Crusoe til andet end pc'er

Transmeta har lanceret seks nye Crusoe-processorer, der skal anvendes til maskiner, man ikke normalt forbinder med computere.

Nyhed

Det amerikanske firma Transmeta, der er kendt for at fremstille pc-processorer med lavt strømforbrug, kaster sig nu over markedet for processorer til apparater som industrirobotter og kaffe-automater, såkaldte embedded systems.

Transmeta har lanceret seks nye processorer, der er beregnet til indbygning i sådanne maskiner. Crusoe Special Embedded får clockfrekvenser på 667, 800 og 933 MHz. Hver af disse processorer kommer i to versioner, nemlig en standard-model og en model med ekstra lavt strømforbrug. Processorerne kan fungere i temperaturer fra 0 til 100 grader.

I mange apparater er der brug for ret kraftige processorer på en lille plads, og varmeudviklingen må ikke være for stor. Crusoe-processorerne er designet til at spare på strømmen, og derfor udvikler de ikke meget varme - faktisk kan de nye processorer undvære en blæser.

En Crusoe SE på 933 MHz bruger maksimum 9 watt, men det er kun, når der virkelig er brug for regnekraft. Ellers er processoren i dvaletilstand, hvor den bruger langt mindre strøm.

Crusoe-processorerne kan afvikle programmer, der er kompileret til x86-instruktioner. De nye processorer kan for eksempel benytte Microsofts styresystem Windows XP Embedded.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere