyk, mens herligheden vejer tæt på 900 gram. ¨
Som enhver schweizerkniv, er mobilen dog også udstyret med en enorm lysstærk projektør bagpå, der kan lyse med hele 1.200 lumen i op til 150 timer per opladning. Projektøren kan også vise levende film og billeder i omtrent 12 timer.
Selve mobil-delen deler egenskaber med en bedre Android-telefon. Her finder med 6,8 tommer 120 Hz skærm, en Mediatek Dimensity 7300 processor med 16 gigabyte hukommelse, 512 gigabyte lager samt Android 14 ombord.
Kameraerne bagpå leverer op til 200 megapixels, mens der også findes et 20 megapixels infrarødt kamera, der tilbyder nattesyn.
Mobilen tilbydes på crowdsourcing platformen Kickstarter til priser fra 599 amerikanske dollar, svarende til omkring 4.260 kroner før eventuel told og afgifter.
Den kan ses i aktion nedenunder:
Tesla ser ud til at fjerne udskældt model 3 feature
Den amerikanske bilproducent Tesla har ikke høstet lutter ros for sine bestræbelser med at få fjernet armen til blinklyset.
Både den reviderede Model 3, Model X og Model S er udstyret med knapper på rattet til at styre blinklys, en anordning der blandt andet i Computerworlds anmeldelser af bilen er noteret for at føre til irritation særligt i forbindelse med rundkørsler.
Knapperne skulle ifølge Tesla-lækker, Chris Zheng, være på vej væk i selskabets billigste bil, Model 3, skriver han på det sociale nyhedsmedie X.
Det er til trods for at knapperne blev introduceret for bare halvandet år siden i forbindelse med ’Highland’ faceliftet af Model 3.
Selskabets kommende Model Y, som deler platform med den reviderede Model 3, vil også byde en klassisk arm til at styre blinklys, når den debuterer i handlen til marts.
Her er alle priserne på den nye Model Y
Tesla udvider nu Model Y-sortimentet omtrent en måned efter offentliggørelsen af den første, fuldt udstyrede ’Launch Series’ Model Y.
Nu tilbydes tre varianter til priser fra 339.990 kroner:
- Model Y Baghjulstræk: 500 km rækkevidde, 0-100 km/t på 5,9 sek. til 339.990 kr.
- Model Y Long Range Baghjulstræk: 622 km rækkevidde, 0-100 km/t på 5,6 sek. til 359.990 kr.
- Model Y Long Range Firehjulstræk: 568 km rækkevidde, 0-100 km/t på 4,8 sek. til 399.990 kr.
Som med den reviderede Model 3 er støjniveauet indvendigt reduceret med omkring 20 procent.
Bilen kan forudbestilles nu med levering fra marts til juni måned alt efter model.