Staten strammer grebet om kommuners it-indkøb

Regeringen tvinger med ny aftale kommunerne til at købe it-udstyr ind på samme vilkår som staten. Det betyder i praksis, at kommunerne ikke længere kan nøjes med at købe en del via SKI-rammeaftalerne. Nu er det alt eller intet.

I forbindelse med regeringens og kommunernes aftale om økonomi for 2008 opfordrer regeringen kommunerne til at hoppe med de statslige indkøbsaftaler på it-området for at opnå besparelser på indkøbsområdet.

Samtidigt strammer Finansministeriet også kursen over for kommunerne, fordi kommunerne ved næste tilmelding ikke som tidligere skal melde ind med et forventeligt indkøbsvolumen.

I stedet skal kommunerne handle ind på samme vilkår som staten, hvilket vil sige, at kommunerne forpligter sig til et fåtal af leverandører på it-hardware og tele- og datakommunikation.

"Den nye aftale er mindre fleksibel og giver kommunerne mindre frihed. Men alligevel er vi stadig glade for at kunne hoppe med på aftalerne, for de kan giver kommunerne massive besparelser," lyder det fra vicekontorchef Claus Mogensen fra Kommunernes Landsforening (KL).

Kommunerne udelukket på to områder

Samtidigt med stramningen af indkøbsforholdene for kommunerne udelukker regeringen også to indkøbsområder for kommunerne.

Det drejer sig om aftalerne med it-konsulentbistand samt software-aftalen, som kommunerne selv må stå for.

"Finansministeriet har simpelthen vurderet, at det vil påvirke konkurrencen negativt, hvis vi slår os sammen om it-konsulentbistanden, og en masse små leverandører vil lide under det," siger Claus Mogensen.

Strategi påvirker ikke aftalen

I aftalen mellem regeringen og KL for økonomien i 2008 er KL pålagt at punge ud med 97,2 millioner kroner i perioden fra 2007 til 2010 med henblik på at finansiere den fællesoffentlige digitale strategi. Alene i 2008 skal KL af med 69 millioner kroner.

Og de penge kan hentes igen ved at handle ind på de samme it-aftaler, som staten har hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Men Claus Mogensen afviser nogen direkte forbindelse mellem de nye indkøbsaftaler og betalingen til den fællesoffentlige digitale strategi.

"De to ting har intet med hinanden at gøre," siger han og afviser at komme med et bud på, hvor kommunerne sammenlagt kunne spare ved at købe ind på de statslige it-aftaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere