Artikel top billede

Nokia Siemens vurderer, at der i 2015 vil blive sendt 100 gange så meget data over netværkene, fortæller Volker Ziegler.

Nokia Siemens: Netværks-trafik bliver en guldgrube

Det fusionerede Nokia Siemens Networks vurderer, at der vil blive sendt 100 gange så meget trafik over bredbåndsnetværk i 2015. Selskabet drøm er at spille en afgørende rolle i opbygningen af infrastrukturen.

Forårsforelskelsen er komplet hos de to giganter Nokia og Siemens, der siden 1. april har haft fælles fodslag i netværks-forretningerne i form af fusionen Nokia Siemens Network.

Ikke nok med at fusionen gør Nokia Siemens til verdens næststørste leverandør af netværk, kun overgået af Ericsson. Den åbner også op for store drømme for fremtiden.

"Det er en industri i voldsom forandring," forklarer Volker Ziegler, chef for Nokia Siemens East Region, som Danmark tilhører, i dag til Computerworld.

100 gange så meget

Volker Ziegler peger på, at spillere som YouTube, Google, og Yahoo har afgørende betydning for, at behovet for en allestedsnærværende bredbåndsinfrastruktur vokser.

Nokia Siemens vurderer, at der i 2015 vil blive sendt 100 gange så meget data over netværkene, der i stigende grad vil blive benyttet til IP tv og video on demand.

"Der kommer flere brugere og applikationer og mere traffik, og samtidig skal vi havde adgang til bredbånd både i hjemmet, på arbejdet og på farten," siger Volker Ziegler.

Skal fyre 9000 medarbejere

Nokia Siemens vision er at spille en afgørende rolle i at koble de fem milliarder mennesker sammen, som man forventer, at der vil være forbundet via telekommunikation i 2015.

Men selvom Nokia Siemens ligger godt placeret på listen over leverandører af infrastruktur, puster spillere som Alcatel-Lucent, Nortel, Cisco, Huawei og Motorola selskabet i nakken.

Derfor meddelte Nokia og Siemens, da fusions-planerne blev annonceret, at der skal spares internt i det nye selskab, hvis man skal kunne opretholde positionen i fremtiden.

"Vi har omkring 60.000 ansatte, og det antal skal reduceres med cirka 9.000, hvis vores planer skal kunne realiseres," lød det i dag fra Volker Ziegler.

Det nye selskab forventer at omsætte for omkring 126 milliarder kroner om året fremover.

Lille Danmark er ikke ubetydelig

Ud af medarbejderstaben på 60.000 sidder blot nogle få hundreder her i Danmark, og det danske marked i sig selv fylder heller ikke meget på verdenskortet.

Faktisk er Danmark ikke engang en del af Europa, når Nokia Siemens opdeler organisationen i de forskellige markeder. Vi hører i stedet, sammen med resten af Norden, til de baltiske lande og Rusland, den såkaldte East Region.

Alligevel er Danmark langt fra ligegyldig for organisationen, mener Thomas Jul, der er chef for selskabets nordiske afdelinger.

"Vi har de fleste kompetencer her i Danmark, og vi besidder meget stærke kompetencer inden for de mobile netværk," siger han og forklarer, at Norden også er interessant på grund af "early adopter"-fænomenet.

Blandt andet er de danske teleselskaber nu alle i fuld gang med at udrulle Turbo 3G (HSDPA) her i landet, ligesom man i øjeblikket tester broadcasting-teknologien DVB-H, der bruges til mobil tv.

Indtil videre sidder de danske medarbejdere på flere forskellige adresser, men det er planen, at alle skal flyttes til de bygninger, som Nokia har på Sydhavnen i København.

Netværk alle vegne

Nokia Siemens fortalte i dag også, at selskabet ikke låser sig fast på blot en bredbåndsteknologi i fremtiden.

I stedet er det planen, at alle de forskellige netværk skal kunne komplimentere hinanden, så slutbrugeren får oplevelsen af en allestedsnærværende adgang til bredbånd.

Det betyder også, at selskabet vurderer, at den ene teknologi ikke behøver udelukke den anden. Blandt andet satser Nokia Siemens både på Turbo 3G og WiMAX, og samtidig ser selskabet også en fremtid for de stationære adgangsteknologier, blandt andet fiberbredbånd.

"Vores udfordring bliver at gøre det let for slutbrugerne at få adgang, for de er nemlig ligeglade med, hvilken teknologi, de får adgang med," siger Thomas Jul.

"Det gode ved konstellationen Nokia Siemens er, at vi kan opfylde operatørernes behov, uanset hvad de måtte være," tilføjer Volker Ziegler.

En af de første kontrakter, som det nye selskab har landet, er opbygningen af det første 3G-netværk i Rusland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering