Ryd op og hjælp forretningen DEL 2

Gå til: Ryd op og hjælp forretningen - se hvordan man gør DEL 1.

...besparelser på lønningskontoen.

Nyere og mere smart managementsoftware til serverparken sørger automatisk for en bedre udnyttelse:

“Hvis en disk bliver fyldt, sørger softwaren selv for, at nye data automatisk lægges på en anden disk,“ siger Per Andersen.

Et andet element, som falder ind under oprydningskategorien, er business intelligence, hvor det handler om at anvende og udnytte opsamlede data.

I særlig grad er fænomenet 'protective analytics' et varmt emne, for det er systemer, der kan spare menneskelige analyse-ressourcer:

I stedet for, at systemerne blot spytter en rapport ud, som herefter skal analyseres af et menneske, klarer systemet selv opgaven og kommer med baggrund af markedstal, historik og andre data med forslag til produkter, der skal satses på i bestemte perioder.

Oprydningen handler også om at få bedre overblik over it-arkitekturen.

For hvad er det egentlig for en systemportefølje, der er blevet bygget op? Og hvordan står vi rustet, hvis vi skal købe op, fusionere eller sælge fra?

Man skal sikre sig overblik

Eneste metode er at sikre et overblik over Enterprise-arkitekturen (EA), der linker it-systemerne og deres sammenhæng til forretningsstrategien.

Allerede nu er mange virksomheder i gang med EA-arbejdet, fortæller manager Steen Christensen fra Rambøll Management, der dog også lige hejser det røde flag i den proces.

Arbejdet med EA risikerer nemlig – især i startfasen – at gøre udviklingsarbejde meget mere rigidt, fordi der opstilles meget klare krav til systemer og udvikling.

“Det er vigtigt at være parat til at gå på midlertidige kompromiser og lave lokumsløsninger, der måske ikke opfylder alle krav. Det kan let bremse virksomhedens innovation, hvis man bliver strukturfascist,“ siger Steen Christensen.

Arbejdet med EA er en naturlig konsekvens af it's store betydning i virksomhederne, og det påvirker også et af de andre indsatsområder for 2008:

Den evigt aktuelle sikkerhedsproblematik, hvor det fortsat handler om at bevare overblikket over den it-katedral, der er bygget op, og sørge for at stoppe de huller, hvor der er størst risiko for destruktion:

Alvorligt trusselsbillede

“Vi har stadig et trusselsbillede, som er meget alvorligt. Samtidig bliver it vigtigere og vigtigere, og vi har dårligt råd til, at det går galt,“ siger Per Andersen fra IDC Nordic.

Et sidste sted, som vi i denne sammenhæng vil komme ind på i forbindelse med oprydningen, er internt i it-afdelingens opgaver.

Faktum er, at den danske it-sektor i øjeblikket står med et kæmpe rekrutteringsproblem. En metode til at imødegå problemerne er at arbejde med strategisk sourcing, fortæller Steen Christensen:

“Det er vigtigt, at alle interne kompetencer bliver brugt på det, der er forretningskritisk, mens resten kan købes andre steder. Dels på grund af arbejdskraftmanglen, dels fordi visse af ydelserne kan sources billigere,“ siger Steen Christensen.

Mere governance, tak

Optimering og oprydning af it-funktionen bliver ikke eneste punkt på agendaen i 2008. Forretningens øjne våger sultent over it-afdelingen og spørger sig selv:

Hvordan kan vi blive endnu bedre til at anvende it til at løse vores hovedpiner som den ambitiøse vækststrategi og den af investorerne evigt efterspurgte innovation? Og hvad med alle kravene fra omverdenen til mindre CO2 og nye regnskabsregler?

For jo. Ledelsen har erkendt it's værd. Det dokumenterer alle undersøgelser.

Dog er det ifølge “IT i Praksis” fra Rambøll Management stadig de færreste virksomheder, der er nået så højt op it-afdelingens evolutionsstige, at de faktisk er i stand til at udnytte it bedst muligt, forklarer Steen Christensen fra Rambøll Management:

“Der skal arbejdes meget mere med it-governance i form at formaliserede processer og strukturer, der sikrer topledelsens forankring i it-projekterne,“ siger han.

Når det er sagt, er der masser af områder, hvor it-afdelingen kan bidrage.

En af mulighederne er at udnytte en masse nye teknologiske muligheder. Men der kan også gøres en masse ved at dreje og trykke på de eksisterende skruer og knapper.

For eksempel er der vækststrategien.

Hvis væksten skal hentes hjem gennem opkøb, kan det være relevant...læs mere i : Ryd op og hjælp forretningen - se hvordan man gør DEL 3.

Gå tilbage til: Ryd op og hjælp forretningen - se hvordan man gør DEL 1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere