Forbund: TDC sender bagere ud til kunderne

Mere end 300 ansatte hos TDC har nedlagt arbejdet fordi de er utilfredse med TDC's brug af datterselskabet TDC Produktion.

Den eskalerende TDC-strejke som siden mandag har fået mere end 300 TDC-installatører til at nedlægge arbejdet skyldes mere end overvågning med gps.

De ansatte er nemlig også utilfredse med at skulle rette fejl, som opstår, fordi TDC benytter fagligt ukvalificerede ansatte fra datterselskabet TDC Produktion til at lave højteknologiske løsninger, som de ikke er uddannet til.

Det fortæller Henning Thyrring, som er afdelingsformand hos Dansk Metal Teleafdeling 8.

"Det er bagere, cykelsmede og andet godtfolk, som man hyrer ind direkte fra gaden og sætter til at lave nogle rimeligt højteknologiske løsninger ude hos kunderne," siger Henning Thyrring.

Sender bagere og cykelsmede ud til kunder

Ifølge formanden har de ansatte hos TDC Produktion hverken den fornødne kompetence, erfaring eller viden om nettets opbygning. Og det betyder at TDC Installations ansatte må rette mange unødige fejl, fortæller formanden.

"De har en stor arbejdsbyrde i at køre, undskyld udtrykket, i røven af dem og rette op på arbejdet. Der er mange genbesøg og mange fejl, som opstår, på grund af at produktionsselskabet ikke har muligheden for at lave arbejdet ordentligt," siger Henning Thyrring.

Ikke samme overenskomst

Ifølge formanden er problemet også, at de ansatte hos TDC Produktion ikke er ansat på samme vilkår som de, der nu strejker hos TDC installation.

De er heller ikke ansat på en overenskomst fra Dansk Metal. Dermed er der ifølge Henning Thyrring tale om løntrykkere.

Ifølge Henning Thyrring har TDC benyttet datterselskabet TDC Produktion i flere år. Man har hidtil gennem samarbejdsaftaler haft rimelig mulighed for at lave aftale om, hvilke arbejdsopgaver, der kunne pålægges TDC Produktion.

13 jyske byer ramt

"Men nu begynder man altså at lave nogle rimeligt avancerede og rimeligt tekniske løsninger. Og de har ikke de fornødne kompetencer og værktøjer til at lave lige de opgaver," siger Henning Thyrring.

Formanden frygter, at den dårlige service på sigt vil betyder at kunderne flygter fra TDC. Og det vil i sidste ende betyde færre arbejdspladser for fagforbundets medlemmer, fortæller Henning Thyrring.

Tirsdag middag omfattede TDC-strejken ansatte i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Skive og Viborg, Herning, Esbjerg, Horsens, Aarhus, Djursland, Holstebro og Vejle.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Carsten Dilling, der er chef for TDC Fastnet Norden. Men det er endnu ikke lykkedes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere