Deutsche Telekom-ansatte strejker i protest

Mange tusinder medarbejdere i Deutsche Telekom nedlagde mandag arbejdet i en tavs protest over selskabets kriseplan, der betyder outsourcing af hver fjerde stilling.

Tusinder af ansatte i tyske Deutsche Telekom nedlagde mandag arbejdet i en tavs protest mod selskabets planer om at outsource op mod 50.000 job til eksterne leverandører, skriver Financial Times.

Det svarer til en fjerdedel af alle selskabets medarbejdere i Tyskland, og den massive outsourcing har kun et eneste mål: Nemlig at spare penge.

Sidste møde med fagforbund

Arbejds-nedlæggelsen skete samtidig med, at en række fagforbund for sidste gang mødtes med repræsentanter for Deutsche Telekoms ledelse for at drøfte planerne.

Den kommende outsourcing udspringer af koncern-chef René Obermanns kontor.

Han sigter blandt andet efter at reducere selskabets udgifter til call center-medarbejdere og andre ansattes med 40-50 procent, hvilket svarer til 7,6 milliarder kroner om året.

René Obermann mener, at kun drastiske indgreb vil gøre Deutsche Telekom i stand til at konkurrere i fremtiden.

Det sker blandt efter, at det tidligere tyske telemonopol sidste år måtte vinke farvel til to millioner fastnet-abonnementer til rivaliserende selskaber, der især viftede med attraktive tilbud inden for ip-telefoni og mobil-telefoni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere